Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Aftale om øget konkurrence i finanssektoren: Endnu en and?

Morten W. Langer

tirsdag 27. oktober 2020 kl. 7:00

I den politiske aftale om tidlig pensionering er der lagt op til et mere vidtgående indgreb i den finansielle sektor end blot den planlagte finansskat: Erhvervsministeren skal komme med forslag til øgning af konkurrencen. Den finansielle sektor vil helt sikkert gå til modangreb på selve grundantagelsen, om at der ikke allerede er effektiv konkurrence. Men der er også mange områder, hvor konkurrencen er ikke-eksisterende, skriver chefredaktør Morten W. Langer.

I den politiske aftale, som kan læses i fuld længde her, fremgår det, at ”aftaleparterne noterer sig, at erhvervsministeren vil forbedre rammerne for konkurrence på bankmarkedet til gavn for forbrugerne. Dette gøres blandt andet ved at gøre det nemmere at skifte penge- og realkreditinstitut samt eventuelt yderligere tiltag. På baggrund af et oplæg fra erhvervsministeren vil aftalepartierne drøfte de videre rammer for arbejdet.”

Det er ikke yderligere specificeret, hvordan der skal skabes skærpet konkurrence, men altså kun at erhvervsministeren nu skal komme med et oplæg til videre politisk drøftelse. Umiddelbart bliver det ikke svært for ministeren af finde en lang række gode forslag.

Rapporter fra konkurrenceråd
Bl.a. har Konkurrencerådet de seneste år udarbejdet flere glimrende rapporter om mangelfuld konkurrence på bl.a. realkreditmarkedet og i pensionssektoren, hvor der gives stribevis af konkrete forslag til at forbedre konkurrencen. De er ikke blevet fulgt op med handling.

Økonomisk Ugebrev har gennem årene påpeget snesevis af problemområder, hvor der er skjulte omkostninger, manglende prisgennemsigtighed, kæmpe gebyrer og flytteomkostninger, samt særligt for realkreditten næsten ens priser på administrationsbidrag, hvilket betyder overnormale høje monopol-lignende overskud.

Økonomisk Ugebrev har ikke vedvarende fremhævet disse konkurrenceproblemer, fordi vi er ude efter bankerne eller realkreditten. Vi mener, at bankerne har en vigtig samfundsmæssig rolle, og det er vigtigt, at vi har sunde banker. Men det er et problem, at en stor del af indtægterne i den finansielle sektor er baseret på manglende gennemsigtighed, skjulte gebyrer og lidt for smarte fiduser.

Vi mener ikke, at det er en ærlig måde at drive forretning på, når man ikke lægger alle kortene på bordet.

Konsekvensen er, at private danskere og erhvervslivet betaler alt for meget for deres bankforretninger og realkreditlån og i pensionsomkostninger. Og det er skadeligt for alle i samfundet, undtagen den finansielle sektor. Og så alligevel: På den lange bane svækkes bankernes konkurrenceevne, hvis de ikke holdes knivskarpe og effektive. De bliver altså mere sårbare i forhold til nye udenlandske megakonkurrenter, på grund af vores lokale ineffektivitet.

Ja, vi har alt for mange banker, og det er ved at udvikle sig til et samfundsproblem.

Og ja, vi har for få realkreditinstitutter, der har alt for let ved at prissætte, så det umiddelbart ligner samordning af priser, og hvor politikerne gennem flere årtier ikke har haft modet til at gribe ind, eksempelvis med maksimalpriser, indtil der er skabt reel konkurrence.

Og ja, vi har alt for mange pensionskasser og -selskaber, hvor omkostningerne er for høje, og hvor mange er fastlåst i ineffektive arbejdsmarkedspensionskasser eller i firmapensionsordninger, som er indgået på baggrund af de forkerte begrundelser.    

Dygtige lobbyister
For erhvervsminister Simon Kollerup er der med andre ord masser at tage fat på. Spørgsmålet er, om han også denne gang – som tidligere, og som tidligere erhvervsministre – nøjes med forslag, som i realiteten ikke gør nogen som helst forskel. Bl.a. på grund af modpres fra finanssektorens fantastisk dygtige lobbyister, der historisk har haft ekstremt gode politiske forbindelser langt ind i de til enhver siddende regeringer, borgerlige såvel som socialdemokratiske.

Delvist bakket op af Nationalbanken og Finanstilsynet har politikerne været med til at holde hånden under bankernes indtjening af hensyn til den ”finansielle stabilitet”. Og rigtigt, den finansielle stabilitet er vigtig. Men denne stabilitet bliver til ustabilitet, hvis der kunstigt holdes hånden under alt for mange banker.

Derfor er det faktisk vigtigt med det pålæg, erhvervsministeren nu har fået fra et politisk flertal. Vi udarbejder gerne en konkret forslagsliste til Simon Kollerup om, hvad han kan diske op med af forslag til sine kolleger på Christiansborg.   

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank