Analytikere undervurderer groft Danskes overskudsfremgang

Danske Bank står til stort set at indhente de mellemstore bankers tårnhøje egenkapital-forrentning over de næste tre-fire år. Men det ser analytikerne slet ikke. Alene den forsinkede effekt af højere centralbank-renter vil skønsmæssigt løfte nettorenteindtægterne med 16 mia. kr. de næste år, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.

Danske Bank indsamler løbende analytikernes estimater for deres forventninger til bankens nettorenteindtægter og andre regnskabsposter de kommende tre år. De seneste indsamlede konsensus-estimater fra analytikerne viser, at de ikke forventer nævneværdige stigninger i bankens nettorenteindtægter de kommende tre år: De ligger på henholdsvis 34, 34 og 33 mia. kr.
Økonomisk Ugebrev har udarbejdet et groft skøn over effekten af centralbankernes stigende renter for bankernes rentemarginal. Skønnet viser, at Danske Banks nettorenteindtægter under visse alt andet lige-forudsætninger frem mod 2025 vil øges med 16 mia. kr.

Langt større overskud
Med en skønnet vækst i egenkapitalen de kommende tre år på 3 pct. årligt (fra Per Grønborgs estimat i Danske Bank-kommentarer i denne uge), vil egenkapitalen frem mod 2025 stige til 180 mia. kr. Overskuddet efter skat vil i 2025 lande på 30 mia. kr. – og ikke 18 mia. kr., som analytikerne forventer.
Anvendes analytikernes konsensus-estimater på de øvrige regnskabsposter for 2025, betyder det, at Danske Banks egenkapitalforretning rammer 17 pct. Hertil skal lægges den aktuelle regnskabstekniske modvind på ca. 3 procentpoint, som for øjeblikket kunstigt belaster nettorenteindtægterne (se også Per Grønborgs analyse på næste side).
Samlet er der altså udsigt til, at CEO Carsten Egeriis alt andet lige kan ramme en forrentning af egenkapitalen på op mod 20 pct. – altså tæt på det, som Sydbank og Spar Nord ser ud til at ramme i år. Forbeholdet hele vejen rundt er selvfølgelig, at vi ikke rammer ind i en hård recession med store udlånstab i bankerne, eller at ECB lige pludselig begynder at nedsætte de korte renter markant. Ingen af delene er urealistisk, så det er vigtigt at understrege, at det er en alt andet lige-vurdering.
Selvom det ligger i kortene, at Danske Bank vil øge egenkapital-forrentningen markant de næste år, handles aktien fortsat langt billigere end de andre bankaktier: Sydbank handles til 1,21 gange den bogførte egenkapital, Spar Nord Bank til 1,07, Danske Bank til 0,87 og Jyske Bank til 0,83, alle baseret på det forventede overskud i år.
Bag regnestykket over udviklingen i bankens nettorenteindtægter ligger følgende antagelser: Fra august 2022 til juni 2023 er Nationalbankens udlånsrente, som bankerne typisk styrer efter ved ændringer, øget fra minus 0,4 pct. til 3,25 pct. Altså en stigning på 3,6 procentpoint.
I samme periode er bankernes udlånsmarginal steget fra 1,7 pct i august 2022 til 3,5 pct. i de tre måneder i første kvartal 2023. Men med en markant stigning måned for måned, så marginalen var 4,1 pct. i april ifølge Nationalbankens bankstatistik.
Med andre ord halter bankerne naturligt nok en del efter Nationalbankens renteforhøjelser, dels på grund af varsling af kunderne, dels fordi rentestigningerne først sætter sig fuldt i nettorenteindtægterne med et betydeligt efterslæb. Aktuelt er dette efterslæb fra august 2022 til nu 1,8 procentpoint.
I skønnet antages, at de stigende centralbankrenter næsten fuldt ud væltes over på kunderne i form af højere udlånsrenter. Det antages, at der ud fra den aktuelle centralbankrente er et efterslæb på 1,5 procentpoint. Og hvor det også skal bemærkes, at forventningen er flere renteforhøjelser fra ECB.
Bag skønnet ligger i øvrigt en stribe andre forsigtige forudsætninger. For det første fratrækkes Danske Banks udlån gennem RD, så regnestykket er alene udført på bankudlånet. For det andet antages, at bankudlånet er uændret i perioden (selvom banken forventer en årlig udlånsvækst på 3 pct.).
For det tredje ses herfra en neutral udvikling i bankernes indlånsrenter (Nationalbankens tal viser, at indlånsrenerne nu flader ud, efter en stor stigning frem til og med første kvartal). For det fjerde er der taget afsæt i den aktuelle centralbankrente, hvor der kan ligge flere forøgelser i kortene.

Morten W. Langer