De færreste havde ventet, at dommerne i Lyngby Byret ville have mod til at gå op mod ”systemet”, altså staten, ved at frikende den tidligere bestyrelsesformand N.E. Nielsen for erstatningsansvar – i statsselskabet Finansiel Stabilitets sagsanlæg mod bestyrelsen for den krakkede Amagerbanken.

Nu risikerer staten selv at blive dømt for at være ansvarlig for Amagerbankens krak – og ret beset ansvarlig for, at bankkrisen udviklede sig tifold værre i Danmark end i vores nabolande. Advokatundersøgelse og tidligere vidneudsagn får alle pile til at pege mod Finansiel Stabilitet som reel bagmand til Amagerbankens unødvendige konkurs.

Hvem er egentlig ansvarlig for Amagerbankens krak? Og hvorfor blev banken overhovedet erklæret konkurs og sendt i armene på statens afviklingsselskab Finansiel Stabilitet (FS)? Det er fortsat et stort spørgsmål, som ikke er besvaret. Men med denne uges krystalklare dom, er vi dog kommet flere skridt tættere på et svar. FS forsøgte tydeligvis at placere aben hos den tidligere Amagerbank-bestyrelse med bestyrelsesformand N.E. Nielsen i spidsen – med et samlet erstatningskrav på 900 mio. kr. svarende til aktionærernes tab efter konkursen. Planen lykkedes bare ikke.

Som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev var Amagerbankens konkurs helt unødvendig, og den endte med at koste det danske samfund tocifrede milliardværdier i tab. Amagerbankens krak gav rystelser gennem den internationale finansverden, og fundingen af de danske banker frøs til is på få uger, hvorefter staten måtte sætte det hele på højkant med hidtil usete statsgarantier på flere tusinde mia. kroner for hele den danske banksektor.

Ja, heldigvis gik det godt, fordi stater over hele kloden pumpede nyt liv i den finansielle sektor med skatteyder-betalte penge. Til gengæld var der efterveer i form af lammede banker, som ikke kunne låne penge ud til erhvervslivet, og dermed efterfølgende tab af tusindvis af arbejdspladser og manglende investeringer i erhvervslivet.

Men i dag er spørgsmålet altså stadig: Hvorfor blev Amagerbanken erklæret konkurs? Advokat Jens Christensenudarbejdede en advokatundersøgelse for FS, som han bestemt ikke blev populær på. Han skrev direkte, at Amagerbankens nye bestyrelse, kontrolleret af personer udpeget af FS, gik langt videre med at kræve ekstra milliardnedskrivninger, som var unødvendige, og han kaldte fremgangsmåden ”bemærkelsesværdig.”

Jens Christensen skrev (side 167), at ”det kan konstateres, at Banken, på tidspunktet for vedtagelsen af nedskrivningerne, har overskud på sin ordinære bankdrift samt likviditet til at opfylde sine forpligtelser efterhånden som de forfaldt (…). På den baggrund finder jeg, at Bankens ledelse, såfremt dette er nødvendigt for at sikre Bankens overlevelse, uden væsentlig risiko for aktionærer og kreditorer kan have tilpasset sin strategi for nedskrivninger, så den i højere grad ligner tidligere ledelses, det vil sige ikke ”konservativ”, men dog indenfor de gældende, i høj grad skønsbaserede nedskrivningsregler.”

Videre hedder det, at ”på den baggrund kan den ny ledelses valg af ændret nedskrivningsstrategi forekomme bemærkelsesværdig i forhold til at udfolde størst mulige bestræbelser på at vinde tid til at finde et bedre alternativ for Banken end afvikling via Finansiel Stabilitet A/S.” (fremhævet af Red.)

Kort sagt: Den nye bestyrelse, anført af folkene fra FS, sendte banken i konkurs uden grund. Men stadig ved ingen hvorfor.

At FS i realiteten har håndstyret de FS-udpegede bestyrelsesmedlemmer og den FS-udpegede adm. direktør Steen Hove, hersker der stadig mindre tvivl om. For det første har et hemmeligt notat fra FS, dateret 2. april 2010, spillet en afgørende rolle. Økonomisk Ugebrev har tidligere beskrevet uenigheden mellem FS og Finanstilsynet, hvor tilsynet vurderede, at FS overdrev nedskrivningsbehovet.

Op til den afgørende emission, hvor aktionærer skød en frisk milliard i Amagerbanken, tilbageholdt FS og de FS-udpegede ledelsesmedlemmer dette notat om ekstra nedskrivningsbehov for den øvrige bestyrelse i Amagerbanken. Steen Hove har ved en tidligere retssag erkendt, at han kendte dette FS notat fra 10. april 2010, mens han sat i bestyrelsen for Amagerbanken. Og det gentog han under denne retssag, (side 505).

For det andet er det kommet frem under afhøringerne i byretten i Lyngby af Steen Hove og Steen Hemmingsen, som var udpeget af FS, at de flere gange under bestyrelsesmøder bad om en pause for at indhente instruktion hos FS, uagtet at de som bestyrelsesmedlemmer skulle agere som selvstændige personer. Ifølge dommen har et bestyrelsesmedlem under vidneudsagn forklaret, at de gamle bestyrelsesmedlemmer, den tidligere formand og den tidligere direktør havde en langsigtet going concernstrategi. Steen Hove og Sten Hemmingsen havde derimod en kortsigtet strategi.

Under bestyrelsesmøderne skulle Steen Hove og Steen Hemmingsen i flere tilfælde ringe til ”far”. Bestyrelsesmedlemmet tør ikke svare på, hvem ”far” var,” hedder det. Gisningerne går på, at de tidligere FS-topfolk Henning Kruse PetersenJacob Brogaard eller Henrik Bjerre Nielsen kunne være ”far.” Opfattelsen er, at de to bestyrelsesmedlemmer på den agerede på instruktion fra FS. Denne opfattelse bekræftes af flere tidligere bestyrelsesmedlemmer.

Foreningen Amagerinvestor med 2000 tidligere Amagerbank-aktionærer går nu efter FS og Finanstilsynet for at have tilbageholdt central information om banken op til emissionen. Endnu er gang står kampen mod ”systemet”, og det synes utænkeligt, at staten gøres ansvarlig for Amagerbankens krak. Det tør ingen dommere sandsynligvis lægge navn til.

læs hele udgivelsen her

MWL

DEL