Medieanmeldelse: Kulturminister Joy Mogensen har under coronakrisen bidraget med noget tiltrængt normalitet. Det normale er, at når en minister har begået et par fejl eller dumheder, går der lidt skolegård i den for pressen, som herefter beskriver alt, den pågældende minister gør, som dumt. I situationens alvor har tonen været anderledes sober over for alle – undtagen altså kulturministeren.
Da hun havde begået den bommert at kommunikere, at hun anså de kulturelle virksomheder og udøvere som uvæsentlige, var al tålmodighed tilsyneladende brugt op, og den ærlige og uskyldige efterfølgende bemærkning om, at hendes yndlingsalbum er Absolute Music 2, blev mødt med kaskader af hån.
I denne uge kom også erhvervsminister Simon Kollerup tilbage til normaliteten. Hans kritik af Ikea for at åbne, som de havde lov til, blev onsdag mødt med spidse ledere i både Børsen , Berlingske og Ekstra Bladet . Medierne var allerede varmet op, for ugen forinden havde flere også kritiseret ministerens irettesættelse af Danske Bank for at hæve udbetalingskravet ved boligkøb. I de seneste år har det ellers været mere end svært for Danske Bank at få medløb, eller bare en anelse sympati i medierne.
Dybest set er Kollerups fejl den samme som Mogensens. For begge gælder det, at de har vist manglende forståelse for aktørerne under deres ressort, samt for deres egne roller i forhold til dem. Men det bliver specielt spændende at følge Kollerups videre skæbne, for han vil i den kommende tid sidde på en af de vigtigste funktioner i kongeriget. Hvordan han agerer i forhold til en normalisering af erhvervsaktiviteterne vil få enorm betydning få virksomhederne, og dermed for landets økonomi, beskæftigelsen, skatteprovenu og meget andet.
Kollerup selv prøvede over for DR at trække i land, men snublede så alligevel i det, da han sagde, at ”det er klart, at når en regering gerne vil lave en forsigtig, kontrolleret genåbning af Danmark, så skal det også foregå koordineret.” Det kan han godt opgive. Den danske lockdown var kun succesfuld, fordi borgere og virksomheder har indgået millioner og atter millioner af mindelige, og ofte slet ikke udtalte, aftaler, for at få hverdagen til at fungere. Det vil tage tid at filtre alt dette ud igen, og regeringen må i god tid endnu forlade sig på den sunde fornuft i samfundet.
Hertil kommer, at borgerne og virksomhederne med rette føler, at også de har aktier i den triumf, det er, at vi som nation har fået stoppet smittespredningen i et tidligt stade. Generelt er humøret næppe til at høre på moraliseren fra erhvervsministeren, og hvis han ikke forstår det, kan han godt blive den første minister, der falder under mediernes pres efter coronakrisens våbenhvile.
HVAD SKER DER MED MEDICINEN?
Det har været en uge med gode nyheder fra den medicinske front. Forskere fra Oxford har udviklet og påbegyndt kliniske test af en coronavaccine, der foreløbigt har vist særdeles lovende virkning i aber, som fortalt her i Berlingske . DR kunne berette, at et stort, internationalt studie med Remdisivir har vist gode resultatet hos moderat til svært syge patienter. Og der er mere endnu. I Stockholm har forskere tilsyneladende udviklet en meget træfsikker antistoftest . I Italien har man beregnet, at dem, som af andre grunde tog malariamidlet Hydroxyklorokin havde langt mindre sandsynlighed for at få konstateret COVID-19 . Sidstnævnte middel afskrev flere medier i forrige uge, men det var for tidligt.
Men hvad tænker sundhedsminister Magnus Heunicke om alt dette? Har myndighederne en plan for at rulle medicin ud i Danmark, uden om sædvanlige bureaukratiske procedurer? Indkøber man lagre af den medicin, som foreløbig ser lovende ud? Og overvejer man at følge det indiske eksempel og begynde massefremstilling af Oxford-vaccinen, selv om det vil ske med risiko for, at den skal kasseres, hvis vaccinen ikke virker?
Heunicke er ikke kommet med fladpandede kommentarer. Han sidder med den måske sværeste opgave, en minister i nyere tid har måttet tage på sig, og hans kropssprog på de tv-transmitterede pressekonferencer tyder på, at han tager det meget alvorligt. Det fortjener anerkendelse og respekt. Men i samme omgang må man også konstatere, at han aldrig synes at have fået kontrol over de selvbevidste myndigheder under hans ressort.
Den succesrige danske lockdown giver kun mening, hvis vi i en nærmere fremtid bliver reddet af ny medicin. Ellers har vi bare betalt ekstremt høj pris for at udsætte nogle lidelser, der alligevel vil komme. Så hvis smitten igen tager fart, f.eks. til efteråret, er der ikke plads til, at sundhedsmyndighederne en gang til nøler. Hvis de gør det alligevel, kan Heunickes ministersæde blive meget varmt.
