Skatteministeriet oplyser: ”Med en proaktiv indsats, stram styring og en række mitigerende tiltag har samtlige danske boligejere fået deres 2020-vurdering inden årets udgang. It-tilsynet vurderer i deres trykprøvning af tidsplanen, at det er muligt, hvilket forligskredsen på ejendomsområdet netop er orienteret om. (…) It-tilsynets konklusion kommer efter, at ca. 350.000 yderligere boligejere har fået en ny 2020-vurdering de seneste tre måneder, hvor Vurderingsstyrelsen som noget nyt også er påbegyndt udsendelsen af nye vurderinger til sommerhuse, der hidtil ikke har været omfattet af de udsendelsesbølger, der har været gennemført. I løbet af foråret påbegyndes udsendelsen af vurderinger til ejerlejligheder, og de sidste ejerboliger vil modtage deres nye 2020-vurdering inden udgangen af 2024. I it-tilsynets trykprøvning fremgår det dog, at der fortsat er tale om et højrisikoprogram og en stram tidsplan – og det kræver en proaktiv indsats, stram styring og en række mitigerende tiltag, hvis det skal lykkes at få alle 2020-vurderingerne ud i 2024.”
Lykkes det hele, skulle det også være muligt at udsende vurderinger for 2022 i år, oplyser ministeriet videre.
Sten Thorup Kristensen