Finanstilsynets direktør Jesper Berg ser som sin primære opgave at sikre bankerne et solidt fundament, så vi ikke igen rammer en bankdrevet finanskrise. Udgangspunktet er, at bankerne i dag er langt mere solide end efter finanskrisen. Men bankerne skal også vænne sig til lavere afkast, og så skal de tilpasse forretningen til de nye forretningsvilkår, siger Jesper Berg i dette interview.
Hvordan vurderer du det forhold, at 28 ud af de 40 største banker havde faldende forrentning af egenkapitalen sidste år, på trods af høje provisionsindtægter fra låneomlægninger?
Generelt er mit budskab, at både bankerne og investorerne skal vænne til en lavere forrentning af egenkapitalen i bankerne. Det har jeg sagt tidligere. Bankerne er blevet mere solide, og derfor giver det også mening, at risikopræmierne bliver lavere. Det vil afspejle sig i en lavere forrentning af egenkapitalen.
Generelt var historien om bankregnskaberne i 2015, at det for branchen gik bedre med lønsomhed og forrentning af egenkapital. Hvordan hænger det sammen med de konkrete resultater i Økonomisk Ugebrevs bankrating, hvor lønsomheden i 28 banker blev forringet?
De tal vi har regnet på i Finanstilsynet viser, at branchen under ét øgede den samlede forretning af egenkapitalen. Men det var et tal, hvor overskud og egenkapitaler blev lagt sammen, så de store banker vægtede tungest. Og det er klart, at det har haft betydning, at Danske Bank øgede sin forretning markant (17 af de 40 banker forrentede sidste år deres egenkapital med tre procent eller derunder, Red).
Vores bankrating viser, at 25 af de 40 banker sidste år øgede deres personale- og administrationsomkostninger i kroner og øre med mere end fire procent. Er bankledelserne nok opmærksomme på det indtjeningspres, som er ved at ramme dem?
Bankernes omkostningsprocenter er jo over en bred kam også blevet ramt af, at deres nettorenteindtægter er faldet. Så selv med uændrede omkostninger stiger deres omkostningsprocent. For banksektoren som helhed faldt omkostningerne sidste år, men det var drevet af nogle få banker. Det er klart, at det er vigtigt, at bankerne tilpasser sig til de nye markedsvilkår. Og jeg er også ret sikker på, at det er noget der står højt på bankledelsernes agenda. Vi skal bare ikke tro, at omkostningsprocenterne skæres så meget, at vi
kommer tilbage til afkastprocenterne i gamle dage , Seneste konjunkturbarometer fra Danmarks Statistik indikerer, at banksektoren står foran en stor tilpasning af medarbejderstaben. Tror du også, at bankledelserne har det fokus?
Jeg tror, at bankledelserne har et stort fokus på omkostningerne. Med det pres, der er på bankernes indtjening, i form af lavere rentemarginaler og nye digitale forretningsmodeller, så kan det ikke undgås, at der ses meget på personaleomkostningerne, som jo er en af de helt store udgiftsposter.
Hvad kommer indtjeningspresset til at betyde for det fremtidige konsolideringstempo. Det bliver vel lettere at hente omkostningsbesparelser, hvis man er en større enhed?
Jeg tror, at det er vigtigt at huske, at meget af digitaliseringen i bankerne udspringer af de fælles datacentraler. Så det bliver nok sådan, at bankerne i fremtiden i stigende grad vil blive en white label løsning af det, som datacentralerne udvikler og udbyder. Jeg har ikke nogen holdning til, hvor mange banker vi skal have i Danmark. Det er en afvejning af, på den ene side hvor meget skala man skal have i sin produktion, og på den anden side bankernes lokale forankring og historiske særlige kunderelationer.
Det lyder som om, at du er ret tryg ved, hvad der sker i den danske banksektor. Også med de scenarier, som Det Finansielle Risikoråd seneste har udmeldt omkring risikoen for en boble?
Med den jobbeskrivelse jeg har, kan det ikke undgås, at jeg har noget bekymring. Risikorådets udmelding handler jo om, at der for tiden er nogle likviditetspræmier – og risikopræmier, som er trykket meget sammen. Og at hvis de ændrer sig, så kan det få alvorlige konsekvenser. Men nu og her har vi mest fokus på, at de danske banker efter finanskrisen har forbedret både kapitalisering og indtjening. Så bankernes generelle situation er forbedret ganske betragteligt siden finanskrisen. Og det er jeg som tilsynsdirektør glad for.
Hvordan ser du på bankers udlånsvillighed i dag?
Banksektoren er i dag solid og meget likvid, og den higer derfor efter flere udlån. Men jeg er ikke generelt bekymret for, at bankerne er blevet for løsslupne. Omkring de signaler vi udsendte omkring boligudlån i de store byer har vores undersøgelse vist, at der var behov for at stramme op for risikovilligheden. At der var en del skum på overfladen. Vi har endnu ikke klare indikationer på, hvordan det har virket.
