Del artiklen:

Næste modstandsområde i 2525-2550

Det nordiske Healthcare indeks har performet meget flot de seneste 14 dage og er steget med 4,6% til kurs 2464,63. Det akkumulerede afkast for 2017 er dermed steget til ganske fornuftige 7,8%. Vi vurderede i seneste udgivelse, at vi skulle bryde ud af dødvandet i kursintervallet 2300-2400 før der for alvor ville komme gang i indekset. Det var da også tydeligt, at da indekset brød over 2400, så gik det pludselig stærkt og på få dage steg indekset flere procent.

Den generelle ”sundheds-tilstand” i indekset er nu ganske god. Både MA20 (2385) og MA50 (2359) er nu stigende og det samme gør sig naturligvis også gældende for de korte glidende gennemsnit MA5 (2435) og MA10 (2412). Eneste faresignal er, at RSI’en nu ligger tårnhøjt i kurs 75, hvilket signalerer, at indekset er overkøbt. RSI’en lå for to uger siden i 48. Vi vurderer dog ikke, at der er om decideret negativ divergens i indekset endnu og dermed en faretruende overkøbt situation. Dog sker der ofte det efter meget store og bratte kursstigninger, at indekset lige skal have tid til at sætte sig og puste ud, før der er energi til nye kursstigninger.

Der er endnu et par uger til at regnskaberne for 1.kvartal for alvor begynder at tikke ind, så vi forventer, at indekset vil udvikle sig mere rolig over de kommende to uger. Skulle kursstigningerne fortsætte, ser vi næste modstandsniveau oppe omkring kurs 2525-2550.

Svækkelsen i NBI fortsætter
Det amerikanske Nasdaq Biotechnology Index (NBI) er faldet med 0,8% til kurs 3009,56. Det akkumulerede afkast for 2017 er dermed faldet til 8,5%. NBI har gennem nu en måneds tid været gennem en svækkelse også rent teknisk. Indekset er brudt ned igennem de lange glidende gennemsnit MA20 (3078) og MA50 (3039). De korte glidende gennemsnit er også fortsat faldende og samtidig er RSI’en dykket yderligere til 36 (40 for to uger siden). Der er dermed endnu ikke tegn på positiv divergens i indekset.

Vi forventer fortsat, at indekset skal under kurs 3000 og måske helt ned og teste 2900, før vi får større stigninger i NBI at se.

Peter Aabo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Se hele udgivelsen her 

Del artiklen: