Kommentar: Som bekendt fremlagde regeringen i dag en plan for fremtidig pensionering af danskerne.
Planen blev fremlagt for journalisterne ved 12-tiden, før ministerens pressemøde kl. 13. Det danske aktiemarked startede med at dykke, selvom det europæiske aktiemarked var på vej op. Selv det europæiske farma indeks var stigende, og det danske aktieindeks er som bekendt tungt vægtet i farma aktier, men alligevel faldt det.
Det danske aktiemarked sluttede ca. 0,7 procent efter de europæiske aktier, svarende til et ekstra tab på 21 mia. kr. Vores påstand er, at det alene skyldes den aldeles erhvervs-uvenlige pensionspakke.
Planen lægger op til en finansiering ved at tage pengene fra erhvervslivet, hvilket sådan set er i orden, altså hvis regeringen tager pengene der, hvor det giver mening.
I en kommentar, som Økonomisk Ugebrev offentliggør i ØU Ledelse fredag, lyder konklusionen, at den fremlagte plan er et historisk tilbageslag for erhvervspolitikken i Danmark, altså at politikerne hovedløst og uden tanke for de samfundsøkonomiske konsekvenser, fremlægger de forslag, som nu er fremlagt.
Flere af initiativer afspejler et stykke populistisk politik, som umuligt har været overvejet særligt længe. Der har bare skulle penge i kassen. Og det er i orden at beskatte erhvervslivet noget hårdere. Men gør det der, hvor det ikke har de store negative konsekvenser.
Det mest populistiske – og mest hovedløse – forslag er at sige nej til fradrag for topchefers løn over 10 mio. kr. årligt. Forslaget bunder naturligvis i den debat, der popper op engang imellem om højere direktørlønninger. Ja, nogle topchefer får høje lønninger.
Men skal en virksomhed som A.P. Møller-Mærsk eller Carlsberg tiltrække en dygtig international profil, er i omegnen af 40-50 mio. kr. årligt i løn helt normalt. Skal de store virksomheder nu straffes for at skaffe danske erhvervsvirksomheder dygtige topledere, som skaber velfærd til samfundet og tusindevis af arbejdspladser. Come on.
En forøgelse af selskabsskatten for bankerne er næsten ligeså hovedløst. Den danske banksektor står foran en ekstremt vanskelig periode, med pres på alle indtjeningsparametre, minusrenter og stigende udlånstab på grund af efterdønningerne efter coronakrisen.
Mange banker tjener stor ikke penge på den basale drift, fordi de ikke har skåret i omkostninger og de er ikke indgået i en ellers oplagt konsolidering i sektoren. De kommer ikke til at bidrage med ekstra selskabsskat, fordi deres overskud er minimale.
De effektive banker med ansvarlige ledelser kommer til at betale regningen. Og vi har ellers i den grad brug for stærke banker, hvad der også er grunden til at skiftende regeringer, Finanstilsynet og Nationalbanken i årevis har holdt hånden over bankerne, når det har været muligt. Bankerne skal have styrken til at kunne låne penge ud til danskerne og erhvervslivet, samtidig med at kapitalkravene forøges.
Læs blot Økonomisk Ugebrevs artikelserie om de to mia. kr. i tvivlsomme formidlingsprovisions indtægter, som bankerne næsten i det skjulte beholder til sig selv. Det er et politisk valg og skjult erhvervsfremme. Men nu bakker myndighederne lige pludselig.
Et sted hvor det ville være oplagt for regeringen at hente pengene, er hos realkreditinstitutterne, som har en overnormal indtjening på grund af stærk mangelfuld konkurrence. De skovler penge hjem i disse år, selvom den underliggende finansielle og forretningsmæssige risiko er begrænset, og de er meget velpolstrede. De har let råd til at lægge to mia. kr. årligt ekstra hos staten i ekstra skat.
Det er der, pengene skal hentes.
Fortsættelse følger på fredag.
