Bankpriser: Endnu en rituel stammedans fra S-erhvervsminister

I denne uge var vi endnu engang vidne til krasse ord fra en socialdemokratisk erhvervsminister på FinansDanmarks årsmøde. Budskabet var det sædvanlige: Konkurrencen er for dårlig i banksektoren, og gebyrer og priser er for høje. Hvis sektoren ikke retter ind af egen vilje, skal regeringen nok sørge for, at det kommer til at ske. Men det bliver næppe tilfældet, skriver finansanalytiker Per Grønborg.

Fra   flere   socialdemokratiske erhvervsministre har  budskabet stort set været enslydende siden 2019. Men som bekendt har det alle årene været tomme trusler, da der ikke er sket noget konkret.

Fra tidligere erhvervsminister Simon Kollerups slet skjulte trusler om lovindgreb, har den nuværende erhvervsminister Morten Bødskov gradvist nedtonet sine trusler. I årets udgave var hans fokus manglende gennemsigtighed om priser, udover naturligvis de gentagende forsøg på at tale til bankdirektørernes sociale forståelse. Specielt i forhold til arbejderne, der er ramt at stigende fødevarepriser og stigende gebyrer i deres bank.

Påstanden er, at kunderne ikke ved, hvad de betaler. Men det gør de faktisk. Bankernes skal hvert år sende en årsoversigt over, hvilke gebyrer deres kunder har betalt i det forløbne år. Problemet er, at man kun får oplyst sine egne priser, og ikke hvad kunderne i andre banker betaler, eller hvad en gennemsnitskunde betaler i ens egen bank.

Bedre prissammenligningsportaler kunne muligvis af- hjælpe dette. Men det sker ikke i den nuværende form. Portalen pengepriser.dk er ikke særlig anvendelig, idet den alene fokuserer generisk på ni kundetyper, og kun ad omveje kan belyse ens egen specifikke situation, hvis man vælger en bestemt bank.

Men der er dog også brugbare sammenligninger. Et eksempel fra pengepriser.dk: Hvad betaler en lavindkomst familie i årlige bankgebyrer? I Ringkjøbing Landbobank koster det f.eks. 1.031 årligt at være kunde, i Arbejdernes Landsbank (danskernes foretrukne bank 17 år i træk iflg. Voxmeter) blot 180 kr., mens Danske Bank tager 444 kr. årligt. Sparekassen Kronjylland (danskernes foretrukne relations bank) koster lidt mindre: 420 kr., mens Jyske bank tager 402 kr. og Sydbank er helt oppe på 1.358 kr. årligt. Ville en bedre detaljeringsgrad og en tvungen deltagelse for de lidt større banker ændre på forbrugernes villighed til at undersøge markedet? Måske. Men det skal nok ikke være frivilligt at deltage, da det giver et mangel- fuldt billede af markedet. Man kan også anvende mybanker.dk, hvis man gerne vil undersøge markedet. Her er det problematiske, at blot 20 pengeinstitutter deltager, mens 29 banker ikke deltager. Blandt andet større institutter som SJF Bank, Middelfart Sparekasse og Skjern Bank.

I forsikringsguiden.dk for forsikringsprodukter ses nogle af de samme problemer. Nye aktører som aggressive Gavmild ønsker ikke at deltage. De foretrækker, at omverdenen ikke kan se deres priser. De har tidligere krævet oplysning om cpr. nr. for at ville give et tilbud til potentielle kunder, de selv ringer op til.

Deres begrundelse har været, at forsikringsaftaleloven krævede det. Det stoppede, da Økonomisk Ugebrev på- pegede denne fejl og vildledning over for selskabet. Bud- skabet synes klart: De vil ikke have åbenhed om deres priser og deres forretning. Nok fordi målet er at finde de kunder, der betalte alt for meget hos deres forsikringsselskab, og så tilbyde dem lidt lavere priser.

Lovpligtige prisportaler kan være første skridt med op- lysningskrav, men er næppe den ultimative løsning.  For- brugerrådet Tænk har anbefalet en informationspligt over- for loyale kunder, hvor bankerne årligt pålægges en pligt til at informere eksisterende kunder, hvis nye kunder med lignende profil får tilbudt mere attraktive priser og vilkår. Naturligvis vil et sådan lovkrav gøre ondt. Men det ligner unægtelig også noget, der aldrig er set tidligere i dansk ret. At et sådan forslag politisk skulle have gang på jord, synes urealistisk. Og hvis det skal ske, er der nok andre brancher, hvor det ville være mere relevant at starte; f.eks. forsikringsbranchen.

Konsekvensen af Forbrugerrådet Tænks forslag kunne ultimativt blive fastlåste priser, som vi ser på realkredit og Nykredits højt besungne ”lige lån for land og by,” der reelt bremser den frie konkurrence og cementerer Totalkreditbankernes konkurrencefordel.

Forbrugerrådet Tænks tanke om en pendant til Pensioninfo lyder tiltalende, men kunderne modtager allerede en årsopgørelse.

Endelig hænger Forbrugerrådet Tænk sin hat på fremtidige open banking-løsninger. Udfordringen er blot, at vi endnu har til gode at se sådanne løsninger fungere i det danske marked.

Per Grønborg