Tema om investeringsforeninger 2019: Nye tal fra brancheorganisationen Investering Danmark viser, at investeringsfonde med ekstra omkostninger for bankrådgivning generelt klarer sig dårligere på afkast end fonde uden ekstrabetalt rådgivning. Flere eksperter vurderer, at det ringere afkast stort set afspejler de ekstra omkostninger ved rådgivningsdelen.
Efter indførelse af de nye EU regler i Mi-FID II har danskerne fået mulighed for at sætte deres opsparing i investeringsforeninger, uden samtidig at være tvunget til at betale for bankens rådgivning. Men man kan også vælge at investere i foreninger med rådgivning, og så betale ekstra for det. Alt andet lige skulle man tro, at bankens rådgivning kunne give anledning til bedre afkast, men sådan e det ikke. Tværtimod.
Data fra brancheforeningen Investering Danmark, en del af Finans Danmark, dokumenterer nemlig, at afkastet i afdelinger med rådgivning generelt er ringere end i afdelinger uden rådgivning. Tallene sammenligner hundredvis af danske investeringsfonde.
”Tallene viser, at man får et højere afkast i fonde uden en bankrådgivning end i de fonde, hvor rådgivningen er med i prisen. Det merafkast, man får ved at vælge en afdeling uden rådgivning, matcher meget godt omkostningerne ved selve rådgivningen. Dyrere fonde vil altid være på bagkant. Derfor skal rådgivningen først og fremmest være værdiskabende på andre områder, f.eks. valget af investeringsfonde, porteføljesammensætning, skatteoptimering og så videre. Hvis det ikke er tilfældet, er kunderne bedre stillet ved at vælge rådgivningen fra,” siger den uafhængige investeringsrådgiver Nikolaj Holdt Mikkelsen. ”For mig er det på ingen måder overraskende, at man klarer sig dårligere på afkastet i fonde, hvor der også skal betales for rådgivning. Det fremgår jo ret tydeligt af tallene, at de fonde, der er uden rådgivning, afkastmæssigt klarer sig præcis så meget bedre, som omkostningernes størrelse udgør. Så skulle man tro, at kunderne bare kunne vælge rådgivningen fra og få et tilsvarende bedre afkast. Problemet er bare, at bankerne ikke stiller de billigere fonde uden rådgivning til rå-dighed, med mindre man så i stedet betaler for en plejeaftale i banken. Så kunderne kommer til at betale omkostningerne uanset hvad,” siger partner Jesper Dall fra Miranova.
Samlet set viser afkasttallene over en femårig periode, at fondene uden bankrådgivningen har klaret sig to procentpoint bedre end de fonde, hvor kunden rent faktisk modtager en rådgivning i banken.
Men hvor er så værdien af rådgivningen henne? Spørger man Investering Danmark, er det helt logisk, at rådgivningen blot ser fordyrende og ikke værdiskabende ud, da værdien netop ikke fremgår af statistikken.
”Sammenligningen imellem fonde med og uden rådgivning i prisen er meningsløs og kan ikke bruges til at måle den økonomiske værdi af rådgivningen, da fonde uden rådgivning i prisen naturligvis leverer bedre afkast end samme type fond med rådgivning eller andre services med i prisen. Det er der to forklaringer på: For fonde med rådgivning eller andre services i prisen betales nemlig for rådgivningen i form af lavere afkast på fonden, hvorimod man for fonde uden rådgivning i prisen betaler direkte til pengeinstituttet, hvilket ikke indgår i fondsafkastet,” lyder det i en kommentar fra Birgitte Søgaard Holm, direktør i Investering & Opsparing.
Der er med andre ord tale om tvillingeuniverser af de samme fonde – med og uden rådgivning. Og værdien af rådgivningen kommer dermed først frem i lyset ved det afkast, der kommer på kundens samlede porteføljeafkast – og det er altså først heri værdien af rådgivningen ligger, ifølge Investering Danmark.
