En af landets mest indsigtsfulde bankanalytikere, Per Grønborg fra SEB, forventer samlet set en milliardregning for bankerne i 2022, når de endelige nye NEP-krav er indfaset. Bankerne skal hente et stort milliardbeløb i nye lån for at dække de øgede kapitalkrav. Bankerne vil forsøge at vælte meromkostningerne videre over på kunderne. Men det bliver vanskeligt.
Særligt de store, hjemlige SIFI-banker skal de kommende år ud på lånemarkedet for at leve op til de nye NEP-krav, som skal være fuldt indfaset i 2022, og som skal sikre, at bankerne, hvis de bliver nødlidende, har en ekstra kapitalbuffer at trække på i baghånden.
Bankanalytiker Per Grønborg fra SEB påpeger, at der fortsat udestår en stribe usikkerheder om, hvor meget bankerne ender med at skulle hente i ekstra kapitalbuffer, og hvor meget det kommer til at koste på bundlinjen. Til Økonomisk Ugebrev siger han om billedet i dag: ”Omkostningerne for bankerne til at udstede NEP-obligationer over de kommende år vil naturligvis afhænge af, til hvilke priser, disse obligationer kan udstedes til, samt i hvilken grad man vil opnå besparelser ved ikke at forny udestående senior obligationer.”
STORT NETTORENTETAB
Om Danske Banks situation siger Per Grønborg:
”Da Danske Bank udstedte USD-lån i januar 2019, var omkostningen i niveauet 230 bp. Baseret på dette prisniveau vurderede vi, at NEP-udstedelser isoleret set kunne reducere Danske Banks nettorenteindtægter med op imod 10 procent over de kommende tre-fire år (svarende til over 2 mia. kr. i nettorenteindtægter i 2022, red).
Men siden er lånerenterne reduceret, og Finanstilsynet har udmeldt ændrede beregningsregler, der letter kapitalkravet: ”Da Danske Bank efterfølgende udstedte til markant bedre priser i EUR, viste regnestykket en negativ effekt på ca. halvdelen. Her blev man hjulpet af et bedre marked, og udstedelsen i USD havde nok også været uforholdsmæssig dyr,” siger Per Grønborg. Finanstilsynet har tidligere udmeldt, at Danske bank har brug for ekstra – tabsorberende kapital på 227 mia. kr., og at der de næste år skal hentes såkaldt MREL-kapital for over 100 mia. kr., i forhold til den funding, der allerede er skaffet i år.
Sydbank har allerede afsluttet sit NEP-program, da Sydbank i modsætning til de øvrige større banker ikke havde gamle seniorobligationer, man i en overgangsperiode kunne medregne i NEP-kravet. ”Det har været dyrt, og det er en af flere årsager til, at indtjeningsforventningerne til Sydbank er blevet reduceret markant de seneste kvartaler. Til gengæld vil Sydbank, når vi ser Q2-regnskabet, have betalt prisen for at blive NEP-complient,” siger Per Grønborg.
Jyske Bank skriver om behovet for ny funding for at leve op til NEP-kravet: ”I 2018 har koncernen haft fokus på den gradvise erstatning af koncernens gamle preferred senior obligationer med nye non-preferred senior (”NPS”) obligationer, der skal bruges til opfyldelse af koncernens MREL krav efter 2021. Der er udstedt to NPS obligationer i løbet af 2018. Jyske Bank forventer udstedelse af NPS obligationer på i alt 2,5 mia. EUR (19 mia. kr.) inden udgangen af 2021.” Per Grønborg siger om bundlinjebelastningen: ”For Jyske Bank vurderer vi, at regningen bliver noget mindre end for Danske Bank, da Jyske Bank udsteder i niveauet 100 bp. Banken har en vis andel af gamle seniorobligationer, der udløber.”
HÅRD KONKURRENCE
Overordnet ser Per Grønborg udfordringen for bankerne sådan her: ”For sektoren er den primære udfordring, at man rejser NEP-kapital, men at man typisk har begrænset behov for den rejste likviditet. Derfor bliver omkostningerne til NEP-udstedelserne en ren nettoomkostning for de fleste banker. Normalt, når vi ser stigende omkostninger for en branche, ser vi, at branchen forsøger at overvælte de højere sektoromkostninger på kunderne.”
Men det bliver vanskeligt med den aktuelle konkurrence om de solide bankkunder og den enorme overskudslikviditet i bankerne, vurderer Per Grønborg:
”Vi har i længere tid set et vedvarende marginpres på specielt erhvervslån i danske banker. I det nuværende situation leder sektoren efter en brancheleder, der kan starte den nødvendige reprisning af bankudlån.”
Den oplagte markedsleder, der kunne gå foran, er naturligvis Danske Bank, som imidlertid har andre problemer at slås med. Men aktiemarkedet sender med sin prissætning et klart signal om, at sektorens indtjening skal forbedres
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
