Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Top 100 er generelt supersolide, men …

Morten W. Langer

fredag 31. august 2018 kl. 19:06

Tema om de mest succesrige top 100 selskaber: De største danske erhvervsvirksomheder er generelt solide, og der er i de fleste store selskaber masser af ammunition til at ekspandere for, gennem innovation og opkøb. Soliditeten er i gennemsnit 43 procent. Men en del selskaber er faktisk tyndbenede, hvis man ser bort fra immaterielle aktiver. Til gengæld ligger der likvider parat for 116 mia. kr.

Toppen af de danske erhvervsvirksomheder har en tårnhøj soliditet, og hver femte selskab har faktisk finansieret 60 procent eller mere med egenkapital. I gennemsnit er soliditeten 43 procent, og kun tolv selskaber har en soliditet på under 25 procent. Man kan godt sige, at de allerstørste selskaber går med livrem og seler, og at de holder på pengene frem for at geare og udvikle forretningen for lånte penge.

Økonomisk Ugebrevs tidligere analyser af investerings- og lånelysten i SMV underskoven har vist fuldstændig samme billede: Nemlig, at ledelserne generelt er meget tilbageholdende med at låne penge i banken, og at sporene fortsat skræmmer fra finanskrisen for ti år siden, hvor bankene smækkede pengekassen i med nærmest dagsvarsel.

Topscorere på soliditet er Thornico Holding med 99 procent, VKR Holding med 97 procent, Interdan Holding på 86 procent, Rockwool med 78 procent og Jysk med 72 procent. I den anden ende af skalaen med lavest soliditet findes IBM Danmark med fem procent, der må antages at have en støtteerklæring fra den amerikanske moder, kapitalfondsejede Zebra med minus otte procent (altså negativ egenkapital), SAS Institute, der er ejet af det amerikanske moderselskab, har en mindre negativ egenkapital efter et større minus på bundlinjen forrige år. Og endelig har Siemens Gamesa Renewable Energy A/S en soliditet på ti procent, og Danish Crown en soliditet på 17 procent.

For en stribe selskaber ser soliditeten ikke helt så god ud, hvis man korrigerer for immaterielle aktiver, typisk goodwill erhvervet i forbindelse med opkøb af virksomheder. Netop goodwill opfattes som flygtige værdier, der hurtigt kan forsvinde hvis det underliggende aktiv mister lønsomhed.

Vi har derfor beregnet andelen, som de bogførte immaterielle aktiver udgør, af den bogførte egenkapital: For flere af de store selskaber ville egenkapitalen faktisk forsvinde, hvis goodwill teoretisk set blev nedskrevet til nul. For Pandora udgør de immaterielle aktiver 107 procent af egenkapitalen, hos Royal Unibrew 102 procent, hos DSV 112 procent, hos TDC 130 procent, hos Carlsberg 137 procent og hos ISS 193 procent, altså det dobbelte af egenkapitalen.

I mange selskaber ligger der allerede masser af likvid ammunition klar til at finansiere opkøb og udvikling af forretningen. I de børsnoterede selskaber anvendes fri likviditet langt hen ad vejen til tilbagekøb af egne aktier. Alligevel lå der store milliardbeløb i likvider i en stribe selskaber og i alt 116 mia. kr. i de store selskaber under ét: 14 mia. kr. i A.P. Møller-Mærsk, seks mia. kr. i ISS, tre mia. kr. i Grundfos, og to mia. kr. i Carlsberg. Immaterielle rettigheder udgør knap 28 mia. kr. i A.P. Møller-Mærsk, 32 mia. kr. i TDC, 27 mia. kr. i Vestas, syv mia. kr. i FLSmidth, seks mia. kr. i Arla, og i Ørsted lå der knap fire mia. kr. i pengekassen. MWL


Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank