Det har været interessant at følge Ekstra Bladets og iværksættermediet Bootstrappings dækning af startup-virksomheden CanopyLAB – og ikke mindst omtalen af selskabets stifter Sahra-Josephine Hjorth. På den ene side har Ekstra Bladet kørt en meget kritisk kampagne mod hende. På den anden side har Bootstrappings redaktør taget hende næsten ukritisk i forsvar. Det ikke-offentliggjorte regnskab for 2021 kan blive selskabets endeligt, skriver chefredaktør Morten W. Langer, der har læst sig gennem de mange artikler. Her er hans oplevelse af sagen.
Lad os starte med lidt beskrivelse af CanopyLAB, som er en global e-læringsplatform, der som kunder ”på nuværende tidspunkt har over 200 virksomheder og uddannelsesinstitutioner i mere end 20 forskellige lande med virtuel- og blended læringsoplevelser.” Sådan beskrives selskabets kundebase på dets hjemmeside.
Selskabet og dets stifter har fået fremragende medieomtale over en årrække, dels for den gode hensigt med at skabe let adgang for alle til læring, og dels med omtale af selskabets relation til USA’s tidligere præsident Barack Obama.
Eksplosiv vækst
I januar 2022 skrev TV2 en artikel under overskriften: ”En nordjysk virksomhed er vækstet så meget, at præsident Obama har fået øje på firmaet og ikke mindst den kvindelige chef.”
I artiklen blev det oplyst, at CanopyLAB har 50 ansatte fordelt på fem kontorer på kloden. Stifter Sahra-Josephine Hjorth har i det hele taget været rigtig dygtig til at få rosende medieomtale af sit og mandens firma med hovedvægt på, at det voksede eksplosivt.
Den historie har det iværksættervenlige medie Bootstrapping med redaktør Jesper Højberg i spidsen også været meget begejstret for, og historien er da også fantastisk og perspektivrig – altså hvis den er sand. Det er netop det, som Ekstra Bladet har sat målrettet fokus på i en artikelserie, som har strakt sig over 30 artikler siden februar 2022.
Ekstra Bladet skrev i en af de første artikler: ”Tech-dronningen Sahra-Josephine Hjorth har med massiv gennemslagskraft portrætteret sig selv som en succesrig iværksætter og som en af de få kvinder, der er lykkedes i en mandsdomineret verden. Med påstanden om, at hendes selskab CanopyLAB om få år vil være 6,5 milliarder kroner værd, er den 36-årige iværksætter blevet båret ind på en toppost i Dansk Industri, udvalgt til Obama Fondens program for Europas fremtidige ledere og udpeget til bestyrelsen for mediet Frihedsbrevet.”
En stor del af artiklerne handler om, hvorvidt hun har pyntet sit CV med uddannelser, hun ikke har. Artiklerne handler også om regnskabsrod, konkursramte private selskaber og tvivlsomme ansøgninger om offentlige midler.
Sahra-Josephine Hjorth har fortalt historier om kæmpe aktivitetsfremgang på platformen, som angiveligt skulle afspejle, at hendes forretning har stor succes og store fremtidsmuligheder.
Umiddelbart harmonerer det meget dårligt med faktiske data, bl.a. fra CVR-registret, regnskaber og uofficielle trafikmålinger, viser Økonomisk Ugebrevs undersøgelse. Ifølge trafikmålinger fra tjenesten Similarweb har Canopylab.com i august haft 34.445 besøgende. De store konkurrenter har haft 10, 20 og næsten 200 gange flere besøgende i august.
Beskeden trafik
Det drejer sig om 360learning.com (367.000 besøgende i august), learningworlds.com (672.000 besøgende) og talentlms.com (2,7 mio. besøgende). Billedet er det samme over de seneste tre måneder, altså maj, juni og juli. CanopyLAB har selv fremhævet, at de konkurrerer mod selskaber som Blackboard, Moodle og Saba Cloud, der har mere end 70 gange større trafik end CanopyLAB.
De estimerede trafikdata giver et indtryk af aktiviteten på CanopyLAB.com. Og det virker ikke som om, der er den store aktivitet på platformen. Det harmonerer ikke helt godt med stifternes oplysninger om, at CanopyLABs platform efter Obama-omtalen blev bestormet af 24.000 skolelærere. Et tal, der senere blev nedjusteret til nogle tusinde.
Tilsyneladende er selskabets finanser også meget anstrengte: Ifølge det seneste indleverede, men ikke offentliggjorte, regnskab, leverede selskabet sidste år et underskud på 13 mio. kr., hvorefter egenkapitalen er negativ med 7 mio. kr.
Det mest bemærkelsesværdige er dog, at regnskabstallene for forrige regnskabsår, altså 2020, nu også er blevet markant rettet nedad. Omsætningen i 2020 var oprindeligt oplyst til 5 mio. kr. Men det er for nylig blevet rettet til 2 mio. kr. Det ligner umiddelbart regnskabsfusk. Hertil kommer, at omsætningen sidste år dykkede til blot 1,5 mio. kr., hvilket er endnu lavere end året før.
Revisor påpeger også en stribe andre fejl og mangler. Bl.a. at der er indberettet urigtige momsangivelser i strid med momsloven, og at der er sket overtrædelser af kildeskatteloven, idet der er udbetalt løn uden indberetning af skat. Det kan selvfølgelig glippe for enhver.
Men den økonomiske udvikling taler for sig selv.
CanopyLAB har senest fået tilført ny kapital i 2020, og hverken i 2021 eller i år, hvor det ellers har været stærkt tiltrængt. Ifølge CVR-registret har selskabet senest fået tilført kapital den 16. december 2020. Samlet blev der tegnet nye aktier for 7,3 mio. kr. og konverteret gæld for 0,8 mio. kr. til kurs 8185, svarende til en værdi på 77 mio. kr. for hele selskabet. Altså langt fra ledelsens målsætning om at være 6,5 mia. kr. værd i 2025.
Faldende markedsværdi
Antageligt er markedsværdien af selskabet faldet en del yderligere fra de 77 mio. kr. ved udgangen af 2020, da omsætningen har været sivende. Muligvis har de nye investorer (og nu bestyrelsesmedlemmer), Jørgen Balle Olsen og finnen Kai Tapani Tales, tegnet nye aktier på et misvisende grundlag.
Forrige kapitalforhøjelse skete i februar 2020 til en samlet markedsværdi på 86 mio. kr., altså noget højere end kursen ved den senere kapitalforhøjelse. Det kunne antyde en erkendelse af, at det hele ikke spurtede derudad. Tilbage i 2018 blev der tegnet nye aktier til en kurs på 25.650, hvilket indikerede en markedsværdi af selskabet på 159 mio. kr.
At det måske nu er op ad bakke med at hente nye kapital til selskabet kan skyldes flere forhold: For det første er der ingen tvivl om, at investorerne generelt er blevet meget mere tilbageholdende med at investere i high risk-startups, der ikke tjener penge. For det andet har selskabets økonomiske udvikling været negativ, og udsigten til at skabe plus på bundlinjen synes meget usikker.
For det tredje har den negative medieomtale, hvor en stor del har været relevant og retvisende, sikkert også givet en vis mistro til selskabets sundhedstilstand og udviklingsmuligheder samt vigende tillid til ledelsen.
For hele startup-verdenen kan grelle eksempler på overdreven sminke af virkeligheden og vildledende oplysninger blive et problem, som rammer hele miljøet. Derfor er det også uhensigtsmæssigt, at Bootstrapping så ukritisk har bakket CanopyLAB og dets stifter op.
Find nej-hatten frem
Redaktør Jesper Højberg bør simpelthen lære at tage den kritiske hat på, og så skal han også lære at grave lidt dybere i substansen frem for blot at køre sine kæpheste af på læserne i hans i øvrigt meget underholdende ugekommentarer. Vi tror bestemt ikke, det har påvirket Jesper Højbergs holdning til CanopyLAB og Sahra-Josephine Hjorth, at han også sidder i Vækstfondens bestyrelse, og at Vækstfonden tidligere har giver vækstlån til selskabet. Et udlån, hvor værdien nu synes at være meget usikker.
Til Bootstrapping fortalte Sahra-Josephine Hjorth for nylig i et mikrofonholder-interview til Jesper Højberg, at ledelsen ikke bekymrer sig over, om der snart kommer ny kapital i kassen: ”Vi er ikke nervøse, og telefonen har ikke stået stille fra udenlandske venturefonde, (siden) vores navn var printet på Nasdaq bygningen på Times Square i New York i tirsdags.” – med reference til, at CanopyLAB for nylig blev fremhævet på en top 100-liste over de mest perspektivrige grønne startups i verden.
Videre sagde hun om selskabets finansielle situation, at ”der er negativ egenkapital, og det skyldes, at vi har hentet konvertible lån, som jo er en mellemting imellem lån og egenkapital. Man kan først se påvirkningen på egenkapitalen ved konvertering. På den måde er konvertible lån en lidt sjov størrelse.”
Herfra håber vi, at Sahra-Josephine Hjorth får penge i kassen til at videreføre forretningen, men først når hun har lagt alle kort på bordet for nye investorer, så de investerer på et retvisende og velbeskrevet grundlag. Den samme historie skal hun fortælle pressen, hvis hun bliver spurgt. Og så vil vi håbe, at hun stopper med at være sådan et rodehoved, når det gælder indlevering af regnskaber og indberetning af forskellige oplysninger til myndighederne.
Morten W. Langer
