Berlingske: Henrik Poulsens tynde kop te

Det er trods alt ikke kun bankerne, der er nervøse over uroen og vreden i befolkningen. Andre virksomheder er det også, og Ørsteds topchef Henrik Poulsen tog livtag med det i et interview i Berlingske , hvor han taler om, hvordan ”vi skal skrue vores samfund sammen.” Poulsen lægger ud med at fortælle, at han har måttet tage tilløb til at kaste sig ind i debatten. Men hvis man så forventede, at guldkorn ville følge, blev man grumt skuffet: Poulsens analyse består af almindeligheder, og bud på, hvad man kan gøre anderledes, er helt fraværende. Han konkluderer blot, at ”hvis du har en nordisk samfundsmodel med et skattetryk på 40-45 procent og en relativ stor offentlig sektor til at omfordele værdierne, så kan vi i Danmark holde denne nødvendige balance.” Men det udsagn indeholder en logisk brist, for den samfundsmodel har vi jo netop allerede, og alligevel er folk vrede. De gule vestes oprør i Frankrig, der i ugens løb formelt overtog tronen fra Danmark som landet med det højeste skattetryk, tyder heller ikke just på, at høj skat er den ubetingede og lige vej til et retfærdigt og harmonisk samfund.

Så har Poul Erik Bech fra EDC Erhverv, der pt. er næststørste danske virksomhed inden for ejendomsrådgivning, måske mere fat i noget, der virker. Administrationsselskabet LEA er en del af koncernen, og det opsagde torsdag en aftale med det børsnoterede ejendomsselskab Park Street Nordicom. Det er i sig selv usædvanligt, men endnu mere usædvanligt var det, at Poul Erik Bech gik ud i pressen med kritik af den opsagte kunde. Til EjendomsWatchforklarer han: ”Vi må bare sige, at der har været alt, alt for store udfordringer med lejerne og udlejer. Det har primært været vedligeholdelsesstanden af lejlighederne, og hvor hurtigt man har fået rådet bod på de skader, der nu en gang kommer, som vi har været uenige om. Vi har ikke følt, vi ville være en del af et sådant samarbejde.” Med andre ord: EDC og LEA på-tager sig at forsvare lejerne mod en aggressiv udlejer, selv om det koster på bundlinjen. Med forbehold for, at Park Street Nordicom i skrivende stund ikke har givet sin version af forløbet, er det klar tale og konkret handling på en måde, der faktisk har en betydning for den vrede dansker.

BØRSEN: HVOR ER TILLIDSKRISEN?

Det vakte opsigt, da Finans Danmarks formand Michael Rasmussen mandag på brancheorganisationens årsmøde i utvetydige vendinger talte om bankernes tillidskrise. Men faktisk er det langt værre den anden vej rundt: Bankerne ser et omgivende samfund, der hastigt er på vej til at blive opløst i kriminalitet. Det fremgik af et sideelement til Børsens dækning af årsmødet. I 2018 vil bankerne cirka 40.000 gange indberette mistænkelige forhold til SØIK. Det er dobbelt så mange som sidste år, og det viser en accelererende tendens, idet antallet af indberetninger også er steget i de foregående år. Der bliver f.eks. indberettet hundrede gange så mange forhold i år som for 15 år siden, i 2003.

Når Børsen betragter denne historie som en biting, er det naturligvis fordi, at avisen godt ved, at den ikke er sand. Det er da muligt, at respekten for andre folks penge generelt har været vigende, men nej – Danmark er ikke noget dybt kriminelt samfund. Det er nogle andre normer, der har ændret sig, og hvis nogen for 15 år siden havde foreslået et system, hvorefter informationer om hver tiende bankkundes transaktioner blev indberettet til politiet, uden nogen form for dommerkendelse eller andre garantier for retssikkerhed, havde alle slået syv kors for sig.

En eller anden dag må Børsen, og med dem alle andre medier, vågne op og se denne ændring i vores samfund, for det giver ganske enkelt ikke mening at dække hvidvask uden at forstå den. For bare at nævne en enkelt ting: Udviklingen i antallet af indberetninger viser, at et bærende element i ændringen af hvidvaskloven pr. 2017 er kørt i dørken. Med lovændringen gik man fra en regel- til en risikobaseret håndtering af sagerne, og den smukke hensigt var, at banker og andre virksomheder skulle have mulighed for at forholde sig fornuftigt til de enkelte sager, så de ikke f.eks. bare slavisk indberettede enhver transaktion, der var x procent større end gennemsnittet. Men åbenlyst er det gået omvendt, så fornuften er gået fløjten, og man indberetter revl og krat.

VILDE OG KNAPT SÅ VILDE FORUDSIGELSER

Vi nærmer os jul, og dermed er det tid for Saxo Banks årlige liste med usandsynlige hændelser, der kan ryste markederne i det kommende år. I år f.eks. et alvorligt soludbrud, der skaber skader for 2000 mia. dollars. Læs om det her i Berlingske .