Bagmandspolitiet dropper sag mod Danske Banks revisorer

Statsadvokaten for Økonomisk Kriminalitet, også kaldet Bagmandspolitiet, har opgivet at føre straffesag mod Danske Banks revisorer for svigt i forbindelse med revisionen af Danske Banks regnskab i den periode, hvor bankens filial i Estland blev brugt til mistænkelige transaktioner for milliarder af kroner.

”Jeg mener ikke, at der er rimelig formodning om, at der er begået noget strafbart.”

Sådan skriver chefanklager Per Fiig fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, SØIK, i sin afgørelse om, hvorvidt Danske Banks revisorer EY har begået noget strafbart i forbindelse med sin revision af Danske Bank årsregnskab for 2014.

Dermed stopper Bagmandspolitiet al videre efterforskning i sagen mod revisorerne. Brevet med ovenstående ordlyd og konklusion vækker ikke uventet stor lettelse i hovedkvarteret i København hos EY.

”Vi er orienteret om, at efterforskningen er indstillet og med en klar konklusion om, at der ikke er fundet noget strafbart. Som vi tidligere har påpeget, mener vi, at vi har udført revisionen korrekt og i overensstemmelse med det for 2014 gældende regelsæt og god revisorskik,” siger Torben Bender, CEO & Country Managing Partner for i EY i Danmark.

EGEN ADVOKATUNDERSØGELSE
Det var Erhvervsstyrelsen, der den 12. april 2019 anmeldte Danske Banks revisorer Ernst & Young til SØIK. Erhvervsstyrelsen angav i en pressemeddelelse selv, at den mente, revisorerne havde svigtet i forbindelse med revision af specielt årsregnskabet for 2014 i relation til afdækning af hvidvaskmistanker.

”Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at EY i forbindelse med revisionen af Danske Bank A/S’ års- og koncernregnskab for 2014 blev bekendt med oplysninger, som fører til, at EY burde have foretaget nærmere undersøgelser, samt foretaget underretning til Hvidvasksekretariatet,” skrev styrelsen.

Erhvervsstyrelsen skrev også, at ”politianmeldelsen vedrører en mulig overtrædelse af § 25, stk. 1 og § 26, stk. 1, i lov nr. 651 af 8. juni 2017 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven).” Danske Bank kom selv tilbage i september 2018 med sin egen advokatundersøgelse om forholdene i bankens afdeling i Estland. Her var konklusionen, at der gennem årene var strømmet op imod 1500 mia. kr. gennem afdelingen. Og stort set alle transaktionerne bag disse beløb kunne karakteriseres som mistænkelige, konkluderede advokaterne.

Tre uger senere i 2018 indledte Erhvervsstyrelsen så sin egen undersøgelse af revisorernes rolle. Og endnu før undersøgelse var helt færdig, konkluderede man, at der var belæg for at melde revisorerne EY til Bagmandspolitiet for at have svigtet deres rolle som revisor og tilsynsmyndighed med bankens regnskab.

Revisionsfirmaet EY afviste med det samme at have gjort noget forkert og erklærede sig straks villig til at samarbejde med Bagmandspolitiet.

EN MULIGHED MERE
Erhvervsstyrelsen offentliggjorde selv fredag formiddag afgø-relsen fra Bagmandspolitiet og konkluderede her samtidigt, at styrelsen tager afgørelsen til efterretning og dermed ikke benytter sig af muligheden for at indklage afgørelsen for rigsadvokaten, der som den eneste har mulighed for at omgøre den. Med Bagmandspolitiets beslutning er der altså ikke grundlag for at tro, at EY har gjort noget strafbart i forbindelse med deres arbejde som revisorer for Danske Bank. Derfor kan revisorerne dog stadig godt blive straffet. For Erhvervsstyrelsen har nemlig også indbragt EY for Revisornævnet. Det skete i januar 2020, da hele undersøgelsen lå klar i styrelsen. Og igen er det årsregnskabet for 2014, der er i centrum.

”Revisorerne har overtrådt dagældende revisorlov, idet revisionen af års- og koncernregnskabet for 2014 for Danske Bank A/S ikke er udført i overensstemmelse med god revisorskik og ikke er tilstrækkeligt dokumenteret,” lød det i meddelelsen fra Erhvervsstyrelsen.

Lovreglerne siger at ”Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal undersøge baggrunden for og formå-let med alle komplekse og usædvanligt store transaktioner samt alle usædvanlige transaktionsmønstre og aktiviteter, der ikke har et klart økonomisk eller påviseligt lovligt formål, med henblik på at fastslå, om der er mistanke om eller rimelig grund til at formode, at disse har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.”