Banker i kreativ jagt på tabte milliarder

Når EU’s MiFID2-direktiv bliver indført i Danmark til sommer vil bankerne miste indtægter for over en milliard kroner.

Bankerne må kun modtage provisioner, hvis de kan godtgøre, at de yder en kvalitetsforbedrende service. Og hvad det begreb dækker over forhandler bankerne i øjeblikket intenst med Finanstilsynet om.

Hvis bankrådgiveren en dag efter sommerferien sidder og vifter med et par attraktive billetter til en koncert eller et motorløb, så er der måske grund til at være på vagt over for, hvor de billetter kommer fra. For den slags billetter hører fremover ind under kategorien ”forbudte naturalieydelser”, såfremt bankrådgiveren har modtaget oplevelsen fra en investeringsforening eller andre, hvis produkter han også sælger til bankens kunder. Eksemplet er taget ud af Finanstilsynets notater med spørgsmål & svar, såkaldte Q&A, som tilsynet har udarbejdet op til EU’s MiFID2-direktiv træder i kraft i Danmark 1. juli i år. MiFID2 skal yde investorerne bedre beskyttelse blandt andet på den type investeringsrådgivning, hvor bankrådgiveren har et specielt økonomisk incitament til at sælge kunderne bestemte produkter. Typisk fordi han og dermed banken får en ekstra provision, hver gang det lykkes at sælge for eksempel et investeringsbevis fra en investeringsforening. Det er ikke nødvendigvis i kundernes interesse, men derimod i bankens egen interesse. Derfor skal provisionerne som udgangspunkt væk og kan kun beholdes i specielle tilfælde, fastslår direktivet. Finanstilsynets notater med vurderinger skal være med til at fastlægge de fremtidige detaljerede spilleregler, om eksempelvis hvornår der er tale om en ”kvalitetsforbedrende” rådgivning. For tiden forhandler Finanstilsynet og bankerne for at få afklaret mange konkrete spørgsmål før den endelig betænkning bliver skrevet. Den forventes færdig i løbet af de næste par måneder, oplyser Annette Bjaaland Andersen fra Finanstilsynet. Bankerne står efter sommerferien til at måtte vinke farvel til over en milliard kroner, som de har modtaget som provisioner for at sælge investeringsbeviser i investeringsforeninger. Som det meget finurligt er defineret må bankerne dog godt modtage disse provisioner, men de skal så straks sende beløbet videre til kunderne. Bankerne har reelt kun to muligheder for fortsat at beholde provisionerne og sikre sig, at de ikke mister de mange penge.

”En mulighed er i stedet at bede kunden om at betale direkte for den service, han eller hun får i banken. Det har kunden jo gjort tidligere ved at der indirekte blev fratrukket et beløb til provision før afkastet blev beregnet. Der var beløbet ikke så synligt. Men det bliver meget synligt, hvis bankerne nu skal til at sende kunderne en regning. Og beløbet vil så blive pålagt moms. Og det vil ikke være fradragsberettiget. Derfor tror jeg den fremgangsmåde vil være dødfødt”, siger Mads Jensen fra firmaet Jensen Capital Consulting, der rådgiver kapitalforvaltere og banker om de forretningsmæssige konsekvenserne af direktivet.

Anders Klinkby, direktør i Investeringsforeningsbranchen, understreger, at det netop er meningen med direktivet, at kunderne selv skal betale. ”Formålet med MiFID 2 er blandt andet, at det skal blive nemmere at gennemskue, hvad man betaler, og hvad man får for pengene. Allerede i dag er det hos forskellige selvstændige investeringsrådgivere sådan, at man betaler for rådgivningen efter regning. Så det ville ikke være mærkeligt, hvis det får en større udbredelse. Faktisk er det jo intentionen med direktivet, hvad angår de såkaldte porteføljeplejeaftaler”, siger han.

Bankernes anden mulighed er at yde såkaldt ”kvalitetsforbedrende” rådgivning. Men der er stor tvivl om, hvad det begreb egentlig dækker over. Ifølge Finanstilsynet skal bankerne dokumentere, hvad det er for en kvalitetsforbedrende service, de tilbyder deres kunder. Tilsynet skriver, at ”for at dokumentationen er tilstrækkelig, skal distributø-ren kunne sandsynliggøre, at den leverede service i praksis – og ikke blot teoretisk – vil være værdiskabende for relevante kunder, og at den vil blive brugt i et rimeligt omfang af relevante kunder”.

En kvalitetsforbedring kan være at stille ”redskaber med ekstra værdi til rådighed for kunderne. Det kan være informationsværktøjer, der kan hjælpe til at træffe kvalificerede investeringsbeslutninger eller gøre det muligt for kunderne at overvåge, tilpasse og justere deres egne investeringer”, som Finanstilsynet skriver.

Endelig er det også kvalitetsforbedrende, hvis bankrådgiveren fremover har flere finansielle produkter, som kunderne kan tilbydes. Men hvor stort udvalget skal være har Finanstilsynet endnu ikke langt sig fast på. En bank har allerede formelt spurgt tilsynet om et nyt blandingsrådgivningsprodukt vil leve op til de nye krav om kvalitetsforbedring. Finanstilsynet svarer dog ikke entydigt på spørgsmålet

læs hele udgivelsen her

Henrik Denta