Ældre Sagen: Minister må nu se på realkredittens firkantede regler

Ny artikelserie: Er stram myndighedsregulering ved at ødelægge den etablerede finanssektor? I første artikel ser vi på, at selv om realkreditten ikke har oplevet store tab på udlån i årtier, er reglerne for realkreditbelåning i dag alligevel strammet så meget, at stribevis af husejere afskæres fra realkreditlån. Og det sker i en tid, hvor penge i princippet er værdiløse på grund af minusrenter. Paradokset hæmmer væksten i samfundet og skaber grobund for en ny alternativ finansieringsindustri.

En af de store låntagergrupper, der i stigende omfang kommer i klemme, er ældre boligejere. De har i mange tilfælde store friværdier i deres bolig, men samtidig forholdsvis lave indkomster. Og netop lave indkomster udgør et problem, fordi nyere regler betyder, at der også ses på løbende indkomst – og altså ikke kun på mursten.

Politisk fokus på denne problemstilling for især ældre med en lavere indkomst, har formelt skabt en åbning. Finanstilsynet har i en vejledning til God Skik-bekendtgørelsen udformet nye regler, hvorefter adgangen til lån op til 60 procent af ejendommens markedsværdi skal være nem og ukompliceret, og uden at se på gældsfaktoren.

FLERE AFSLAG

Brancheorganisationen Finans Danmark er glade for lempelsen, og det samme er Ældre Sagen. Alligevel er der problemer. ”Vi oplever i stigende omfang, at vores medlemmer får afslag på realkreditlån, selvom de med et lån holder sig under 60 procents belåning. I mange tilfælde henviser långiver (realkreditinstituttet, red.) til Finanstilsynets regler om gæld i forhold til indkomst som begrundelse for afslaget,” siger økonom Claus Blendstrup fra Ældre Sagen.

Han vil derfor nu have ministeren til både at undersøge problemets omfang og desuden komme med helt klare retningslinjer for nedsparingslån.

Fra både brancheorganisationen Finans Danmark og de enkelte realkreditinstitutter er meldingen til Økonomisk Ugebrev, at man ikke har nogen tal for, hvor mange, der får afslag på nedsparingslån. Heller ikke Ældre Sagen har en statistik over omfanget af afslag.

”Det bedste ville være, at ministeren bad Finanstilsynet undersøge omfanget. De har det bedste grundlag for at

skaffe tallene fra branchen. Vi kan se, at vi får klart flere henvendelser om problemet, og vi har også overvejet selv af lave en spørgeskemaundersøgelse. Men her kan vi aldrig vide, om den bliver repræsentativ,” siger Claus Blendstrup. Han peger på, at selvom reglerne egentlig er klare på området, så kommer der et væld at uklare meldinger. En af dem er, at låntager skal kunne servicere nedsparingslånet i hele lånets løbetid. ”Det er objektivt forkert. Det kan sagtens være, at låntager kun kan servicere i de ti år, hvor der er afdragsfrihed, og derefter så må tage stilling til, om huset skal sælges,” siger Claus Blendstrup.

På dette punkt har selv Finanstilsynet i nogle tilfælde leveret mudrede meldinger, som skaber tvivl om, hvorvidt låntager skal kunne servicere lånet i alle 30 år. ”Det er derfor vigtigt, at ministeren nu kommer med helt klare udmeldinger, så alle disse tvivlsforhold kommer væk,” siger Claus Blendstrup.

Hos de enkelte realkreditinstitutter er meldingen til Økonomisk Ugebrev, at man godt kender reglerne i vejledningen til God Skik-reglerne. Men i en række tilfælde bliver regler for pengeinstitutter blandet sammen med regler for realkreditinstitutter i de meldinger, låntager får.

AFSLAG FOR GÆLDSFAKTOR

Et eksempel: Ifølge Ældre Sagen har medlemmer i flere tilfælde fået afslag med henvisning til, at gældsfaktoren højst må være to, når man når pensionsalderen. Men den regel gælder kun for banker, og ikke for realkreditinstitutter.

RD/Danske Bank skriver til Økonomisk Ugebrev: ”Den med gældsfaktor to stammer fra tilsynet, men samtidig siger tilsynet også i nærmest samme sætning, at man kan se bort fra dette, hvis kunden har en betydelig formue. Dette, tolker vi i Danske Bank, kan eksempelvis være friværdi – og det er dermed også derfor, at vi normalt siger, at man har flere frihedsgrader som pensionist i forhold til lånevalg og tillægslån i boligen, hvis man som minimum har en LTV under 60 procent af boligens værdi.”

Fra Nordea lyder meldingen, at man aldrig vil afvise et realkreditlån, hvor LTV er under 60 procent, alene med henvisning til gældsfaktor. ”Men vi forbeholder os retten til selv af lave en kreditvurdering og afgøre, om vi vil yde lånet. Når LTV er under 60 procent, vil der altid være andre forhold end gældsfaktor, før vi siger nej,” siger boligøkonom Lise Nytoft Bergmann.