ATP lægger linjen om i forhold til dansk venture

Historisk har ATP kun nødtvunget investeret i dansk venture. Men nu vil den store danske pensionsaktør være en aktiv del af det danske finansielle økosystem. Den første prøve på den nye politik skal stå i forhandlingerne om dannelsen af en ny statsligt styret fond of fond, Dansk Vækstkapital 3. Imens vejrer flere venture-selskaber morgenluft, selvom den hurtigt kan fordufte med coronakrisen, skiver fagredaktør Carsten Steno.

I årtier har ATP været under pres fra politikere for at investere mere i små og mellemstore danske vækst-virksomheder. Men ATP’s ledelse har vægret sig, fordi rent danske investeringer i startups er risikable, og fordi erfaringerne har været dårlige. Når ATP alligevel har efterkommet politikernes pres, har man i vidt omfang valgt at foretage investeringerne selv. Denne linje lagde Lars Rohde, der var ATP´s adm. direktør gennem 15 år frem til 2013, og den blev fulgt op af Carsten Stendevad, som forlod ATP i 2017. Nu lægges linjen imidlertid helt om: For nyligt solgte ATP sammen med PFA aktierne i managementselskabet bag den oprindeligt ATP-stiftede venturefond Via, der for nogle år siden blev konverteret til en kapitalfond under navnet Via Equity. I den forbindelse meddelte ATP officielt, at pengetanken ville gøre sin forretning mindre kompleks og i højere grad være ”en del af det danske finansielle økosystem”.

PRAKTISKE KONSEKVENSER
Blandt venturefonde, mindre kapitalfonde og business-angels er ATP’s udmelding blevet bemærket Men de venter spændt på, hvilke praktiske konsekvenser den vil få – ikke mindst i den nuværende situation, hvor Danmark står overfor et omfattende økonomisk tilbageslag på grund af Covid-19.

Flere danske ventureselskaber er for tiden ved at rejse nye fonde, og de bejler bl.a. til ATP. Desuden har statens Vækstfond bebudet, at den vil lave en ny fond of fond, Dansk Vækst Kapital 3. Den skal investere i dansk venture i lighed med Dansk Vækstkapital 1 og 2, der blev skabt på regeringens initiativ i forlængelse af finanskrisen.

Økonomisk Ugebrev har bedt ATP uddybe konsekvenserne af den nye politik. ”Vi kan ikke kommentere på konkrete investeringsmuligheder. Men jeg vil slå fast, at ATP fortsat er og vil være en del af hele den finansielle fødekæde i Danmark.

ATP har historisk set foretaget mange investeringer alene – vi ønsker i højere grad at indgå i samarbejder med andre aktører i markedet, som vi f.eks. har gjort med Dansk Vækstkapital 1 og 2,” siger Mikkel Svenstrup, investeringsdirektør i ATP.

”Vi er bevidste om, at det påhviler ATP at løfte et samfundsansvar i forhold til at deltage i det finansielle økosystem. Udfordringen er at finde balancen mellem risiko og afkast i forhold til den rolle, vi spiller i Danmark som en del af det danske pensionssystem. Som langsigtede investorer med et stærkt fokus på risikostyring vil der være en begrænsning for, hvor mange milliarder ATP kan og bør investere af medlemmernes penge i dansk venture og private equity,” fortsætter han.

Videre lyder det fra ATP: ”Netop det risikojusterede afkast i denne del af værdikæden har varieret betydeligt. Det skal sammenholdes med, at der følger relativt meget risiko og kompleksitet med, på trods af at der ofte er tale om mindre investeringer i forhold til porteføljens størrelse. Derfor må vi være skarpe på medlemmernes vegne og spørge os selv, hvor vi bruger vores tid og risikobudget bedst muligt i forhold til, hvor meget kompleksitet, der følger med en given investering.”

KOMMERCIELLE VILKÅR
ATP´s nye linje skal bl.a. stå sin prøve i forhandlerne om etablering af Dansk Vækst Kapital 3. Vækstkapital 1 har givet gode afkast og været en ren vinder for deltagerne. Men ATP og Pensionskasserne løb stort set heller ingen risiko. Fonden på 4,8 mia. kr. blev etableret ved, at pensionskasserne lånte Vækstfonden 3,6 mia. kr. og skød de sidste 1,2 mia. ind som risikovillig kapital. Lånet blev forrentet med diskontoen plus en merrente på 1,5 pct., så det var stort set risikofrit for ATP og andre pensionskasser at deltage, mens Vækstfonden på statens vegne tog hele risikoen.

Vækstkapital 2 har knap så stor en statslig risiko, og nu lægger Vækstfonden op til, at den nye fond of fond skal etableres på rent kommercielle vilkår.

Så nemt går det dog næppe – slet ikke nu, hvor recessionen er en kendsgerning. Set fra et pensionskasse-perspektiv er det fortsat sådan, at pensionskasserne må have en kompensation, hvis de skal investere i Vækstkapital 3. Fordi Vækstkapital 3 er begrænset til fortrinsvis at investere i danske venturefonde er der nemlig en risikopræmie, som pensionskasserne vil have sig betalt for.