Erhvervsministeriet meddeler: ”Dansk erhvervsliv har siden krigens start bakket op om Ukraines kamp mod russiske tropper. Det har både været gennem donationer til humanitær hjælp og investeringer, som skal hjælpe med at genopbygge Ukraine og dets økonomi. For at styrke det i forvejen stærke samarbejde er erhvervsminister Morten Bødskov rejst til Ukraine med en række danske topchefer. Med en aftale mellem Danmark og Ukraine har erhvervsministeren og Første vicepremierminister og økonomiminister Yulia Svyrydenko lagt en strategisk og langsigtet ramme for arbejdet med genopbygningen af Ukraine. Her er fokus især på genopbygning af kritisk infrastruktur, grøn energi og den ukrainske industri. Erhvervsminister Morten Bødskov: ”(…) Vores samarbejde er allerede stærkt, men nu gør vi det endnu stærkere. Med aftalen sikrer vi, at dansk viden og innovation kan gøre gavn og hjælpe ukrainerne med at genopbygge deres land. (…)”” Konkret er der afsat 2,85 mia. kr. til at udvikle vindenergi i Ukraine, oplyses det videre.
Sten Thorup Kristensen