Astralis emission styret af grådige amatører

Aktiekommentar: Årets sidste børsskud, højprofilerede Astralis, som bryster sig af at have nogle af verdens bedste til at spille Counter Strike og anden e-sport, har de seneste uger entreret børsmarkedet med masser af omtale i både danske og udenlandske medier. Men indtil videre har børsføringen været en fiasko, og det skyldes ikke mindst grådighed fra ejernes og rådgiverens side, skriver Martin Bundgaard i denne aktiekommentar

Det seneste halve år er Astralis gået fra den ene internationale triumf til den anden, når det gælder computerspil. Men efter små to uger på børsen må man indtil videre konstatere, at entreen har været en stor fiasko. På trods af udelukkende rosenrøde artikler, en udbredt hype og næsten 10.000 nye investorer er aktiekursen faldet med 20 pct. (torsdag eftermiddag). Og hvorfor nu det?

Min konklusion: Ejerne, ledelsen og deres rådgiver Tofte & Co. er en flok grådige børsamatører. Som jeg ser det, er Astralis’ mange unge fans, som selv sidder og “gamer”, blevet taget godt og grundigt ved næsen. Astralis indgangspris på 8,95 kr. for en ny aktie har været alt, alt for høj. Det svarer til en samlet børsværdi på en halv mia. kr. efter aktiekapitaludvidelsen.

INGEN ANKERINVESTOR
Fraværet af seriøse store investorer, der har bakket op om Astralis’ børsnotering, er slående. Hvorfor var ATP, LD eller en stribe investeringsforeninger ikke garanter for emissionens gennemførelse? Eller måske de professionelle investorer Vækstfonden og Sunstone, som faktisk indtil august i år var medejere af den del af virksomheden, som nu er blevet børsnoteret under navnet Astralis. En gennemlæsning af Astralis’ børsprospekt afslører, at der var fortegnet nye aktier af en meget broget gruppe investorer med navne som “Peter´s Pengetank aps” og f.eks, Casper Blom, der har tjent mange penge på at finde brugte golfbolde og sælge dem igen. En gruppe på 41 investorer havde på forhånd tegnet godt en tredjedel af de 150 mio. kr., selskabet skulle hente ved at sælge nye aktier.

Meget tyder på, at flere af de 41 håbefulde spekulanter, som Astralis og deres rådgiver Tofte & Co har støvet op, hav-

de forventet at score en kæmpe gevinst ved blot at holde aktierne i nogle få dage efter emissionen, og derefter at sælge. Sådan er det som bekendt ikke gået – langtfra. Kursen er faldet ca. 20 procent, og på et tidspunkt i onsdags var den hele 40 procent under den kurs, Astralis’ mange tilhængere betalte for at være med. Det kunne man sagtens have undgået. Hvis Astralis havde valgt en rådgiver med en mere konservativ og forsigtig tilgang til børsmarkedet, var selskabet næppe blevet noteret til så høj en aktiekurs. Normalt foregår det på en helt anden måde, når mere “seriøse” selskaber går på børsen. Man tester den forventede salgspris på professionelle investorer. Her er salget sket på ryggen af en utrolig hype til næsten udelukkende amatørinvestorer, der næppe ved meget om investering. De har næppe analyseret dybere på værdiansættelsen, men været begejstrede over at kunne være med på den hypede esport-forretning.

Da køkkenproducenten TCM f.eks. gik på børsen for små to år siden, var det anerkendte investorer som Fundamental Invest og ATP, der på forhånd garanterede, at de ville købe aktier. Det indebar, at de løb en risiko. Og for det modtog de en betaling på et par procent af det samlede emissionsbeløb for at være med.

De penge gik selvfølgelig i sidste ende fra de penge, som TCM fik ud af at gå på børsen. Men det sikrede også de almindelige aktionærer, at kursen var fair prissat. TCM holdt en stribe informationsmøder med de store professionelle investorer for at gøde interessen, og for at sikre sig at der til den aftalte tegningskurs var en solid overefterspørgsel efter aktierne.

STORE INVESTORER BAKKEDE UD
Det bemærkelsesværdige er, at der faktisk er flere store professionelle investorer, der kender Astralis-casen utroligt godt. Og som indtil for nylig har været medejere. Indtil august i år var blandt andet Vækstfonden og venturefonden Sunstone store aktionærer, sammen med hovedaktionærerne i Astralis. Men så blev Astralis-delen købt ud, og altså nu børsført uden de store professionelle investorer. Det kan undre, at de professionelle investorer ikke længere er med.

