700 selskaber snyder med elektronik-genbrug uden konsekvenser

Producenter og importører af elektronisk udstyr skal ifølge loven betale til en ordning, som finansierer genbrug af brugt udstyr. Men 700 selskaber dribler sig udenom ordningen, og det har ingen konsekvenser for dem. I næsten 20 år har Miljøstyrelsen ikke en eneste gang uddelt hverken et påbud eller en bøde til virksomheder for at overtræde lovgivningen. Det har ført til årelang konkurrenceforvridning, siger brancheorganisationer.

Endnu en møgsag lander nu på miljøminister Magnus Heunickes bord. Sagen handler om at sikre et ordentligt miljø omkring bortskaffelse af elektronikaffald. En lovpligtig ordning administreres af Miljøstyrelsen, der fuldstændig har misset sin kontrolopgave.

Styrelsen får nu massiv kritik for at være årsag til en konkurrenceforvridning blandt producenter og importører af elektrisk udstyr, batterier og biler, hvor nogle elektronikproducenter betaler for andre.

”Vi betaler til en fælles ordning for, at alle vores produkter bliver genbrugt på den mest miljømæssige måde, når de er udtjent. Men over 700 virksomheder betaler slet ikke til ordningen. Deres produkter ryger også til genbrug. Men det er os, der betaler for håndteringen af deres affald, så det kan bortskaffes miljøforsvarligt. Det skaber en stærkt konkurrenceforvridende situation,” siger direktør Brian Asmussen, Gorenje Group Nordic, der bl.a. sælger hårde hvidevarer.

Det er Miljøstyrelsens opgave at føre tilsyn med, at alle overholder loven og betaler for at få deres affald håndteret og genanvendt. Tilsynet har mulighed for at udstede påbud, bøder eller lave politianmeldelser mod de virksomheder, der ikke overholder lovgivningen.

Ingen sanktioner

Økonomisk Ugebrev har bedt om aktindsigt i alle de sager tilbage fra ordningens start, hvor der er udstedt et påbud eller bøde eller indgivet en anmeldelse. Men i svaret fra styrelsen lyder det således:

”Miljøstyrelsen har ikke udstedt påbud, foretaget politianmeldelser eller er bekendt med bøder inden for de pågældende områder i perioden”.

Og det overrasker blandt andre direktøren for Gorenje Group Nordic:

”Hvis styrelsen havde været på inspektion, ville de også have uddelt i det mindste bare et påbud. Det er naivt at tro, at alle følger spillereglerne.”

Direktør Morten Harboe-Jepsen fra Elretur, der indsamler og sorterer udtjente apparater og maskiner på vegne af mere end 950 producenter, anslår, at der er omkring 700 såkaldte free-ridere. ”Tallet på 700 free-ridere baserer sig på en opgørelse, vi lavede for et par år siden, og det er endda lavt sat” siger han.

Uforståeligt

APLIA Danmark er brancheorganisation for hvidevarer og små elektriske husholdningsapparater. Direktør Henrik Egede kalder det for ”uforståeligt”, at Miljøstyrelsen ikke iværksætter sanktioner.

”Det er konkurrenceforvridende, at det nuværende producentansvar ikke har været håndhævet. Det er utænkeligt, at den situation fortsætter. Jeg tror ikke, Miljøstyrelsen på noget tidspunkt har forstået miljøværdien af at håndhæve producentansvaret. Der har ikke været afsat ressourcer til det,” siger Henrik Egede.

Før sommerferien fik miljøministeren et brev fra DPA, der er en selvejende, non-profit organisation, der varetager nationalregistret for producentansvar i Danmark: ”DPA og en lang række brancheorganisationer har overfor ministeriet og styrelsen i årevis påpeget, at der ikke er blevet ført et reelt tilsyn med producentansvarsområderne for elektronik, batterier og biler.” Ministeren har endnu ikke svaret på denne henvendelse.

Økonomisk Ugebrev har forelagt kritikken for Miljøstyrelsen. Til kritikken af, at der aldrig er uddelt en eneste bøde eller udstedt et påbud, siger Thomas Bangsgaard Vestergaard, funktionsleder i Miljøstyrelsen. ”Det er ikke et mål i sig selv for styrelsen at udstede påbud eller bøder til virksomhederne. Miljøstyrelsen skrider til påbud og bøder, når der er sager med forhold, der begrunder dette.”

Han bekræfter, at Miljøstyrelsen ikke udøver et opsøgende tilsyn, men bygger på anmeldelser. Han oplyser, at tilsynet er på vej til at blive skærpet:

”I forbindelse med den politiske aftale for udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter er der et ønske om at styrke producentansvarstilsynet.” Den politiske aftale træder i kraft 1. januar 2025.

Henrik Denta