Finanstilsynet skriver, at ”Finanstilsynet politianmeldte i september 2022 en person for insiderhandel. Vedkommende blev den 18. juni 2024 dømt for overtrædelse af artikel 14 i markedsmisbrugsforordningen. Personen købte aktier i et børsnoteret selskab A for ca. 200.000 kr. på et tidspunkt, hvor der forelå intern viden i selskabet, der, hvis denne viden blev offentliggjort, ville have en mærkbar kurspåvirkende effekt. Vedkommende var ansat i en virksomhed B, der havde indgået en aftale med det børsnoterede selskab A, som personen købte aktier i. Personen havde deltaget i forhandlingerne og havde læst den selskabsmeddelelse, som var planlagt til offentliggørelse dagen efter vedkommendes køb af aktierne. Personen var derfor bekendt med den interne viden inden sit køb.”
Morten W. Langer