Den danske banksektors effektive selskabsskat ligger betydeligt lavere end den formelle selskabskatteprocent på 22 pct.: Finans Danmark siger 16,5 pct. Finanstilsynets tal siger 14 pct. Finans Danmark anslår, at den nye finansskat vil betyde en øget selskabsskatteprocent på 4,5 procentpoint. Ekspert vurderer, at bankerne har overnormale overskud på grund af mangelfuld priskonkurrence, og derfor snildt har råd til at betale regningen.
Skal den finansielle sektor og især banksektoren betale 2,3 mia. kr. til Arnes pensionsreform, som regeringen lægger op til? Bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, har naturligvis slået sig i tøjret og har nærmest truet med, at bankerne sætter priserne op og vælter ekstraregningen over på danskerne.
Men hvad er egentlig op og ned på bankernes selskabskattebetalinger, og hvor meget kommer de enkelte banker til at punge ud med? Det har Økonomisk Ugebrev kortlagt. Vi har forelagt oplysningerne for Finans Danmark, en finansekspert og en skatteekspert.
Som bekendt er den officielle selskabsskat 22 pct. i Danmark. Alligevel betaler bankerne kun mellem 14 og 16 pct. i effektiv selskabsskat af deres overskud før skat. De 14 pct. fremgår af Finanstilsynets årlige opgørelser for bankernes regnskaber. Finans Danmark oplyser til Økonomisk Ugebrev, at den effektive skatteprocent er 16,5 pct.
Skatteekspert Christen Amby siger til Økonomisk Ugebrev, at det er vanskeligt at gennemskue bankernes skattebetalinger. ”Men umiddelbart virker den effektive selskabskatteprocent meget lav i forhold til den officielle selskabsskatteprocent på 22. Både Danske Banks sambeskatning med underskudsselskaber, eksempelvis i Irland, og Nordea som filial af Nordea i Finland, giver mulighed for at nedbringe de danske skattebetalinger. Eksempelvis ser Danske Banks skatteindtægt på 4 mia. kr. sidste år mærkelig ud.”
Christen Amby vurderer, at skattepraksis er attraktiv for bankerne, bl.a. fordi de kan fradrage fremtidige forventede udlånstab i den skattepligtige indkomst. ”Den mulighed har andre erhvervsvirksomheder jo ikke. Så umiddelbart synes jeg, det er rigtigt at se på skærpet beskatning af bankerne. Samtidig beskattes bankerne ikke løbende af opskrivning af værdien af deres domicilejendomme og investering i datterselskaber, herunder fælles serviceselskaber i den finansielle sektor, selvom disse investeringer regnskabsmæssigt indtægtsføres.”
Pensioneret professor i finansiering, Finn Østrup, vurderer, at bankerne snildt har råd til at betale mere i selskabsskat: ”De store danske banker arbejder i dag med nogle afkastkrav på op mod 10 pct., hvilket virker overdrevet højt, når man samtidig kan se, at den risikofri statsrente, plus et risikotillæg på 4 pct., er knap 4 pct.
Når man så samtidig tager højde for, at de store banker er delvist statsgaranterede og har betydelig risikospredning i deres udlån, burde afkastkravet være endnu lavere, i nærheden af 2-3 pct. Når bankerne kan holde det høje afkastkrav, er det jo fordi priskonkurrencen ikke er effektiv. Derfor er bankernes afkast overnormalt, og det gælder i endnu højere grad for realkreditinstitutterne, hvor der er monopol-agtige markedsforhold.”
Cheføkonom Niels Arne Dam oplyser til Økonomisk Ugebrev, at Finans Danmark ”forventer et tillæg i selskabsskatten på omkring 4,5 pct., og dermed en skatteprocent for sektoren på mellem 26 og 27 pct.” Med en effektiv selskabsskat på i dag omkring 16 pct. kunne det medføre en forøgelse af den effektive selskabsskat til lige over 20 pct.
”Generelt skal man være forsigtig med at anvende den regnskabsmæssige opgørelse af skat, som det fremgår af pengeinstitutternes regnskaber.
Det skyldes bl.a., at der er ekstraordinære forhold, som påvirker tallene væsentligt. Der er mange helt legitime skattetekniske årsager til dette. Disse kan være fremførsel af tab og underskud fra tidligere år til modregning i årets skattepligtige resultat. Der kan også være tale om udenlandsk indkomst og forhold i forbindelse med international sambeskatning etc.”
Niels Arne Dam fremhæver 2019, hvor bankerne under ét slet ikke betalte selskabsskat ifølge regnskaberne: ”Regnskabstallene for 2019 er et tydeligt eksempel på sådanne ekstraordinære forhold.
Danske Bank A/S har i regnskabsåret 2019 bogført en meget stor skatteindtægt på 4,1 mia. kr., fordi banken har skiftet opgørelsesmetode fra reglerne om international sambeskatning (International Joint Taxation Scheme) til de nationale regler om sambeskatning.
Danske Banks ekstraordinære skatteindtægt i 2019 er så stor, at den samlede skat for alle danske pengeinstitutter tilsammen regnskabsmæssigt fremstår som en indtægt (tallet er negativt).” Finans Danmark vurderer, at oplysninger fra pengeinstitutternes skatteregnskaber giver et mere retvisende billede af skattebetalingerne. Finans Danmark anvender Skattestyrelsens tal fra de åbne selskabsskattelister over betalt selskabsskat. Den samlede selskabsskat var i 2018 6,15 mia. kr.
Økonomisk Ugebrev har skønnet, hvad de enkelte banker kommer til at bidrage med til den nye finansskat. Afsættet er den forventede selskabsskat i 2022, som skønnet af aktieanalytikerne i deres estimater for bankernes regnskabsresultater. For enkelte banker er der taget afsæt i et normaliseret overskud for 2022. Opgørelsen viser (se tabel), at de fem største banker kommer til at betale tre fjerdedele af den nye finansskat: Danske Bank bliver største bidragyder med 900 mio. kr. årligt.
MWL
Her er regeringens oplæg til ny finansskat
Regeringen skriver i oplægget: ”Den finansielle sektor betaler i dag almindelig selskabsskat på 22 pct. af overskuddet. Sektoren er gennem beskatningen af dens tjenester begunstiget på en række områder i forhold til andre virksomheder. En række finansielle kerneydelser er fx omfattet af gunstige skatteregler ved at være fradragsberettigede for husholdningerne. Private personer har fx fradrag for renteudgifter og lignende samt kurtage i forbindelse med værdipapirhandel, ligesom visse formueforvaltningsomkostninger er fradragsberettigede. Fradragene indebærer, at priserne på disse ydelser opgjort efter skat bliver lavere, og de finansielle virksomheder har derfor en indirekte skattemæssig fordel, som andre virksomheder ikke har.”
Her er Finans Danmarks reaktion
Finans Danmark skriver bl.a.: ”Der findes ikke nogen økonomisk saglig begrundelse for særskatten, der – hvis den bliver indført – vil medføre, at danske banker bliver beskattet betydeligt hårdere end andre danske virksomheder såvel som banker i de fleste andre EU-lande. Socialdemokraterne har tidligere argumenteret med, at ”Samlet set er der tale om en meget målrettet finansiering, der ikke rammer almindelige lønmodtagere. Ligesom det er rimeligt, at den finansielle sektor bidrager mere.” For en lille åben økonomi med frie kapitalbevægelser er det dog ikke sandsynligt, at en særskat på den finansielle sektor på længere sigt vil ramme dennes aktionærer.
