På ECB’s rentemøde i den forløbne uge var det en noget mere optimistisk centralbankchef end set ved tidligere møder, og udmeldingerne i form at både vækst- og inflationsforventninger er nu noget mere positive. Både Handelsbanken, Danske Bank og Nordea er da også lidt skeptiske med hensyn til, om det virkelig kommer til at gå, som ECB nu forudser.
Det er en kombination af de positive effekter af en lav oliepris, en svækket valuta og så tro på effekt af det kommende store opkøbsprogram, der nu får ECB til at anlægge mere positive toner i sin vurdering. Det nye forecast viser således en vækst i år på 1,5 procent, 1,9 procent næste år og endelig 2,1 procent i 2017. Det er stadig langt under amerikansk niveau, men hvis det kan realiseres for EUR-zonen, vil det være en positiv overraskelse. Samtidig forventer centralbankchef Draghi, at det nu vil lykkes at få inflationen op – ikke i år, hvor der forventes nul, men til 1,5 procent næste år og 1,8 procent i 2017.
”For indeværende ser vi også tegn på en bedring i den økonomiske situation i euroområdet. Vi er dog stadig lidt skeptiske over for, om programmet er tilstrækkeligt til at sikre en vækst i den størrelsesorden, som Draghi nu lægger op til. Vores holdning er således fortsat, at QE-programmet er så relativt lille, og kommer på et tidspunkt hvor inflationen og inflationsforventningerne samt renteniveauerne er så lave, at vi har svært ved at se det som værende tilstrækkeligt til at ændre ved udsigterne til en fortsat langvarig periode med betydelig ledig kapacitet i økonomien,” skriver cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken i en kommentar. Han peger også på, at der stadig mangler en masse reformarbejde i Europa.
Nordea vurderer, at udsigterne ganske rigtigt er bedre nu, men peger på, at vækstforventningerne meget vel kan skyde for højt. Også inflationsforventningerne stiller Nordea sig lidt skeptiske overfor, og banken minder om, at man tidligere adskillige gange har måttet nedjustere netop inflationsforventningerne. Desuden peger Nordea på, at effekten af kvantitative lempelser er usikker, uanset hvad ECB’s modeller siger.
Også Danske Bank tvivler på inflationsforventningerne og peger specielt på, at den ikke tror på det lønpres, som ECB forventer, fordi arbejdsmarkedet slet ikke kommer sig så hurtigt, som ECB forventer.
