85 pct. af boligejere kræver politisk indgreb i realkreditten

Tema om kundernes syn på realkreditinstitutterne: Konkurrencen er alt for ringe blandt realkreditudbyderne, og respondenterne i Økonomisk Ugebrevs årlige realkredit-survey efterlyser i massivt omfang politiske tiltag. 85 pct. af de 444 respondenter mener, at myndighederne skal gribe ind for at skabe effektiv konkurrence. Dermed er de tidligere initiativer fra politisk side slet ikke nok til at tilfredsstille kunderne.

Hele 84 pct. af respondenterne i Økonomisk Ugebrevs survey om realkredit mener, at der slet ikke eller i mindre grad er reel konkurrence mellem realkreditudbyderne. I den modsatte ende af spektret er det kun 6 pct., der mener, at der er en høj eller meget høj grad af konkurrence.

Dermed er konklusionen, at de tiltag, der tidligere er kommet fra politisk side for at forbedre konkurrencen i sektoren, har været stort set nytteløse. Der var tale om lovgivning, der blev gennemført som reaktion på Konkurrencerådets rapport fra august 2017. Konkurrencerådet leverede en sønderlemmende kritik at konkurrencesituationen.

VIRKER KOORDINERET
En række kommentarer fra Økonomisk Ugebrevs survey underbygger kritikken af manglende konkurrence. Her beskyldes sektoren for at følge hinanden ved prisændringer. ”Det virker som om, det er koordineret i kartellignende omfang,” skriver en af respondenterne i en kommentar.

Historikken viser da også, at bidragsændringer typisk sker tidsmæssigt meget tæt på hinanden. Også andre gebyrer end lige præcis bidragssatserne er typisk omkostninger, der bærer præg af ensartethed. Realkreditrådgiver Rene Poulsen fra det uafhængige rådgivningsfirma Realråd peger som eksempel på de differencerenter, sektoren benytter i forbindelse med lånomlægninger.

Læs også:  "Vi har lært af leve med virus."Antal smittede stiger, men færre døde

”Alle fire institutter bruger nu en rentesats på minus 1,25 pct., og det viser med al tydelighed, at der slet ikke er konkurrence mellem dem,” siger Rene Poulsen.

”Konklusionen må være, at kunderne er ligeglade, og derfor bliver sektoren ikke presset af kunderne – og derfor heller ikke af politikerne – til at konkurrere. Samtidig er branchen sluppet afsted med at hæve en masse priser i et forløb, hvor renten har været faldende. Derfor har låntagerne ikke opdaget prisforhøjelserne, men det billede kan ændres, når renterne igen begynder at stige,” siger Rene Poulsen.

KRAV OM POLITISK HANDLING
Besvarelserne i Økonomisk Ugebrevs survey viser også, at respondenterne ikke mener, at myndighederne gør tilstrækkeligt for at skabe betingelser for reel priskonkurrence. Her er det hele 41 pct., der svarer ”slet ikke” og 33 procent der svarer ”i mindre grad”. Det er altså tre fjerdele af respondenterne, der vurderer, at myndighedernes indsats har været utilstrækkelig.

”Myndighederne er håndsky over for de store finanskoncerner, og på trods af undersøgelser, der konkluderer, at der er meget ringe konkurrence, griber regeringen ikke ind på nogen måde,” skriver en respondent.

Myndighederne har været berøringsangst over for realkreditsektoren, som har vist monopolagtig adfærd i mange år. Så har man nedsat arbejdsgrupper, hvor sektoren og den herskende klasse har kunnet komme frem med ”gode råd” om at gøre det bedre for låntagerne. Utroligt, at ikke én eneste låntager fra landets 1,5 mio. boligejere med realkreditlån har været repræsenteret,” skriver en anden.

Læs også:  Spar Nord opjusterer forventninger til 2020-overskud

Flere giver udtryk for, at der principielt ikke burde lovgives, men at det desværre nok er nødvendigt at gribe ind. ”Når virksomheder ikke selv kan sætte en anstændig etik og moral, men blot bruger ”grådighed uden grænser”, kan det være nødvendigt med indblanding,” lyder en tredje kommentar.

Konkret forespurgt er det hele 85 pct. af respondenterne, der mener, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at myndighederne skaber et bedre grundlag for konkurrence.

KONKURRENCERÅDETS ANBEFALING
Konkurrencerådets rapport indeholdt 16 konkrete forslag til initiativer, der alle havde til formål at forbedre konkurrence i sektoren. De var delt op i fire hovedområder.

Initiativer der skulle:

  • Mindske adgangs- og ekspansionsbarrierer.
  • Øge gennemsigtigheden på relkreditmarkedet.
  • Gøre det nemmere at få flere lånetilbud ved køb af bolig.
  • Gøre det nemmere for låntager at skifte realkreditinstitut.

Den efterfølgende politiske behandling af forslagene resulterede i en voldsomt amputeret lovgivning, hvor næsten alle vigtige initiativer blev droppet. I den efterfølgende politiske aftale fra maj 2018 var det dermed kun en mindre del af forslagene, der blev gennemført.

Ec28e14c0ee19d83c6cfB9df2e497d7da615ead0D82e6c52a3f5cf4bb67f

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her