Berlingske: Fortæl os mere, Anders Dam

Sidste år indberettede Jyske Bank mistænkelige transaktioner fra 625 virksomheder til SØIK’s hvidvasksekretariat, og af disse virksomheder havde 622 ikke revideret regnskab. Det oplyste adm. direktør Anders Dam allerede i marts til Finans.dk , og det var sådan set en sensation: Hvis billedet holder i de andre banker, kan man løse hele hvidvaskproblematikken, i hvert fald for bankernes vedkommende, ved at genindføre revisionspligt for alle selskaber, sådan som det var indtil 2007. Men enten har man overset udmeldingen fra Jyske Bank, eller også tror man ikke rigtigt på den, for historien døde hen igen, indtil erhvervsjournalist Birgitte Erhardtsen fra Berlingske skrev en kommentar om den i den forgangne uge.

Kommentaren indeholder en oplysning, som gør det hele endnu sværere at tro: Anders Dam er citeret for, at det er politikernes fokus på iværksætteri, der har medført ”en eksplosion i etableringen af selskaber, som ikke kræver nogen som helst grad af revision.” Det vil sige, at det er nye kunder, som Jyske Bank har taget ind, og helt små er alle disse nye kunder åbenbart ikke, for de mistænkelige transaktioner udgør i gennemsnit over 3 mio. kroner pr. selskab. Det rejser et oplagt spørgsmål: Hvorfor har Jyske Bank ikke i egen interesse krævet af disse selskaber, at de skulle stille med et revideret regnskab? Ophævelsen af revisionspligten forhindrer jo ikke samarbejdspartnere i at kræve at se et revideret regnskab. Man har netop revision for at betrygge kunder, leverandører, ansatte – og altså banker.

Bankerne er under massiv kritik for deres rolle i henseende til hvidvask, og de er blevet underlagt store og meget omkostningstunge pligter i den anledning. Det er naturligt og berettiget, at de prøver at sende nogle af boldene tilbage over nettet og pålægger politikerne et ansvar for f.eks. den lempede revisionspligt. Men Anders Dam har også et ansvar over for sine kunder, og han skylder en forklaring på, hvad der er los med alle disse mistænkelige transaktioner hos kunder uden reviderede regnskaber. Er det tunge mistanker? Som bekendt bliver langt de fleste indberetninger til hvidvasksekretariatet henlagt. Og hvilke lovovertrædelser er der potentielt tale om? Det gør en meget stor forskel, om der er tale om finansiering af terror, formidling af narkopenge, eller om de hele blot handler om forsinkede momsindbetalinger og lignende. I parentes bemærket skylder Berlingske også at fortælle sine læsere, om de mulige forseelser er sandsynlige eller usandsynlige, store eller små.

NYT OM JOB

Hvis du tror, at både antallet af arbejdspladser og lønnen for ”almindelige” job i den vestlige verden bliver trængt i bund, og at det kun bliver alt værre som følge af robotter og kunstig intelligens, så er det en vildfarelse, du formentligt har fra medierne. Vi kan godt lide at skrive om fremtiden, men den kan man som bekendt ikke spå om, så forudsigelserne rammer hyppigt ved siden af. Det gælder ikke mindst om arbejdsmarkedet, der af en eller anden grund har det med at udvikle sig imod prognoserne. To artikler i den forløbne uge bringer kendsgerningerne frem i lyset. The Economist konstaterer, at selv om der naturligvis er lokale undtagelser, er ledigheden i den vestlige verden ekstremt lav, den bliver ved med at overraske positivt, og det er også begyndt at sætte sig igennem på størrelsen af almindelige lønninger. For så vidt den sociale og politiske uro, der blandt andet giver sig udslag i populisme, har sin rod her, er der altså bedre tider på vej. Børsen så forrige fredag på arbejdsmarkedet fra arbejdsgivernes side.

De er i årevis tudet ørerne fulde om de unge, de såkaldte millennials, der først og fremmest forlanger, at deres arbejde skal give mening. Dem, der tænker sådan, er dog ikke længere helt så unge, og den allernyeste generation – den, der er født i midten af 90’erne eller senere – tænker snarere som deres bedsteforældre. Her vil man igen have tryghed i ansættelsen, og man prioriterer den personlige karriere. En ekspert vurderer over for avisen, at de yngste er påvirket af at have set deres forældre i problemer under finanskrisen. Men mon dog – den krise var jo mest kendetegnet ved sin chokeffekt over for virksomheder og politikere, mens den ramte borgerne relativt blødt. Måske er de meget unge i højere grad præget af den førnævnte sociale og politiske uro, og af den megen snak om klima- og migrantkriser. I en usikker verden holder man fast på en stol, når man endelig har fundet en.

Sten Thorup Kristensen