Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Analytikerne bagud med opjustering af 2023-bankoverskud

Morten W. Langer

fredag 03. marts 2023 kl. 17:25

Analytikerne bagud med opjustering af 2023-bankoverskud

De seneste ugers positive økonomiske nøgletal har løftet forventningen til centralbankernes renteforhøjelser, som vil få direkte afsmittende effekt på bankernes renteindtægter. Analytikerne har allerede travlt med at opjustere deres estimater for bankoverskuddene i 2023. Men de halser bagefter, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.

Bankanalytikerne halser bagefter med at opjustere deres estimater for bankernes overskud i 2023 og 2024. Allerede de velkendte og gennemførte renteforhøjelser hos ECB og Nationalbanken vil smitte positivt af på bankernes overskud i år, fordi renteforhøjelserne først får rigtig effekt de næste måneder.   

Alene siden midt i december 2022 er den ét-årige europæiske statsrente steget fra 2,3 pct. til 3,0 pct. Det betyder, at markedet nu forventer, at ECB har øget den korte rente til lidt over 3 pct. om et år, hvilket er betydeligt mere end tidligere. 

Aktuelt er den korte styringsrente 2,5 pct. hos ECB efter en forhøjelse på en halv pct. den 8. februar. Den danske nationalbank holder aktuelt en foliorente på 2,1 pct. Umiddelbart udestår altså officielle renteforhøjelser på et halvt procentpoint i løbet af i år. Den toårige eurozone-rente ligger en snip under 3 pct. Så der er lige nu udsigt til, at de korte renter holder sig oppe betydeligt længere end hidtil antaget.

Siden august sidste år er Nationalbankens foliorente og indskudsbevisrente øget fra minus 0,1 pct., over 1,25 pct. i slut oktober, og altså sidenhen til 2,1 pct., som altså først slår igennem på bankernes udlånsindtægter de næste kvartaler. Fuldt gennemslag vil betyde ekstra renteindtægter i bankerne på 18 mia. kr. baseret på data fra Nationalbanken for bankernes samlede udlån til husholdninger og erhverv på 908 mia. kr. 

Analytikernes estimater tager dog endnu langt fra højde for de gennemførte og kommende renteforhøjelser fra ECB. Eksempelvis har analytikerne siden årsskiftet kun opjusteret deres EPS-estimat for Danske Banks 2023-overskud fra 16,85 kr. til aktuelt 18,5 kr., svarende til godt 10 pct., selvom gennemslaget bliver betydeligt større. 

For Spar Nord Bank er det mere tydeligt, at analytikerne har løftet deres estimater. Ved årsskiftet lød det forventede EPS-overskud i 2023 på 11,1 kr., mod aktuelt 14 kr., svarende til et løft på knapt 30 pct. Hovedparten af opjusteringen er kommet den seneste måned, hvor også renteforventningerne til centralbankerne har fået et gevaldigt løft.

Med de seneste overraskende data for erhvervstilliden i både Eurozonen og i USA fra onsdag i den forgangne uge, har renteforventningerne fået et yderligere skub opad. De seneste forhøjede forventninger til rentestigninger kommer efter, at de gennemsnitlige udlånsrenter siden maj 2022 allerede er fordoblet. 

For erhvervskunder er den gennemsnitlige udlånsrente steget fra 1,9 pct. i maj 2022 til 3,9 pct. i december 2022, viser Nationalbankens tal. For private husholdninger er den gennemsnitlige udlånsrente forhøjet fra 3,2 pct. i maj til 4,1 pct. i december.

Med det aktuelle udlån betyder det for erhvervslivet en øget rentebyrde på ca. 9 mia. kr., beregnet på årsniveau, men det kommer altså til at stige betydeligt mere hen over 2023. For husholdninger øges rentebyrden med ca. 4,5 mia. kr. på deres banklån. 

Som Økonomisk Ugebrev skrev i den seneste udgave, vil visse banker kunne hente en forrentning af egenkapitalen på op mod 20 pct., hvis finansmarkeder og makroøkonomi flasker sig nogenlunde vel.  

Et sådant guldscenarie har aktiemarkedet endnu ikke indarbejdet i de aktuelle værdiansættelser af bankerne, hvilket også er naturligt på grund af de underliggende risici. 

Eksempelvis vil de forhøjede centralbankrenter på et senere tidspunkt, måske i andet halvår 2023, kunne bremse europæisk og amerikansk økonomi hårdt op, og så er scenariet for bankernes udlånstab noget mere dystre. Det betyder, at der fortsat ligger en risikopræmie i værdiansættelsen af bankaktierne. 

Som det fremgår af tabellen, handles mange bankaktier fortsat til kurs indre værdi under én. Og det står ikke umiddelbart mål med de næste års mulige meget høje forrentning af egenkapitalen. 

16 danske banker handles fortsat til aktiepriser lavere end den bogførte egenkapital. Selv efter forårets massive kursstigning handles Danske Bank fortsat til en KI på 0,82, og Jyske Bank til 0,93. Skal de op på samme værdiansættelse som eksempelvis Sydbank og Spar Nord, ligger der en potentiel kursgevinst på 30-40 pct. herfra.

Morten W. Langer

16 danske banker handles stadig under bogført egenkapital

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank