Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Betalingsfrister: Carlsberg og Novo nordisk mobber SMV’ere

Henrik Denta

mandag 02. september 2024 kl. 17:40

Betalingsfrister: Carlsberg og Novo nordisk mobber SMV’ere

Carlsberg, Novo Nordisk og ISS er nogle af de danske virksomheder, der nævnes i ny undersøgelse af virksomheder, der venter både to og tre måneder med at betale deres regninger, typisk til SMV-virksomheder, som er afhængige af dem som kunder. Dansk erhvervsliv topper international rangliste over lande, hvor store virksomheder trækker deres betalinger. Ny EU-lovgivning kan tvinge erhvervsminister Morten Bødskov til at ændre spillereglerne, skriver journalist Henrik Denta.

”En af vores medlemmer har nu i over et halvt år haft en regning liggende hos Novo Nordisk på over en mio. kr. som stadig ikke er betalt. Forklaringerne og undskyldningerne om sygdom og bureaukrati er mange. Men vi hører den samme historie fra mange andre medlemmer. De store virksomheder truer sig til kreditter hos deres mindre leverandører, der føler sig tvunget til at acceptere urimeligt lange betalingsfrister, hvis de fortsat vil arbejde for en stor virksomhed.”

Sådan lyder det fra Jakob Brandt, adm. dir. i SMVdanmark på baggrund af en helt ny undersøgelse blandt foreningens 18.000 medlemmer. Her svarer 45 pct. af deres medlemmer i B2B-brancher, at de oplever, at deres store kunder kræver meget lange betalingsfrister.

På grund af frygten for at miste de store virksomheder som kunder tør de færreste mindre virksomheder stå offentligt frem med deres kritik, men overlader den til deres interesseorganisationer. 38. pct. af SMV-virksomhederne oplever betalingsfrister på mindst 2-3 måneder. Over ti pct. oplever endda betalingsfrister længere end tre måneder.

Novo afviser

Ingen virksomheder er nævnt med navns nævnelse i undersøgelsen fra SMVdanmark. En anden ny undersøgelse fra Danske Malermestre sætter navn på virksomheder. Her nævnes Novo Nordisk, Carlsberg og ISS. Ifølge Danske Malermestre opererer de med løbende måned plus 90 dage som betalingsfrister.

”Vi har valgt at sætte navn på virksomhederne, fordi det er de virksomheder, der går igen og igen, når vi taler med vores medlemmer,” siger Ole Draborg, direktør i Danske Malermestre. Novo Nordisk kan ikke genkende kritikken. I et skriftligt svar til ØU siger virksomheden, at den tværtimod prøver at hjælpe. ”Vores mål er, at alle leverandører til Novo Nordisk skal betales til tiden uanset virksomhedens størrelse. For at hjælpe og understøtte likviditeten hos vores mindre leverandører har vi i en del år haft en intern retningslinje om, at de mindre virksomheder skal betales med det samme og ikke først ved fakturaens forfaldsdato. Det er en positiv særbehandling, og vi ser det som en del af vores samfundsansvar.”

Det svar kan Jakob Brandt, adm. dir. i SMVdanmark, ikke forstå. ”Jeg har tidligere drøftet det her problem med Novo Nordisk, hvor de slet ikke kan se, at der er et problem. Det er muligt, de har en fin politik. Så må man bare sige, at der er store huller i deres forvaltning af deres interne politikker. For vi bliver ved med at modtage klager over dem,” siger han.

Han henviser også til Novonesis, der tidligere på året i et brev til flere af deres leverandører anmodede om prissænkninger på 8 pct. og en udvidet betalingsfrist til over 90 dage.

I en ny europæisk undersøgelse fra selskabet Itrum ryger Danmark helt til tops af lande, hvor virksomheder forlanger lange betalingsfrister. Finland og Danmark topper listen over lande, hvor virksomheder i gennemsnit beregner sig 66 dage til at betale deres regninger, fremgår det af European Payment Report 2024 fra Intrum.

Carlsberg afviser

Heller ikke Carlsberg, der også nævnes ved navn af flere interesseorganisationer, vil vedkende sig kritikken.

”Carlsberg Danmark stiller varierende betalingsfrister, når der indgås aftaler med leverandører. Fristen afhænger bl.a. af frekvensen af samarbejdet og størrelsen af service. I nogle tilfælde vil fristen være på få uger, og i andre tilfælde kan den være over en måned eller længere. Det aftales individuelt med den enkelte leverandør, hvor Carlsberg udviser fleksibilitet. Det gælder særligt for mindre leverandører” lyder det i et skriftligt svar fra Carlsberg.

Kort før sommer vedtog EU Parlamentet med overvældende flertal inklusiv langt de fleste danske europaparlamentarikeres stemmer et forslag om at fastsætte et betalingsloft på 30 dage over betalinger for virksomheder i EU. Det er dog endnu ikke endeligt vedtaget af kommissionen og ministerrådet.

Henrik Denta

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Erfaren økonom til politisk team
Region Hovedstaden
Økonomi- og ressourcedirektør til Hotel- og Restaurantskolen
Region Hovedstaden
ØKONOMICHEF TIL SETTLEMENTET VESTERBRO
Region Hovedstaden
Senior Advisor in the International Team
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank