Arbejdsmarkedskasser dumpes på forsikringsdelen

Artikelserie ”fremtidens pensionssektor”: Hvis pensionskasserne skal have en chance for at overleve på sigt, skal de blive bedre til at udvikle individuelle løsninger på særligt forsikringsområdet, lyder det fra flere eksperter. Stadig flere medlemmer af de store arbejdsmarkedspensionskasser, supplerer med en forsikring i et kommercielt selskab. En del af problemet er, at der er tale om dyre og komplicerede it-løsninger, som særligt de mindste pensionskasser ikke har råd til. Læs videre i Økonomisk Ugebrevs artikelserie om fremtidens pensionssektor.

Hovedparten af de danske pensionskasser kan ikke følge med udviklingen på arbejdsmarkedet, og deres produkter mod sygdom, tab af erhvervsevne og invalidedækning er utidssvarende og dækker simpelthen ikke godt nok, vurderer flere uafhængige eksperter over for Økonomisk Ugebrev.

Problemet er, at en lang række pensionskasser stort set ikke har udviklet på deres forsikringsprodukter, selv om markedet har ændret sig radikalt med reformen af førtidspension og fleksjob. Det betyder, at hvis medlemmer havner i længere sygdomsforløb, er de økonomisk på herrens mark, vurderer flere uafhængige eksperter.

”Selv store pensionskasser som Industriens Pension og Pensiondanmark halter langt efter tilbuddene i den kommercielle sektor. Effekten er, at mange får sig nogle gevaldige overraskelser, hvis de kommer ud i længere sygdomsforløb. Det sker ikke sjældent, at både arbejdsgivere og medarbejdere vælger at købe en ekstra forsikring i et kommercielt selskab, når de hører, hvor dårligt de er dækket i deres pensionskasse. Det er langt fra optimalt. Men det er ikke desto mindre en udvikling, der er i gang,” siger pensionsrådgiver Anders Valdemar Juhl fra Uvildigraad.dk samt Söderberg & Partners.

En mangelfuld forsikringsdækning kan afgøre, om en medarbejder skal gå fra hus og hjem eller ej, når de bliver syge og mister evnen til at arbejde. Det samme for arbejdsgiverne, der sikrer medarbejderne bedre og samtidig får mulighed for at få dækket lønudgifterne ind, når der opstår sygdom. Her betyder samspillet med hjælpen fra det offentlige også meget, så duer pensionskassernes forsikringer ”One Size Fits All” altså ikke, lyder ekspertvurderingen af arbejdsmarkedspensionskassernes tilbud. De skal være tilpasset den enkeltes økonomiske situation.

”Det er stort set kun de kommercielle selskaber, som har udviklet en ressourceforløbsdækning. Arbejdsmarkedspensionsselskaberne halter meget bagefter. Eksempelvis Sampension, som gerne vil ind på det frie marked for firmapension, halter også i forhold til deres primære kundemasse. Altså alle deres bestående kunder typisk i det offentlige eller medarbejdere i virksomheder, som tidligere har været offentlige,” siger salgsdirektør Mogens Rosengaard fra RTM Insurance Brokers.

Kasserne: Vi kan blive bedre

En anden pensionsrådgiver, Marianne Thørs fra Confida, oplever også helt umoderne forsikringsprodukter i pensionskasserne. ”Der eksisterer en forældet praksis hos mange pensionskasser om at lade invalidedækningen afhænge af tilkendelse af førtidspension. Det kan for mange betyde ingen indtægt fra den forsikring, som de har gået og betalt til i mange år. Da førtidspensionsreformen har gjort det tæt på umuligt for personer under 40 år at få tilkendt førtidspension, er dækningen i realiteten ikke eksisterende. Det er ikke alle pensionskasser, som fortsat hænger i dynget. Men flertallet gør og det er uden deres medlemmers vidende,” siger hun.

I pensionskasserne ser nogle en udfordring. Andre gør ikke. ”Vi har tidssvarende produkter og halter ikke efter nogen selskaber. Det ser vi også i de udbud, Sampension deltager i, hvor vores tilbud på firmapensionsområdet er super stærkt. Vi var nok det første pensionsselskab til at udvikle et helt nyt produkt, kaldet indtægtssikring, som ved tab af erhvervsevnen betyder, at en medarbejder bevarer en fast del af sin indtægt, uanset modregning af offentlige ydelser og uanset hvilken fase mellem job og førtidspension, man er i. Det har fjernet en stor del af den usikkerhed, som de offentlige reformer på arbejdsmarkedsområdet har medført for den enkelte dansker, der pludselig ikke kunne forudsige, hvordan indtægten ville være på grund af modregningsregler,” forklarer Ole B. Tønnesen, kundedirektør i Sampension.

I Sampension er det dog noget, som aftaleparterne skal vælge til. Ikke det enkelte medlem.

Modernisering af produkter

I Arkitekternes Pensionskasse samarbejder man med Sampension, og her vil man dog gerne have bedre produkter. ”Arkitekternes Pensionskasse har et udmærket produkt på tab af erhvervsevne. Det indeholder en invaliderentedækning, der udbetales som en fast ydelse, uanset om man modtager offentlige ydelser eller ej. For langt de fleste medlemmer er det absolut tilstrækkeligt. Men vi ønsker at modernisere produktet, især for at skabe større fleksibilitet for det enkelte medlem, og det ligger som en af de arbejdsopgaver bestyrelsen tager fat på snarest, i tæt samarbejde med Sampension,” fortæller bestyrelsesformand Mette Carstad.

Det samme gælder Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger (PJD), der også gerne ser bedre individuelle muligheder for medlemmerne:

”Vi har en god og tidssvarende dækning. I PJD har vi dels en forsikring mod tab af erhvervsevne, dels en forsikring mod erhvervsudygtighed, som kan tegnes af praktiserende dyrlæger. Vores medlemmer er således dækket godt ind. Når det er sagt, er erhvervsevnetab også et af de områder, som vi i fællesskab med Sampension ser nærmere på, hvordan vi kan gøre endnu bedre til medlemmernes fordel,” lyder det fra bestyrelsesformand Erik Bisgaard Madsen.

I Pensiondanmark forklarer man, at produkterne svarer til medlemmernes behov. I Lærernes Pension erkender man, at det i dag ikke er muligt for medlemmerne at skrue på invalidedækningen, men man oplever også at pensionsrådgiverne ikke kender nok til selve produktet og derfor ikke altid giver korrekt rådgivning om det.

I Industriens Pension lyder det, at forsikringerne i dag er fornuftige, men også at man i foråret har forbedret forsikringerne, så de bedre passer til den enkeltes behov. Men også at det er en balance, hvor stor en del af medlemmernes pension, der går til forsikringer frem for opsparing til pensionsalderen.

Måske rammer Industriens Pension dermed sømmet på hovedet. Der har været et massivt pres på omkostninger i pensionsbranchens i årevis, og det har nok ikke fordret investeringer i it-løsninger, der kan håndtere individuelle forsikringer. På den anden side risikerer pensionskasserne at stå tilbage med særdeles utilfredse medlemmer, der med god grund kan bebrejde deres pensionskasse, hvis privatøkonomien ramler under et sygdomsforløb.

Carsten Vitoft

I artikelserien ser økonomisk Ugebrev også på, i en kommende udgave, hvad danskerne egentlig venter sig af deres pensionsopsparing. Det sker i en samtale med fremtidsforsker Liselotte Lyngsøe fra Future Navigator.