Økonomisk Ugebrev holdt forleden et velbesøgt investormøde i Berlingskes konferencesal på toppen af Berlingske huset i Pilestræde med knap 100 deltagere. Vi havde besøg af North Media, Bavarian, Better Collect og Astralis, der holdt gode oplysende indlæg.
Af vores egen arrangør, redaktør Steen Albrectsen, var jeg blevet inviteret til at holde et indlæg om udsigterne på aktiemarkedet. Noget, jeg lidt modstræbende sagde ja tak til. Modstræbende fordi udsigterne lige nu er mere end almindeligt tågede, og det er umuligt at komme med seriøse skråsikre holdninger til retningen de næste 3-6 måneder.
Så jeg benyttede det gamle trick, nemlig at sende spørgsmålet videre til publikum: Hvor tror I markedet er henne om tre måneder fra nu? Højere, lavere eller uændret? Håndsoprækningen viste en overraskende optimisme: 2/3 tror på stigende aktiemarkeder, ca. 30 procent tror på uændrede aktiemarkeder, og kun ca. fem procent tror på kursfald herfra.
Jeg må indrømme, at de stigende aktiemarkeder i år, på trods af alverdens risici, blandt andet handelskrig, Brexit, risiko for recession i Europa, og vigende overskud i de børsnoterede selskaber giver tro på, at der kun er én vej: nemlig op og op. Sådan er den virkelige verden naturligvis ikke. På et tidspunkt stopper det. Men hvornår?
Blandt publikum var det også holdningen, at så længe obligationsrenten er i minus, så er aktier stort set det eneste alternativ. Selskaberne tjener stadig penge, og mange betaler stadig udbytte. Så ja, aktierne kan godt stige mere, ikke mindst skubbet op af centralbankernes usunde stimulanser.
Men på lidt længere sigt ser vi to scenarier, som begge er negative, og som aktiemarkedet vil reagere på, længe før vi tror det. På den ene side kan vi få en alvorlig recession, hvor selskabernes overskud for alvor får et tryk ned.
Med de meget høje aktuelle price/earnings vil det presse aktierne ned. På den anden side vil mildere makroøkonomiske vinde igen få centralbankerne til at stramme pengepolitikken ved at øge de korte renter, og med højere obligationsrenter vil investorerne igen søge over i obligationer på bekostning af aktier.
Lige nu er der en lille slagside mod, at vi kan nærme os en europæisk recession. Det bekræftede nye data for erhvervstilliden for Tyskland fredag, og det gav et nyt tryk ned til obligationsrenten.
På den helt korte bane er vores største bekymring, at aktiemarkederne aktuelt er ekstremt overkøbte: Lige nu skriger aktiemarkedet på en mindre korrektion ned på 3-6 procent. Vores bud er, at den kommer indenfor de næste 3-4 uger. Men det kan godt vise sig at være en kortsigtet god købsmulighed, fordi vi måske endnu ikke nærmer os nogen af de to skitserede scenarier.
Målt på den tekniske indikator MACD er det amerikanske aktiemarked faktisk allerede i en ny nedtrend. Man skal være opmærksom på, at vendingsfasen kan tage lang tid, op til 3-4 uger, men en top i MACD indikerer næsten altid en snarlig vending på aktiemarkedet.
Ugens vindere og Tabere: Ugens absolutte vinder var softwareselskabet cBrain, der steg 23 procent efter en opjustering. Selskabet har fået hul igennem til det amerikanske marked, og det giver nu selskabet anledning til at øge forventningen til årets salg. Det ventes at vokse 12-17 procent mod en tidligere forventning på 10-15 procent. Opjusteringen kommer i kølvandet på den første amerikanske kontrakt.
Generelt klarede shipping aktierne sig også godt i denne uge med solide stigninger til Torm, Nordic Shipholding og DS Norden. Efter et stort fald over de seneste måneder i Baltic Dry Bulk indeks, som er en priskurv for tørlastrater, ser der ud til at være en stabilisering på vej. Det understøttes af, at tillidsindikatorer for kinesisk økonomi har vist tegn på ny fremgang.
Også Lundbeck steg markant i ugen efter afholdt investormøde tirsdag. Det blev oplyst, at Lundbeck har indledt flere studier med Brexpiprazol til behandling af posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) og borderline. Og i oktober og november indledte Lundbeck og partneren Otsuka to fase 3-studier med Brexpiprazol til behandling af posttraumatisk stresssyndrom, hvor der ventes data i 2022.
Generelt burde det ikke være sådan, at de børsnoterede selskaber afslører kursfølsomme nyheder på investormøder, hvor der ikke i forvejen har været udsendt en børsmeddelelse. Samme mistanke kan man rette mod Novo Nordisk, der også i denne uge på et investormøde oplyste, at man droppe de langsigtede finansielle målsætninger, hvilket fik aktien til at falde fire procent. I de to tilfælde bør fondsbørsen klart overveje, om de to selskaber skal have en næse og en opfriskning om børsens oplysningskrav.
Morten W. Langer
Prøv 3 uger gratis og uforpligtende på Økonomisk Ugebrev Formue og modtag handelsbeskeder
