Leder fra søndagens udgave af ØU Finans: Læs også her fagredaktør Ejlif Thomasens analyse af formueskatte-konsekvenser for landets 25 rigeste familier og deres virksomheder. Konklusionen er her: De 25 rigeste familier skal hæve ekstra otte milliarder udbytte for at betale formueskat. Hvis forslaget om en formueskat gennemføres vil det påvirke innovationskraften og jobskabelsen negativt i de store erhvervsvirksomheder. Økonomisk Ugebrevs kortlægning viser, at de 25 rigeste familier ville skulle hæve ekstra otte mia. kr. årligt i udbytte fra deres erhvervsvirksomheder for at betale formueskatten. Alt andet lige vil formueskatten svare til, at selskabsskatteprocenten øges fra de aktuelle 22 procent til 29 procent. Fagredaktør Ejlif Thomasen har gennemgået, hvor meget de 25 rigeste hvert år hæver i virksomhedsudbytte, og om det kan dække formueskatten. Det kan det langt fra, lyder konklusionen. I næste udgave af ØU Finans om otte dage bringes en oversigt over hver af de 25 familiers skønnede formueskat, og hvor meget de skal hæve i ekstra udbytte for at betale den nye skat
Formueskat: Smertegrænsen nået for danske velhavere
Kære læser
Socialdemokratiets forslag om at indføre en dansk formueskat på formuer på over 25 mio. kr. har i realiteten ingen gang på jord. For det første er det næppe realistisk, at forslaget vil kunne samle et politisk flertal efter et valg. For det andet er beregning af formueskat for den enkelte velhaver så problematisk, at der ikke findes en ”god” model.
For det tredje bliver danske velhavere allerede brandbeskattet, dels med den nye top-top skat, dels med skat på kapitalindkomst i en international topliga. Rådgivere peger på Sverige, Schweiz og Italien som gode exit-lande. De har nemlig markant lavere skatteprocenter på kapitalindkomst.
Vælger danske milliardærer at flytte til udlandet, går det danske samfund ikke kun glip at den forventede formueskat. Statskassen går også glip af indkomstskat og skat på kapitalindkomster, velhaverne betaler i dag.
Alene de mistede skatteindtægter herfra kan i sig selv blive meget større end den mistede formueskat. Staten vil miste en stor del af indtægterne på 42 % på velhavernes aktieindkomster, udbytter fra egne selskaber og gevinst ved salg af aktier.
Når mange nordmænd er flyttet til udlandet, er det sandsynligvis, fordi de mener formueskatten er urimelig. Den skal nemlig betales ud af indkomst eller formue, som allerede er beskattet én gang.
Beregningsgrundlaget for en formueskat er ekstremt kompliceret: Selvom man i Norge har valgt en opgørelsesmetode på unoterede aktiver (læs: alle familieejede selskaber), som er meget konservativ og
forsigtig, er der for tiden en debat om minusserne for det norske samfund er større end plusserne.
Den norske formueskat er beregnet af bogførte værdier på unoterede selskaber (aktiver minus passiver), og det er typisk ekstremt meget lavere end markedsværdier. Den model tager slet ikke hensyn til de immaterielle værdier, som er fremherskende i den store og voksende digitale del af erhvervslivet.
En anden model er at anvende skønnede markedsværdier. Men inddrages senest handlede aktieværdier i formueberegningen eller børsværdier, vil det smadre det danske iværksættermiljø, danske business angels, venturefonde og bremse nye børsnoteringer, fordi det pludselig vil synliggøre højere formueværdier.
Erhvervsklimaet vil simpelthen blive opfattet som fjendtligt.
For store familievirksomheder er formueskatten også en bremseklods: Som det fremgår af artikler i denne udgave, vil selv de rigeste danske familier fremover skulle hæve langt større private udbytter i deres selskaber for at kunne betale formueskatten.
Større udbytter vil være ensbetydende med udtræk af likviditet fra deres selskaber. Penge, som alternativt kunne være anvendt til at investere i virksomhedens udvikling og skabelse af flere arbejdspladser.
De ”utilfredse” velhavende nordmænd kommer endda fra et udgangspunkt som er langt ”bedre” end de danske velhavere: Nordmændene er begunstiget af markant lavere marginalskatter på lønindkomst – og også lavere skatter på kapitalindkomst – end de danske velhavere. Eller sagt på en anden måde:
Vi skal være utroligt glade for de danske velhavere, som ikke allerede er flyttet til mere økonomisk venlige lande, eksempelvis Sverige. Velhaverne bliver allerede flået af de danske skatteregler, og de har indtil videre hovedsageligt accepteret det. Indtil videre.
Der har ikke været snakket meget om skatteflugt efter indførelsen af den nye top-top skat for indkomster på over 2,6 mio. kr. Og den danske skat på kapitalindkomster er allerede markant højere end de øvrige nordiske lande. 47 procent i Danmark mod 30 procent i Sverige, og i Norge 22 procent på renter og 38 procent på aktier.
Så danske velhavere har allerede mange gode grunde til at flytte til udlandet. Al snakken om en ny formueskat – og udflytning – skal derfor opfattes som at ”nok er nok” fra de rige familier.
Danske velhavere bidrager allerede meget til samfundskagen, og derfor vil være dybt skadeligt, hvis velhaverne dropper Danmark. Jeg ser derfor Socialdemokratiets forslag om en formueskat som ren politisk positionering, med et kraftigt signal til SF og Enhedslisten om, at statsministeren kigger i deres retning omkring en mulig regeringsdannelse.
En formueskat rummer så mange samfundsøkonomiske negatuver, risici og problemstillinger, og det vil politikerne på et eller andet tidspunkt erkende. Derfor har formueskatten ingen gang på jorden.
