Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Banker er bagud med nedskrivninger på erhvervsejendomme

Morten W. Langer

fredag 07. juni 2024 kl. 11:15

Banker er bagud med nedskrivninger på erhvervsejendomme

Det skrøbelige erhvervsejendomsmarked ser nu ud til at blive ramt af stigende afkastkrav fra investorerne (og altså prisfald) samt stigende tomgang. I den seneste redegørelse om finansiel stabilitet skriver Nationalbanken, at de seneste års rentestigninger normalt ville betyde nedskrivninger i ejendommens bogførte værdier på 20 pct., også i bankerne. Det er bare ikke sket, endnu i fuldt omfang, bl.a. på grund af træghed i prisdannelsen. Chefredaktør Morten W. Langer har set på Nationalbankens redegørelse.

I den seneste redegørelse om den finansielle stabilitet advarer Nationalbanken om, at der sandsynligvis ligger et større prisfald på erhvervsejendomme forude. Over det seneste år synes der at have været stilhed før stormen.

Nationalbanken skriver: ”De højere renter presser priserne ned på erhvervsejendomme, og handelsaktiviteten har været meget lav i 2023. Målt på både transaktionsvolumen og antallet af handler har omfanget været det laveste siden 2014. Den begrænsede handelsaktivitet er fortsat i 2024, hvor der i løbet af 1. kvartal blev omsat ejendomme for 7,6 mia. kr. Til sammenligning blev der i 1. kvartal 2022 og 2023 omsat ejendomme for henholdsvis 22 mia. kr. og 12 mia. kr.”

Nationalbanken påpeger, at den lave aktivitet tyder på en træghed i tilpasningen af priserne til det højere renteniveau. Tallene indikerer også, at efterspørgslen fra udenlandske investorer er faldet tilbage, hvilket bidrager til det lavere antal handler.

Nationalbanken fastslår, at ”afkastkravet til investeringer i erhvervsejendomme er steget.” Det samme har Økonomisk Ugebrev påvist i analyser af aktuelle regnskaber fra større ejendomsselskaber.

”Afkastkravet er steget med knap 1 procentpoint siden starten af 2022 for kontor- og boligejendomme i København og Aarhus. Det højere afkastkrav skal ses i lyset af investorernes alternative afkastmuligheder, som det øgede renteniveau har medført. Stigningen i afkastkravet på knap 1 procentpoint svarer nogenlunde til den historiske sammenhæng, der har været mellem 10-årige statsobligationsrenter og afkastkrav til kontorer. En stigning i afkastkravet på 1 procentpoint fører typisk til fald i værdien af ejendomme på omtrent 20 pct,” skriver Nationalbanken.

I redegørelsen fremhæves, at der historisk har været sammenhæng mellem afkastkravet for kontorer og den 10-årige statsobligationsrente, så en stigning i obligationsrenten på 1 procentpoint har været sammenfaldende med en stigning i afkastkravet på knap 0,5 procentpoint. Siden starten af 2022 er obligationsrenten steget med 1,5 procentpoint, og stigningen i afkastkravet på 0,88 procentpoint har således nogenlunde fulgt den historiske sammenhæng med renterne.

Flere af de største ejendomsselskaber angiver også i deres årsrapporter, at en stigning i afkastkravet på 1 procentpoint vil føre til et fald i værdien af deres ejendomme på omtrent 20 pct., skriver Nationalbanken, der også påpeger, at bankerne har et efterslæb i nedskrivningerne af pantværdierne på udlån til ejendomsselskaber.

”Institutterne har kun nedjusteret værdien for en tredjedel af pantet bag deres udlån til erhvervsejendomme De højere renter presser priserne på erhvervsejendomme ned. Det reducerer værdien af den sikkerhed, som ejendomsselskaberne stiller som pant på deres udlån, og øger risikoen for tab i institutterne,” skriver Nationalbanken.

Siden tredje kvartal 2022 har institutterne kun nedjusteret værdien for lidt over en tredjedel af ejendomspantet bag lån til ejendomsselskaber. Nationalbanken kommer med en løftet pegefinger overfor bankerne: ”Det er vigtigt, at ejendomsværdierne, der ligger til grund for institutternes pant, afspejler markedsværdien af ejendommene. Det gælder særligt, når markedsforholdene ændrer sig markant, som det har været tilfældet i den seneste periode med højere afkastkrav.”

Morten W. Langer

Erhvervsejendomme

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank