Børsen: Bocian afdækker uansvarligt finanslovsforslag

”Større tryghed og mere nærhed” lyder titlen på regeringens finanslovforslag. Det dækker over, at man lader væksten i de offentlige udgifter være større end tidligere planlagt. Naturligvis med den usagte hensigt at fedte for vælgerne op til det valg, der skal komme senest i juni næste år. Men de smukke ord kan være af den art, man kommer til at græmme sig over bagefter. For lige nu og her er det, ud fra en nøgtern økonomisk betragtning, ikke flere, men færre offentlige aktiviteter, der er brug for: Arbejdsmarkedet nærmer sig i forvejen en overophedning, og der er brug for at frigøre noget arbejdskraft – ikke at optage mere af det.

Vi risikerer at komme i samme situation som for ti år siden, hvor vi skulle håndtere en international krise, samtidig med at den indenlandske økonomi led af følgevirkningerne af en overophedning. Spørg de hundredtusindvis, som den dengang mistede deres jobs, om de fandt den situation specielt tryg. Måske er der en politisk logik, der tilsiger, at man ikke kan gå til valg på en stram finanslov. Men så havde den ansvarlige handling været at udskrive valget med det samme, og så vedtage en finanslov bagefter. Hvad regeringen nu gør, er under således dybt kritisabelt.

Det er Børsens ”perspektivredaktør” Steen Bocian, der skriver om finanslovsforslaget i en kommentaronsdag. Men kan stadig godt sætte spørgsmålstegn ved, om det er en god ide, at en avis ansætter sin egen cheføkonom (jo, den titel bærer han også, selv om den i sammenhængen er meningsløs). Men i dette tilfælde må man medgive, at han bibringer læserne betydelig værdi ved at synliggøre omkostningerne ved det politiske spil. Her er der noget at lære for det store flertal af politiske journalister, der for længst har fortabt sig i dette spil, og som underholder læsere og seere med lange udredninger om, hvorvidt det er Pernille Skipper eller Uffe Elbæk, der skal være statsminister efter valget.

DANSK LANDBRUGSEKSPORT EFTER BREXIT

Det var i høj grad hensynet til landbruget, der gav et stort flertal for EF-medlemskabet ved folkeafstemningen i 1972. Også mange vælgere i byerne frygtede, hvordan det skulle gå, hvis vi blev uden for toldunionen, mens vores britiske hovedmarked for flæsk og smør var på vej ind i det. Det er 46 år siden, og nu er briterne ved at forlade

unionen igen; tilsyneladende på den mest abrupte måde og uden formildende overgangsordninger. Det er påfaldende, at det i dag fylder så lidt i danske medier. Fødevareeksporten til Storbritannien har nok aftaget i betydning. Men den fylder dog stadig godt i det danske nationalregnskab.

Heldigvis findes der så udenlandske medier, som Eco – nomist der skriver om, hvad der venter dansk landbrugs konkurrent, nemlig briternes eget landbrug. Situationen dér er venligt sagt, at der er plads til forbedring – produktivitetsudviklingen har været meget lav både før og efter indmeldelsen i det nuværende EU. Men et sandsynligt scenarie er, at produktivitetsforbedringen vil komme, og at den vil komme hurtigt: Briterne har dårligt råd til at overtage byrden fra den landbrugsstøtte, der i dag flyder fra konti i Bruxelles.

Og uden for det fælles europæiske arbejdsmarked er det heller ikke smart at ødsle arbejdskraft væk på et lavproduktivt primært erhverv. Danske landmænd kan altså i løbet af få år se frem til en helt anderledes skarpe konkurrenter, der måske endda er beskyttet af nye toldsatser. Omvendt kan den danske agroindustri i bred forstand måske også tjene godt på eksport af maskinel og knowhow.

LAD OS SÆLGE SKIDTET TIL DE PRIVATE

I tider som nu, hvor køberne står på nakken af hinanden for at købe finansielle aktiver, er det en god ide for private investorer at læse deres erhvervsnyheder helt til bunds. Ellers står de først i køen til at blive snydt. Relevante eksempler finder man også på den danske First North børs. Børsen havde onsdag et godt eksempel på det. Det handler om det sociale medie List 101, som ikke helt har opnået de 30 mio. brugere, der var planen efter første leveår. Faktisk er der kun et par tusinde brugere.

