Bagmandspolitiet frafalder sag mod Danske Banks revisorer

(ARKIV) Danske Bank den 23. januar 2014. Ledelsen i Danske Bank har været for slap til at reagere på hvidvask i bankens filial i Estland, mener Finanstilsynet. Hverken direktør eller formånd vil gå af. Det skriver Ritzau, torsdag den 3. maj 2018.. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix)

Statsadvokaten for Økonomisk Kriminalitet, også kaldet Bagmandspolitiet, har opgivet at føre straffesag mod Danske Banks revisorer for svigt i forbindelse med revisionen af Danske Banks regnskab i den periode, hvor bankens filial i Estland blev brugt til mistænkelige transaktioner for milliarder af kroner. Det skriver Økonomisk Ugebrev Finans i udgaven, der udkommer søndag.

Afgørelsen fra Bagmandspolitiet er ikke offentliggjort endnu. Men Økonomisk Ugebrev har fået bekræftet fra to af hinanden uafhængige kilder, at Bagmandspolitiet har indstillet sin efterforskning og ikke mener, at der er grundlag for yderligere strafferetslig efterforskning eller at føre sagen videre.

Det var Erhvervsstyrelsen, der den 12. april 2019 anmeldte Danske Banks revisorer Ernst & Young til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, SØIK. Erhvervsstyrelsen angav i en pressemeddelelse selv, at den mente revisorerne havde svigtet i forbindelse med revision af specielt årsregnskabet for 2014 for Danske Bank i relation til afdækning af hvidvaskmistanker.

”Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at EY i forbindelse med revisionen af Danske Bank A/S’ års- og koncernregnskab for 2014 blev bekendt med oplysninger, som fører til, at EY burde have foretaget nærmere undersøgelser, samt foretaget underretning til Hvidvasksekretariatet” skrev styrelsen således i en pressemeddelelse.

Erhvervsstyrelsen skrev  også, at ”politianmeldelsen vedrører en mulig overtrædelse af § 25, stk. 1 og § 26, stk. 1, i lov nr. 651 af 8. juni 2017 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven).” Reglen findes i tilsvarende lovgivning fra 2013, og Erhvervsstyrelsen har fokus på Danske Banks regnskab for 2014.

Læs også:  USA's økonomisk comeback kan bakke i juli efter nyt smitteboom

Danske Bank kom selv tilbage i september 2018 med sin egen advokatundersøgelse om forholdene i bankens afdeling i Estland. Her var konklusionen, at der gennem årene var strømmet op imod 1.500 milliarder kroner gennem afdelingen. Og stort set alle transaktionerne bag disse beløb kunne karakteriseres som mistænkelig, konkluderede advokaterne.

Tre uger senere i 2018 indledte Erhvervsstyrelsen så sin egen undersøgelse af revisorernes rolle. Og endnu før undersøgelse var helt færdig konkluderede Erhvervsstyrelsen så, at der var belæg for at melde revisorerne EY til Bagmandspolitiet for at have svigtet deres rolle som revisor og tilsynsmyndighed med bankens regnskab.

Revisionsfirmaet E&Y afviste med det samme at have gjort noget forkert og erklærede sig straks villig til at samarbejde med Bagmandspolitiet.

”EY har samarbejdet fuldt ud med Erhvervsstyrelsen siden oktober 2018 og gjort alle relevante informationer om revisionen tilgængelige. EY foretog den rapportering, som vi efter gældende lovgivning var forpligtet til, og vi vil samarbejde fuldt ud med Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet i den videre undersøgelse”.

Ifølge Økonomisk Ugebrev oplysninger har EY fået meddelelse om Bagmandspolitiets beslutning om ikke at føre en sag. Kilder oplyser, at det har medført en betydelig lettelse i alle afkroge af firmaet, men ingen fra EY ønsker at blive citeret.

Bagmandspolitiet selv har efter tre dagens daglige gentagne henvendelser ikke nået at finde frem til, hvorvidt de selv ønsker at bekræfte beslutningen offentligt.

Læs også:  Dow Jones Industrial Av indeks på snippet af rallysignal

Erhvervsstyrelsen skulle også have modtaget afgørelsen og har nu en frist til at afgøre, hvordan den agter at forholde sig til afgørelsen. Først da vil styrelsen fortælle, hvordan den ser på sagen.

Med Bagmandspolitiets beslutning er der altså ikke grundlag for at tro, at EY har gjort noget strafbart i forbindelse med deres arbejde som revisorer for Danske Bank.

Derfor kan revisorerne dog stadig godt blive straffet. For Erhvervsstyrelsen har nemlig også indbragt EY for Revisornævnet. Det skete i januar 2020, da hele undersøgelsen lå klar i styrelsen. Og igen er det årsregnskabet for 2014, der er i centrum.

”Revisorerne har overtrådt dagældende revisorlov, idet revisionen af års- og koncernregnskabet for 2014 for Danske Bank A/S ikke er udført i overensstemmelse med god revisorskik og ikke er tilstrækkeligt dokumenteret,” lød det i meddelelsen fra Erhvervsstyrelsen, da den indbragte sagen for Revisornævnet, hvor den endnu ikke er afgjort.

Lovreglerne, som Erhvervsstyrelsen gik efter i forhold til det strafferetslige, har følgende indhold: ”  Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal undersøge baggrunden for og formålet med alle komplekse og usædvanligt store transaktioner samt alle usædvanlige transaktionsmønstre og aktiviteter, der ikke har et klart økonomisk eller påviseligt lovligt formål, med henblik på at fastslå, om der er mistanke om eller rimelig grund til at formode, at disse har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.”

 

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her