Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Astralis: Blev det mest attraktive holdt ude af børsnoteringen?

Økonomisk ugebrev

onsdag 08. januar 2020 kl. 10:12

Esport-virksomheden blev børsnoteret i december til 8,95 kr. per aktie. Men spørgsmålet er, om de nye aktionærer har fået det, de troede, de fik. Prospektet indeholder meget tyndbenet information om forhistorien omkring dannelsen af det nye Astralis Group A/S.

Kommentar: Umiddelbart kan man godt få den mistanke, at det nynoterede Astralis Group A/S blot består af de mindst interessante aktiviteter, som tidligere lå i selskabet Blast (tidligere navn RFRSH ApS), der blev splittet op i to dele i sommers. Selve opsplitningen og baggrunden for den er meget summarisk beskrevet i børsprospektet, og man skal lede med en lup for at finde ud af, hvad opsplitningen handler om.

Min research viser, at RFRSH blev etableret tilbage i 2016 med en ejerkreds bestående af blandt andet de to stiftere Nikolaj Nyholm og Jakob Lund Kristensen, samt senere en stribe professionelle investorer, blandt andet venturefonden Sunstone, nu Heartstone, og Vækstfonden.

ARSENAL ELLER PREMIER LEAGUE?
I sommer købte Nikolaj Nyholm og Jakob Lund Kristensen nogle af aktiviteterne ud af RFRSH, som samtidig tog navneforandring til Blast. Det interessante er, at det kun var holdaktiviteterne, der blev købt ud af RFRSH, mens turneringsrettighederne fortsat ligger i det oprindelige selskab, der altså nu hedder Blast, og Sunstone og Vækstfonden er stadig medejere.

Man skal lede meget længe i Astralis børsprospekt for at finde ud af denne sammenhæng. På side 78 i prospektet oplyses det, at ”the shareholders of RFRSH ApS decided to split the esports-team activities from the activities related to operating tournaments.”

Med andre ord: De lukrative turneringsrettigheder ligger tilbage i Blast, som altså er det selskab, som stadig ejes af bl.a. Vækstfonden og Sunstone. Det børsnoterede Astralis har altså ikke disse turneringsrettigheder. I prospektet oplyses det, at Astralis har en eksklusiv slot i en turnering, som ledes af spiludvikleren Riot Games, og Astralis modtager omsætningsandele fra ”various league and tournament organisers.”

Det er dog også klart, hvor Astralis’ ledelse ser de store fremtidige kommercielle muligheder: Ifølge prospektet vil 50-60 procent af provenuet fra børsnoteringen anvendes til at købe sig ind med ejerskab i turneringer.

Den tager vi lige en gang til: Størstedelen af provenuet vil blive anvendt på at købe sig ind i forskellige firmaer, der har turneringsrettigheder. Altså vil Astralis bruge de nye aktionærers penge på at købe sig ind i selskaber som Blast. Ja, men er det ikke netop det som man lige har købt sig ud af via et management buy out ? Jo…
Undskyld, men jeg har svært ved at se og forstå logikken, og Astralis-ledelsesholdet har da heller ikke anstrengt sig for at forklare det. Det burde de nok have gjort.

Men lad os så prøve at trække nogle tråde til den verden, de fleste af os forstår og har kendt gennem årtier – fodboldens verden. Børsnoterede Astralis svarer analogt til Arsenal eller et andet storhold, mens Blast ejer selve rettighederne til den engelske Premier League. Astralis ejer altså alene tre esport-hold, bestående af dygtige unge talentfulde spillere, samt selvfølgelig de events og den branding, der kan laves rundt omkring dem.

STORE INVESTORER VALGTE FRA
Vækstfonden har i starten af 2019 udarbejdet en grundig analyse af esport-industrien, hvor det klart signaleres, hvad de mest kommercielt interessant aktiviteter er, nemlig ejerskab til turneringer og events, samt de medfølgende tv-rettigheder. Eksempelvis den store nordiske mediekoncern MTG ejer både esportarrangørene ESL Gaming og Dreamhack, som er blandt de største indenfor afholdelse af ligaer, turneringer og events.

Jeg er på samme hold som MTG og Vækstfonden: Jeg vil også hellere eje rettighederne til Premier League end til Arsenal. Men esport-branchen er stadig meget ung, og jeg er helt sikkert en blandt mange, som først nu skal til at lære og forstå den. Og netop derfor burde tingene nok være beskrevet mere klart og tydeligt i prospektet.

For Astralis bliver det afgørende, at selskabet lykkes med at etablere en status som Barcelona eller Manchester United. På den lange bane er det imidlertid særdeles usikkert, om Astralis kan udbygge eller fastholde sin position som et af de førende esport-hold. Og det er sikkert derfor, at der slet ikke er nogen professionelle investorer, som har købt sig ind i selskabet.

Aktiekommentaren er skrevet af Økonomisk Ugebrevs børskommentator Martin Bundgaard, tidligere børsmægler og journalist på Penge & Privatøkonomi og Børsens Nyhedsmagasin.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank