Anmeldelse: 2025-plan bedste vækstforsøg i ti år

Over det seneste tiår har Danmark ligget i en europæisk bundgruppe når det gælder økonomisk vækst.

Vækstplanerne fra skiftende regeringer har mest været småreparationer eller initiativer uden perspektiv. Denne gang er der klart dybde i forslagene. Læs chefredaktør Morten W. Langers anmeldelse af 2025-planen.

Økonomisk Ugebrev har de seneste syv år været meget kritisk overfor de forskellige vækstplaner, som er fremlagt af både socialdemokratiske og borgerlige regeringer. Der har hverken været dybde, perspektiv, nytænkning eller mærkbar effekt af initiativerne, som har haft karakter af spredehagl uden en sammenhængende visionær tænkning. Det tydelige bevis på, at erhvervspolitikken har været uden mærkbar effekt er, at væksten i det danske samfund fortsat befinder sig i slæbegear lige over nulvækst. Denne gang virker det som om, at vækstplanen har mere dybde og forsøg på nytænkning.

Indførelse af investorfradrag: ”For at lette mulighederne for at skaffe risikovillig kapital til små og nystartede virksomheder ønsker regeringen at indføre et investorfradrag. Sverige og Storbritannien har indført et sådant investorfradrag for at understøtte adgangen til risikovillig kapital (…). Det foreslås, at der indføres et investorfradrag fra 2017. Forslaget indebærer, at personer, der investerer i små unoterede virksomheder får mulighed for årligt at fradrage halvdelen af investeringer for op til 650.000 kr. (som et ligningsmæssigt fradrag). Dermed vil skattebesparelsen kunne udgøre op til ca. 90.000 kr. i 2017.” Forslaget vil uden tvivl kunne blive en meget stærk dynamo for investeringer i små virksomheder de kommende år. Et helt centralt punkt i regeringens vækstplan.

Lavere grænser for investering af pensionsopsparing i unoterede aktier: I følge planen øges muligheden for, at danskere med pensionsopsparing investerer penge i unoterede selskaber. Blandt andet kan der fremover investeres 50.000 kr. i unoterede aktier, når opsparingen overstiger 200.000 kr. I dag er grænsen 500.000 kr. Desuden nedsættes grænsen for enkeltinvesteringer fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Forslaget er et skridt i den rigtige retning. Men i realiteten investerer meget få danskere i unoterede aktier på grund af den typisk højere investeringsrisiko og usikkerhed om selve forretningsprojektet, samt personerne bag det. Skal ændringen have effekt, vil det kræve en mere folkelig aktiekultur.

Skattefrihed i de første tre leveår: I planen hedder det, at ”det foreslås, at iværksætterselskaber over en tre årig periode får skattefrihed for et skattepligtigt overskud på op til 7 mio. kr. Ordningen foreslås at gælde i virksomhedens tre første leveår. Nye iværksætterselskaber vil dermed i de første tre leveår spare selskabsskatten på 22 pct. af de første 7 mio. kr. i skattepligtigt overskud. Det svarer til en skattelempelse på op til ca. 1,5 mio. kr. i treårs perioden.” Problemet er, at mange iværksættervirksomheder sjældent præsterer overskud de første tre år. Hvis de overhovedet har penge til overs, så investeres de i løbende udvikling af virksomheden. Så forslaget i denne udformning er fuldstændig fejltænkt. Bedste mulighed for at udnytte skattefriheden vil være etablerede større virksomheder, som lægger en ny forretningsaktivitet, som der giver overskud fra dag ét, i et iværksætterselskab.

Bonusfradrag ved investering i F&U: ”Virksomheder har efter gældende regler mulighed for at ”straksafskrive” udgifter til forskning og udvikling (FoU) svarende til 100 pct. af udgifterne. Der indføres fra 2017 og frem til 2025 et bonusfradrag på 50 pct. for SMV’er og 25 pct. for store virksomheder for merinvesteringer i FoU ift. niveauet i 2016. Det samlede fradrag for de berørte investeringer vil da udgøre 150 pct. for SMV’er og 125 pct. for store virksomheder.” For overskudsgivende virksomheder vil det ekstra fradrag give et ekstra stort incitament til at udvikle. Et element, som må vurderes at få god effekt især for mindre virksomheder.

Fradrag for alternativ afkast: Der er tale om et såkaldt egenkapitalfradrag, der friholder normalforrentningen af egenkapitalen (alternativomkostningen ved egenkapitalfinansiering) for skat. Fradraget gælder nye indskud af egenkapital. Selvom det lanceres som et initiativ til fremme af iværksættere, vil langt den største del af ”besparelsen” i kroner tilfalde store kapitalstærke virksomheder. Selskaber med underskud, herunder opstartsvirksomheder som i de første år kan have underskud, kan fremføre uudnyttet ACE-fradrag til udnyttelse i senere års overskud.” Det betyder altså, at nye virksomheder med underskud i lang opstartfase ikke hjælpes af dette fradrag.

læs hele udgivelsen her

MWL