Det er de ikke. Måske er de ikke med, fordi salgsprisen er blevet skruet så højt op, at det ikke længere er en interessant investeringscase? Det er i hvert fald mit gæt, og det vil jeg grave videre i efter jul. I det hele taget er det ikke en let sag at gennemskue, hvad der skete, da selskabet blev splittet op i sommers. Hvad er blevet hos de professionelle investorer? Og hvad er sendt videre til de små investorer på børsen i Astralis’ navn?

Jeg har forsøgt at starte gravearbejdet. Men det har ikke været let. Jeg har indtil videre brugt cirka 10-15 timer på at sætte mig blot nogenlunde ind i det kæmpe prospekt, der fortæller om investeringscasen. Og det efterlader mange spørgsmål, som Astralis og deres rådgiver ikke sådan lige er klar til at svare på.

Min bekymring er også, at handelsmønstret på børsen afslører, at det især er store udenlandske børsmæglere som Goldman Sachs, der har stået bag det millionstore aktiesalg, der har presset kursen ned. Det er overvejende sandsynligt, at det er nogle af “de gamle aktionærer” i Astralis, som har valgt at sælge ud, altså nogle af dem, som kender til de rette værdier og har været med som aktionær i Astralis i et godt stykke tid. Er det et godt tegn? Det synes jeg ikke.

Kan man så alene klandre Astralis-ledelsen, som bl.a. tæller Nikolaj Nyholm, tidligere Parken-direktør Anders Hørsholt samt Jette Nygaard-Andersen, bestyrelsesmedlem i Coloplast, for den foreløbige børsfiasko? Ikke helt, selvom de i sidste ende har sagt ja til vilkårene. Og de er sikkert også blevet forblændet af den pris, som deres rådgiver Tofte & Co. har sagt god for.

RÅDGIVER MED PLETTET CV
Den finansielle rådgiver bærer altså en meget betydelig del af ansvaret. Ikke mindst fordi prospektet i lange passager er upræcist og tåget. Det er antageligt Tofte & Co., der har stillet med mange af investorerne i fortegningen. Og hvis det er tilfældet, kan man sige, at de har fejlet big time ved bl.a. at stille op med Peters Pengetank aps som garant i stedet for eksempelvis ATP. Og det er ikke første gang, Tofte & Co. har stået bag en børsfiasko, hvor emissionsprisen viste sig at være hen i vejret.

De stod også bag børsføringen af rengøringsvirksomheden “Happy Helper”, hvor de fik adskillige “reality-ken-

disser” til at bakke op. Børskursen er siden noteringen dykket 60 procent, så den rådgivningsopgave fremstår også som en skamplet på deres CV.

Tofte & Co. har fået god betaling for at føre Astralis på Børsen: 11 mio. kr. har rådgiveren måttet dele med bl.a. Astralis advokat.

Desværre må man også konstatere at erhvervspressen, herunder Dagbladet Børsen, Berlingske Tidende og Danmarks Radio, har fejlet i deres dækning af denne nye type selskab på fondsbørsen. I stedet for at stille undrende, kritiske og opklarende spørgsmål, har dækningen i den grad båret præg af mikrofonholder-journalistik og begejstring over, at esport nu kommer til børsen. Det har båret ved til den hype, som har fået private investorer til at hoppe med på vognen.

Økonomisk Ugebrev har tidligere skrevet om, at der er behov for et ekstra filter, når små nye selskaber uden produkter eller med uprøvede forretningsmodeller søger at sælge sig selv på børsen. Fondsbørsen og Finanstilsynet melder pas: De kigger kun på, at formalia er overholdt, og ikke på, hvad der er, man forsøger at sælge, og til hvilken pris. Sidste stopklods er selskabets såkaldte certified advisor, som skal kunne stå inden for de selskaber, som de hjælper på børsen mod et honorar. I tilfældet Astralis altså Tofte & Co.

Aktiekommentaren er skrevet af Martin Bundgaard, tidligere børsmægler og journalist på Penge & Privatøkonomi og Børsens Nyhedsmagasin. Han var den første der i 90erne rettede et kritisk blik mod den forretningsmæssige del af dansk professionel fodbold, og han er i dag iværksætter og investor.