Analysen bringes i ØU Finans søndag, med fire grafikker:
Myndigheder og centralbanker har gjort meget for at afmontere den ulmende globale bankkrise. De store centralbankers globale swap-aftale, der skal sikre likviditet til bankerne, en ubegrænset indskydergaranti i USA og sikkerhedsnet under Credit Suisse fra centralbanken, har kun kortvarigt skabt lidt mere ro på. Men torsdag og fredag begyndte det at rumle igen, skriver chefredaktør Morten W. Langer i en gennemgang af nogle stress-indikatorer for banksektoren.
Når en sygehusindlagt person bliver fyldt med morfin og andre symptomdæmpende medikamenter, får patienten det bedre, men kun på overfalden. Det grundlæggende problem er der stadig, og der skal en grundig og måske langvarig behandling til for at patienten bliver helbredt og rask.
Nogenlunde sådan er det for tiden også med banksektoren i den vestlige verden. Særligt de amerikanske banker tyngdes af store obligationsbeholdninger, som er bogført langt over den aktuelle markedsværdi. Autoritative skøn lyder på, at op mod 2/3-dele af den amerikanske banksektors egenkapital ville forsvinde i ét hug, hvis obligationerne skulle sælges nu til aktuel markedsværdi. Det var blandt andet det, der ramte Silicon Vally Bank.
Men mange andre amerikanske regionalbanker står tilsyneladende også i skudlinjen: I hvert fald er det amerikanske aktieindeks for regionalbanker (se grafik) stort set ikke steget siden SVB’s krak og den generelle indskydergaranti, som er en kæmpestor ting ikke set siden finanskrisen i 2008.
Regionalbank-aktierne er faktisk de seneste dage faldet tilbage til bunden lige før SVB-redningen og den generelle indskydergaranti. Og det tekniske billede indikerer en stigende nervøsitet for, hvad der ligger forude.
Selvom de europæiske banker umiddelbart er meget robuste efter en strammet myndighedsregulering af både likviditet og kapitalkrav, så skal man ikke føle sig oversikker på de europæiske banker. Først Credit Suisse og nu også Deutsche Bank, som alene fredag var 14 procent (kl. 11.15) nede, synes at blive ramt af stigende mistillid.
Vi har tidligere påpeget, at der tikker en rentebombe under de sydeuropæiske stater på grund af refinansiering af deres statsgæld til markant højere renter. Da mange af disse obligationer ligger i store sydeuropæiske banker, kan de blive revet med i faldet. Forvent at ECB og EU igen kommer med en hjælpende hånd, når gældskrisen igen blusser op. Det bliver dyrt for de europæiske skatteydere.
I casen Credit Suisse er AT1 (tier 1) obligationsholderne, som ligger lige over aktiekapitalen, blevet nedskrevet med hele banken AT1-kapital, svarende til over 100 mia. kr., men aktionærerne har bevaret en begrænset værdi. Det går stik mod den mekanisme, som blev etableret efter finanskrisen, hvor aktionærerne skulle nedskrives først. Denne fremgangsmåde fra myndighederne har skabt stor uro på markedet for AT1-kapital, som bankerne er helt afhængige af.
Som det fremgår af grafikken, er kurserne dykket kraftigt på AT1 kapital (og renten er dermed steget). Det vil belaste bankerne, når de skal refinansiere nuværende AT1 gæld eller udvide den. Eksempelvis Danske Bank har Tier1 gæld for ca. 15 mia. kr. der udløber fra næste år.
Generelt skaber det øget usikkerhed, at centralbankerne trækker likviditet hjem og forhøjer renter, da det kan udløse en hård økonomisk opbremsning. Efter bankproblemerne har rentemarkedet i hvert fald reageret meget negativt på udsigterne, ved eksempelvis at sende de treårige amerikanske statsrente ned fra 4,7 procent til 3,6 procent. Det er et dramatisk rentefald på få uger, og det viser, at det normalt ”kloge” rentemarked ser meget mørkere på fremtiden end for blot et par ger siden.
4 grafikker
Her kan du tilmelde dig Økonomisk Ugebrevs gratis nyhedsbreve om:
Aktieinvestering, Finansiel virksomhed, Ledelse & Strategi, Samfundsansvar og Bestyrelsesarbejde
