Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Bankudbytter: Sydbank er duks, Nordfyns Bank dumper

Per Grønborg

fredag 08. marts 2024 kl. 11:40

Bankudbytter: Sydbank er duks, Nordfyns Bank dumper

Med de senest seks nye bankregnskaber har vi fået et mere samlet billede af bankernes udbyttebetalinger: Sydbank topper med en payout-ratio på 88 pct, mens Jyske Bank stadig skal findes sine ben at stå på. Blandt de mindre banker var billedet mindre pænt: Nordfyns Banks er sektorens skurk, set med aktionærøjne, men der er også grund til kritik af Grønlandsbanken og Danske Andelskassers Bank, skriver finansanalyti­ker Per Grønborg i denne analyse.

Billedet af de første otte bank­regnskaber var klart: De store banker har markant højere payout end de små banker. Sydbank toppede sidste års payout-ratio på 84 pct. med en payout-ratio på 88 pct. i år. Denne gang kom aktietilbage­købet tilmed straks – sidste år måtte vi vente til juli, før det 600 mio. kr. store tilbagekøbsprogram blev annonceret.

Investorerne var glade for Sydbanks gaver og kvitte­rede med en kursstigning på godt 10 pct. Kapitalmålsæt­ningen er stadig på 14,5 pct. CET1, og den faktiske CET1 er 16,9 pct, selv når vi fratrækker det annoncerede ak­tietilbagekøbsprogram. For den tiltrædende CEO Mark Luscombe bliver det svært at overgå: Enten må payout’en yderligere op, eller også må målsætningen hæves.

Det har været et kronisk kritikpunkt af Sydbank i snart en del år, at man ikke opfylder sin kapitalmålsætning: Banken har for meget kapital.

Jyske Bank har historisk kigget på sin kapitalisering hvert kvartal – ikke kun en gang om året som de fleste banker. Jyske Bank annoncerede en ny fremadrettet ud­lodningspolitik på beskedne 30 pct. som udbytte, men med mulighed for supplerende aktietilbagekøb.

For 2023 må aktionærerne dog nøjes med 17 pct. af indtjeningen inkl. det interimsudbytte, banken betalte i december. For 2022 blev der hverken udloddet udbytte eller købt aktier tilbage, hvilket har den meget naturlige forklaring, at Jyske Bank købte Svenska Handelsbankens danske aktiviteter i 2022, hvilket fik CET1 til at falde med 3 procentpoint og lande i den lave ende af bankens kapital­målsætning på 15-17 pct.

Jyske Bank har nu den klart laveste udlodning blandt de større banker, og den nye CEO Lars Mørch har derfor noget, han skal bevise overfor aktionærerne.

For de store banker er konklusionen, at payout-niveau­et nu er kommet op på 80-90 pct, med Jyske Bank som en klar outlier, om end der er gode grunde. Spar Nord skal i 2024 forholde sig til, hvad der skal ske med den kapital, der sandsynligvis frigøres, når IRB-modeller godkendes, og udgangspunktet er en sub-scale payout-ratio for 2023.

For de mindre banker, som har begrænset opmærk­somhed fra aktiemarkedet, er payout-ratioen markant la­vere end hos de store. Noget, der i mange tilfælde kan for­klares med højere vækst i forretningen, idet vækst kræver ekstra kapital. Men billedet efter den seneste uges regn­skaber har været noget mere broget, for at sige det mildt.

Flere med lave udbytter

Danske Andelskassers Bank betaler uændret beskedne 30 pct. af indtjeningen ud, til trods for en relativt beske­den udlånsvækst på 2,3 pct. Samtidig har banken rejst ny kapital i 2023. Kampen imod den uindbudte opkøber Spar Nord fortsætter for en ikke særlig profitabel bank. Bemærk at skatteprocenten er beskedne 2,7 pct. i 2023, og alligevel har DAB den laveste egenkapitalforretning af alle bankene i oversigten.

Nordfyns Bank ”brillerede” i 2022 ved ikke at betale ud­bytte, selv om man med en CET1 på 17,9 pct. var klart over sin målsætning på 16 pct. I år fik aktionærerne trods alt 17 kr. pr. aktie, eller 26 pct. af indtjeningen. Udlånsvæksten kan ikke rigtigt undskylde det, da risikoeksponeringen er faldet både i 2022 og 2023, så CET1 er nu helt oppe på 21,3 pct., mens kapitalmålsætningen er uændret. I sand­hed en bank, hvor man kun kan opfordre aktionærerne til at møde op på generalforsamling med fakler og høtyve for at kræve en rigtig god forklaring – alternativet er at jage bestyrelsen på porten.

Det er så klart sæsonens bundskraber, og karakteren 00 ville være berettiget. Jeg må selv overveje, om jeg skal tage til Odense den 20. marts, for naturligvis er der ingen mulighed for aktiv virtuel deltagelse i generalforsamlingen.

Slutteligt en rejse til Nordatlanten med første stop på Færøerne, hvor BankNordik må sænke sin payout-ratio til 27 pct. med en klar adressering af en igangværende vurde­ring fra det danske finanstilsyn om, hvorvidt der eksisterer et veludviklet og veletableret marked for beboelses- og er­hvervsejendomme på såvel Færøerne som i Grønland.

Finanstilsynets første konklusion er, at det gør der ikke, hvilket vil forøge risikoeksponeringen. Bank Nordik forventer en afklaring i løbet af første halvår. Historisk kan man ikke beskylde BankNordik for at have holdt ka­pital tilbage fra ejerne. I 2022 var udbyttet således på 158 pct. af indtjeningen, da man oveni de normale 70 pct af indtjeningen udbetalte 14 kr. pr. aktie fra en ekstraordi­nær kapitaloptimering.

Særlige grønlandske vilkår

Grønlandsbanken hæver sin payout-ratio fra 36 pct. til 51 pct. og nævner det samme tema som BankNordik under usikkerheder, mens det ikke adresseres som et rationale for udbyttet. Man skal huske på at Grønlandsbanken har fradragsret i selskabsskatten for foreslåede udbytter.

Derfor burde payout rettelig måles imod resultatet før skat, og så falder den til 40 pct. En reel payout på 40 pct. er ikke imponerende, men som sagt er usikkerheden for­højet p.t. om kapitaliseringen af bankerne i Nordatlanten, hvilket retfærdiggør en vis tilbageholdenhed.

Per Grønborg

Per Grønborg ejer aktier i Danske Bank, Sydbank, Spar Nord, Djurslands Bank, Grønlandsbanken og Nordfyns Bank.

Bankernes pay-out

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank