De seneste ugers positive økonomiske nøgletal har løftet forventningen til centralbankernes renteforhøjelser, som vil få direkte afsmittende effekt på bankernes renteindtægter. Analytikerne har allerede travlt med at opjustere deres estimater for bankoverskuddene i 2023. Men de halser bagefter, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.
Bankanalytikerne halser bagefter med at opjustere deres estimater for bankernes overskud i 2023 og 2024. Allerede de velkendte og gennemførte renteforhøjelser hos ECB og Nationalbanken vil smitte positivt af på bankernes overskud i år, fordi renteforhøjelserne først får rigtig effekt de næste måneder.
Alene siden midt i december 2022 er den ét-årige europæiske statsrente steget fra 2,3 pct. til 3,0 pct. Det betyder, at markedet nu forventer, at ECB har øget den korte rente til lidt over 3 pct. om et år, hvilket er betydeligt mere end tidligere.
Aktuelt er den korte styringsrente 2,5 pct. hos ECB efter en forhøjelse på en halv pct. den 8. februar. Den danske nationalbank holder aktuelt en foliorente på 2,1 pct. Umiddelbart udestår altså officielle renteforhøjelser på et halvt procentpoint i løbet af i år. Den toårige eurozone-rente ligger en snip under 3 pct. Så der er lige nu udsigt til, at de korte renter holder sig oppe betydeligt længere end hidtil antaget.
Siden august sidste år er Nationalbankens foliorente og indskudsbevisrente øget fra minus 0,1 pct., over 1,25 pct. i slut oktober, og altså sidenhen til 2,1 pct., som altså først slår igennem på bankernes udlånsindtægter de næste kvartaler. Fuldt gennemslag vil betyde ekstra renteindtægter i bankerne på 18 mia. kr. baseret på data fra Nationalbanken for bankernes samlede udlån til husholdninger og erhverv på 908 mia. kr.
Analytikernes estimater tager dog endnu langt fra højde for de gennemførte og kommende renteforhøjelser fra ECB. Eksempelvis har analytikerne siden årsskiftet kun opjusteret deres EPS-estimat for Danske Banks 2023-overskud fra 16,85 kr. til aktuelt 18,5 kr., svarende til godt 10 pct., selvom gennemslaget bliver betydeligt større.
For Spar Nord Bank er det mere tydeligt, at analytikerne har løftet deres estimater. Ved årsskiftet lød det forventede EPS-overskud i 2023 på 11,1 kr., mod aktuelt 14 kr., svarende til et løft på knapt 30 pct. Hovedparten af opjusteringen er kommet den seneste måned, hvor også renteforventningerne til centralbankerne har fået et gevaldigt løft.
Med de seneste overraskende data for erhvervstilliden i både Eurozonen og i USA fra onsdag i den forgangne uge, har renteforventningerne fået et yderligere skub opad. De seneste forhøjede forventninger til rentestigninger kommer efter, at de gennemsnitlige udlånsrenter siden maj 2022 allerede er fordoblet.
For erhvervskunder er den gennemsnitlige udlånsrente steget fra 1,9 pct. i maj 2022 til 3,9 pct. i december 2022, viser Nationalbankens tal. For private husholdninger er den gennemsnitlige udlånsrente forhøjet fra 3,2 pct. i maj til 4,1 pct. i december.
Med det aktuelle udlån betyder det for erhvervslivet en øget rentebyrde på ca. 9 mia. kr., beregnet på årsniveau, men det kommer altså til at stige betydeligt mere hen over 2023. For husholdninger øges rentebyrden med ca. 4,5 mia. kr. på deres banklån.
Som Økonomisk Ugebrev skrev i den seneste udgave, vil visse banker kunne hente en forrentning af egenkapitalen på op mod 20 pct., hvis finansmarkeder og makroøkonomi flasker sig nogenlunde vel.
Et sådant guldscenarie har aktiemarkedet endnu ikke indarbejdet i de aktuelle værdiansættelser af bankerne, hvilket også er naturligt på grund af de underliggende risici.
Eksempelvis vil de forhøjede centralbankrenter på et senere tidspunkt, måske i andet halvår 2023, kunne bremse europæisk og amerikansk økonomi hårdt op, og så er scenariet for bankernes udlånstab noget mere dystre. Det betyder, at der fortsat ligger en risikopræmie i værdiansættelsen af bankaktierne.
Som det fremgår af tabellen, handles mange bankaktier fortsat til kurs indre værdi under én. Og det står ikke umiddelbart mål med de næste års mulige meget høje forrentning af egenkapitalen.
16 danske banker handles fortsat til aktiepriser lavere end den bogførte egenkapital. Selv efter forårets massive kursstigning handles Danske Bank fortsat til en KI på 0,82, og Jyske Bank til 0,93. Skal de op på samme værdiansættelse som eksempelvis Sydbank og Spar Nord, ligger der en potentiel kursgevinst på 30-40 pct. herfra.
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
