I 1.kvartal 2017 er 7 nye selskaber indenfor Healthcare blevet børsnoteret på de nordiske hovedbørser. Samtlige IPO’s har fundet sted på den svenske Nasdaq børs. Den gennemsnitlige kursudvikling blandt de 42 selskaber, som er børsnoteret over de seneste 2 år viser fortsat et solidt positivt afkast.
5 af 7 IPOs i 1.kvartal 2017 er sket på Nasdaq First North, mens de resterende to (Ambea og Oncopeptides) er noteret på Nasdaq OMX Stockholm:
• Oncopeptides, IPO d. 22.februar
• IRLAB Therapeutics, IPO d.28.februar
• Hemcheck Sweden, IPO d. 15.marts
• Clinical Laserthermia Systems (CLS), IPO d. 21.marts
• Immune System Regulation, IPO d. 24.marts
• Biovica, IPO d. 29.marts
• Ambea, IPO d. 31.marts
Flere af børsnoteringer har været massivt overtegnede blandt andet Biovica og Oncopeptides. Disse to aktier har da også efterfølgende performet bedst, blandt andet med en stigning på 13% til Biovica.
Overordnet set har de 7 IPO-aktier dog fået en vanskeligt start på børsen rent kursmæssigt og aktierne er gennemsnit faldet med 5,1% målt på lukkekursen den sidste dag i 1.kvartal 2017.
I alt er 42 selskaber blevet børsnoteret over de seneste 8 kvartaler, og dermed opretholdes fortsat et imponerende højt IPO-aktivitetsniveau inden for sektoren.
Den generelle kursudvikling blandt samtlige 42 selskaber har også været positiv. I 1.kvartal 2017 er aktierne i gennemsnit steget med 0,8%. Og ser vi på kursudviklingen i forhold til lukkekursen på første handelsdag, er aktierne i gennemsnit steget med 21,4%. Til sammenligning var IPO-aktierne steget med 18,7% ved udgangen af 4.kvt 2016.
Peter Aabo
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her










