Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Berlingske overhaler JP/ Politiken i lønsomhed – på papiret

Morten W. Langer

søndag 18. august 2019 kl. 21:12

Dagbladsanalysen 2019: Efter en lang årrække som økonomisk og finansielt svækket er Berlingske Media igen ved at vinde kræfter, med udsigt til at ”tanten” kan udfordre storebror på Rådhuspladsen. Holder tallene vand, er Berlingske nu mere lønsom end JP/ Politiken, og det giver en platform for yderligere ekspansion som en seriøs udfordrer i hovedstaden.

Berlingske Medias koncernchef siden medio 2017, Anders Krab-Johansen, er på vej til at gøre hovedstadsavisen til en god forretning, for første gang i årtier. Koncernen har i mange år i høj grad overlevet ved at sælge ud af medieforretninger og ejendomme, så nu er der heller ingen vej udenom: Den slankede dagbladsforretning, som nu kun er landets tredjestørste, skal genskabe lønsomheden. Og det er tilsyneladende også det, der er ved at ske.

Faktisk viser Økonomisk Ugebrevs årlige Dagbladsanalyse, baseret på 2018-regnskaberne, at Berlingske Media har overhalet JP/Politiken i lønsomhed. JP/Politiken havde sidste år en overskudsgrad (EBITDA) på 9 procent, mens Berlingskes var 11 procent. Der er dog et lille ”men”. Berlingskes nøgletal er beregnet før fradrag af særlige poster på 57 mio. kr. til aftrædelser og andre omstruktureringsomkostninger. Så medregnes disse omkostninger i nøgletallet, dykker marginalen til 6 procent.

HOLDBAR MODEL

Anders Krab-Johansen siger til Økonomisk Ugebrev, at der ikke på samme vis i 2019-regnskabet kommer til at indgå ”særlige poster”, som generelt af regnskabsfolk opfattes som lidt af en elastik. ”Vi lavede en omstrukturering marts-april sidste år af virksomheden, der gav nogle ekstraordinære omkostninger. I indeværende år bliver der ikke nær så meget af det samme, og vi kan se, at vores nye model også her i år to er holdbar,” siger han.

I Berlingske Medias seneste regnskab er informationskvaliteten løftet betydeligt, og den er markant højere end hos JP/Politiken, der eksempelvis ikke giver segmentoplysninger for de enkelte hovedmedier. Segmentoplysningerne hos Berlingske viser, at B.T. sidste år øgede EBITDA-resultatet til 40 mio. kr., mod 3 mio. kr. året før. Selve Berlingeren øgede resultatet fra 16 mio. kr. til 25 mio. kr., og Weekendavisen er fortsat en guldforretning med et resultat på 23 mio. kr.

I dagbladsbranchen er der generelt stor overraskelse over især udviklingen i B.T.’s resultat. Delregnskabet for den delejede gratis BTMX viser klar fremgang, men stadig underskud. Papiravisen B.T. har vigende læsertal, kombineret med det generelt svage printannoncemarked. Til gengæld ser det ud til, at Anders Krab-Johansen har lavet en strategisk genialitet ved at gøre B.T. gratis og entydigt rettet mod mobilbrugere. Se også artikel om dagbladenes nye digitale kampplads.

”Vi har haft kæmpe fremgang på B.T., men også på Berlingske. B.T. er blevet Danmarks størst nyhedssite for mobilbrugere, ifølge de offentliggjorte tal, og det har trukket rigtig mange annoncer med sig. Den store driver på B.T. er annoncesalget på BT.dk, som er blevet den største annonceplatform. Og for Berlingske har det især forbedret resultatet, at vi har outsourcet den redaktionelle færdiggørelse af avisen. Her har vi også fokus på salg af digitale abonnementer, som nu mere end kompenserer faldet på de gamle avisabonnementer. Endelig har vi skabt en enhedsorganisation på tværs af medier, så vi er blevet meget mere effektive i vores processer,” siger Anders Krab-Johansen.

GANG I DØTRENE

Ifølge regnskabet kommer en stor andel af årets forbedring fra bedring af lønsomheden i flere datterselskaber. Faktisk viser regnskabet, at det samlede resultat i datterselskaberne blev forbedret fra minus 30 mio. kr. i 2017 til plus 32 mio. kr. Altså en formel samlet forbedring af bundlinjen med 62 mio. kr. Heraf med plus 9 mio. kr. fra Weekendavisen, der øgede overskuddet før skat fra 13 mio. kr. til godt 22 mio. kr. Gratisavisen, BTMX, som Berlingske ejer 70 procent af, reducerede minusset før skat fra 59 mio. kr. i 2017 til 10 mio. kr. sidste år. Endelig gik Trykkompagniet markant bedre sidste år, med et løft i bundlinjen til plus 8 mio. kr., mod minus 13 mio. kr. året før.

Det oplyses ikke, om salget af selskabet Marketsquare ved udgangen af 2018 gav avance, men der blev ekstraordinært betalt udbytte på 7,4 mio. kr. sidste år. Anders Krab-Johansen siger, at det giver et fortegnet billede af virkeligheden, og hvor den reelle resultatomgang kommer fra, og han advarer mod at læse regnskabet på den måde. ”Vi har tidligere offentliggjort regnskaber for de enkelte dele af koncernen, som gav et skævt billede af forretningen. Derfor har vi valgt at offentliggøre et informativt koncernregnskab, som er retvisende,” siger han.

MWL

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank