Bankers gebyrindtægter boostes af øget værdipapirhandel

Q2 bankernes gebyrindtægter: Bankernes gebyrindtægter er generelt vokset solidt i halvåret, om end tre banker falder negativt ud: Danske Bank, Nordfyns Bank og Grønlandsbanken, hvor de to sidstnævnte generelt har meget lave værdipapirrelaterede gebyrindtægter. Forklaringen på svage gebyrer i Danske Bank er mere uklar.

Væksten i gebyrindtægterne i 1. halvår har været flot med nogle få undtagelser. Medianvæksten var 10,7 pct. med Fynske Bank i top med 16 pct. efterfulgt Jyske Bank på 14,7 pct. Fremgangen har i høj grad været trukket frem af de gunstige udenlandske aktiemarkeder samt private investorers run på Novo Nordisk-aktien efter de store kursfald det seneste år.

Dårligst klarede Nordfyns Bank sig med et fald på 3,7 pct. i 1. halvår tæt forfulgt af Grønlandsbanken med et fald på minus 2,9 pct., mens Danske Bank lander lige under nul efter, at en positiv vækst i 1. kvartal på 8,4 pct. blev erstattet af et fald på 7,8 pct. i 2. kvartal.

Danske Bank forklarede faldet i gebyrindtægterne i 2. kvartal med lavere værdi af aktiver under forvaltning pga. de store markedsfald i april, noget der dog var rettet op på ved udgangen af 2. kvartal, ligesom Danske Bank også fortalte, at salget af nye investeringsprodukter havde genvundet sin styrke.

Når jeg kigger på sammensætningen af gebyrerne, har vi en ensartet disclosure fra alle danske banker undtagen Danske Bank. Dog vælger Lån & Spar samt Kreditbanken ikke at give denne noteoplysning i andet end årsrapporten. Så derfor er vi desværre nødt til at se bort fra disse tre banker i den efterfølgende og mere dybdeborende gennemgang.

De store banker tjener typisk en markant højere andel af deres gebyrer fra værdipapirer. Jyske Bank var i 1. halvår helt oppe på 47 pct. af gebyrindtægterne, der er værdipapirrelaterede, mens Sydbank var på 49 pct. og Landbobanken på 41 pct.

Man skal være opmærksom på, at realkreditgebyrer indtægtsføres strukturelt forskelligt i Jyske Bank og i de øvrige banker. Jyske Bank ejer sin egen realkreditvirksomhed, og derfor tælles bidragsbetalinger med i Jyske Banks nettorenter, mens for de øvrige banker, som samarbejder med Totalkredit og DLR, tæller bankens andel af kundens bidragsbetaling – typisk godt halvdelen af bidragsbetalingen – med som gebyrindtægter.

Kunder søger mod banker

Derfor har Sydbank utvivlsomt en markant større afhængighed af værdipapirrelaterede indtægter end Jyske Bank, end den umiddelbare forskel på to pct. point indikerer. Landbobanken er også yderst eksponeret imod indtægter fra værdipapirer, selv om bankens andel i tabellen på næste side blot er opgjort til 41 pct.

De mindre banker svinger meget i, hvor stor en andel af deres gebyrer, som kommer fra værdipapirer. Laveste andel finder vi i Grønlandsbanken (tre pct.) efterfulgt af Nordfyns Bank (syv pct.). Årsagen til den lave andel kan næsten kun være, at disse banker har fravalgt aktiv rådgivning om værdipapirer.

Naturligvis må der også være kunder i disse banker, som vælger at søge mod banker med kompetencer inden for aktiehandel – enten som helkunder eller ved at bruge nichebanker som Nordnet eller Saxo Bank til at håndtere deres værdipapirer. For en køber af Nordfyns Bank må der ligge et betydeligt potentiale i at øge værdipapirrelaterede indtægter fra de aktuelle kunder.

Blandt de mindre banker har Lollands Bank den højeste eksponering imod værdipapirrelaterede indtægter (33 pct.). Så selv om man er lille, kan man godt være med.

Blandt de større banker falder det i øjnene, at Landbobanken har relativt få øvrige indtægter, også selv om banken har fokuseret kraftigt på salg af såvel livsforsikring som skadesforsikringsprodukter de senere år. Noget tyder på, at Landbobanken har været mindre innovativ end de øvrige banker med at skaffe alternative gebyrindtægter.

Som investor i bankaktier bør man være opmærksom på disse forskelle, da indtjeningsstrukturen i forskellige makroøkonomiske scenarier påvirker bankernes indtægter med meget forskellig styrke. Eksempelvis vil gebyrindtægterne fra værdipapirhandel typisk falde meget i negative aktiemarkeder eller flade ud i meget nervøse markeder.

Traditionelle gebyrindtægter

Med andre ord skal man som investor ikke – både aktivitetsmæssigt og værdimæssigt – være så bekymret for Grønlandsbanken, Nordfyns Bank eller Skjern Bank. Modsat går disse banker nok glip af den højere strukturelle vækst, der kommer fra opsparing i værdipapirer, og som primært begunstiger de større banker.

De mere traditionelle betalingsgebyrer ligger på ca. 14 pct. af de samlede gebyrindtægter, men også med nogle gevaldige udsving: Erhvervstunge Grønlandsbanken, der samtidig ser ud til at have meget lidt fokus på værdipapirer, får 35 pct. af sine gebyrer fra betalinger, mens DAB kun får beskedne 6 pct.

Bemærk dog, at der ikke er homogenitet i forhold til, hvordan bankerne klassificerer de forskellige typer af gebyrindtægter: Konsulterer man regnskabsbekendtgørelsen, er der ikke meget hjælp at hente. Hvis man konsulterer banksektorens bibel Dansk bankvæsen af Cato Baldvinsson m.fl., er der ligeledes heller ikke megen hjælp at hente – jeg har 6. udgave. Men i det daglige arbejde styres klassificering højst sandsynligt af de EDB-centraler, som de enkelte banker anvender.

Specielt den meget store forskel i andelen af indtægter fra hhv. lånesager vs. garantiprovisioner kan da undre, også selv om lånesager primært drives af nye udlån, mens garantier er mere drevet af balanceposter, der i deres natur er mere stabile end nysalg.

Hvad der taler imod, at årsagen skulle ligge i forskellige tilgange hos EBD-centraler, er, når man kigger på f.eks. Landbobanken vs. Djurslands Bank, der begge er på Bankdata og har en meget forskellig andel af hhv. lånesagsgebyrer og garantiprovisioner.

Per Grønborg

Per Grønborg ejer aktier i Danske Bank, Sydbank, Djurslands Bank, Nordfyns Bank, Grønlandsbanken og Føroya Banki.