Det skyldes bl.a., forklarer stifteren Robert Hintze, at man ikke har brugt en krone til annoncer. Der var planlagt lanceringsfester i bl.a. London, Bangkok og Miami. Men de blev aflyst, da Hintze kom i tanke om, at der ikke var råd til en flybillet, såfremt hans egen tilstedeværelse skulle blive påkrævet. Professionelle investorer ville gerne komme med penge, men de forlangte en for stor ejerandel i selskabet til gengæld. Nu bliver der i stedet udbudt en kryptocoin til private investorer.

”Større tryghed og mere nærhed” lyder titlen på regeringens finanslovforslag. Det dækker over, at man lader væksten i de offentlige udgifter være større end tidligere planlagt. Naturligvis med den usagte hensigt at fedte for vælgerne op til det valg, der skal komme senest i juni næste år. Men de smukke ord kan være af den art, man kommer til at græmme sig over bagefter. For lige nu og her er det, ud fra en nøgtern økonomisk betragtning, ikke flere, men færre offentlige aktiviteter, der er brug for: Arbejdsmarkedet nærmer sig i forvejen en overophedning, og der er brug for at frigøre noget arbejdskraft – ikke at optage mere af det.

Vi risikerer at komme i samme situation som for ti år siden, hvor vi skulle håndtere en international krise, samtidig med at den indenlandske økonomi led af følgevirkningerne af en overophedning. Spørg de hundredtusindvis, som den dengang mistede deres jobs, om de fandt den situation specielt tryg. Måske er der en politisk logik, der tilsiger, at man ikke kan gå til valg på en stram finanslov. Men så havde den ansvarlige handling været at udskrive valget med det samme, og så vedtage en finanslov bagefter. Hvad regeringen nu gør, er under således dybt kritisabelt.

Det er Børsens ”perspektivredaktør” Steen Bocian, der skriver om finanslovsforslaget i en kommentaronsdag. Men kan stadig godt sætte spørgsmålstegn ved, om det er en god ide, at en avis ansætter sin egen cheføkonom (jo, den titel bærer han også, selv om den i sammenhængen er meningsløs). Men i dette tilfælde må man medgive, at han bibringer læserne betydelig værdi ved at synliggøre omkostningerne ved det politiske spil. Her er der noget at lære for det store flertal af politiske journalister, der for længst har fortabt sig i dette spil, og som underholder læsere og seere med lange udredninger om, hvorvidt det er Pernille Skipper eller Uffe Elbæk, der skal være statsminister efter valget.

DANSK LANDBRUGSEKSPORT EFTER BREXIT

Det var i høj grad hensynet til landbruget, der gav et stort flertal for EF-medlemskabet ved folkeafstemningen i 1972. Også mange vælgere i byerne frygtede, hvordan det skulle gå, hvis vi blev uden for toldunionen, mens vores britiske hovedmarked for flæsk og smør var på vej ind i det. Det er 46 år siden, og nu er briterne ved at forlade

unionen igen; tilsyneladende på den mest abrupte måde og uden formildende overgangsordninger. Det er påfaldende, at det i dag fylder så lidt i danske medier. Fødevareeksporten til Storbritannien har nok aftaget i betydning. Men den fylder dog stadig godt i det danske nationalregnskab.

Heldigvis findes der så udenlandske medier, som Eco – nomist der skriver om, hvad der venter dansk landbrugs konkurrent, nemlig briternes eget landbrug. Situationen dér er venligt sagt, at der er plads til forbedring – produktivitetsudviklingen har været meget lav både før og efter indmeldelsen i det nuværende EU. Men et sandsynligt scenarie er, at produktivitetsforbedringen vil komme, og at den vil komme hurtigt: Briterne har dårligt råd til at overtage byrden fra den landbrugsstøtte, der i dag flyder fra konti i Bruxelles.

Og uden for det fælles europæiske arbejdsmarked er det heller ikke smart at ødsle arbejdskraft væk på et lavproduktivt primært erhverv. Danske landmænd kan altså i løbet af få år se frem til en helt anderledes skarpe konkurrenter, der måske endda er beskyttet af nye toldsatser. Omvendt kan den danske agroindustri i bred forstand måske også tjene godt på eksport af maskinel og knowhow.

LAD OS SÆLGE SKIDTET TIL DE PRIVATE

I tider som nu, hvor køberne står på nakken af hinanden for at købe finansielle aktiver, er det en god ide for private investorer at læse deres erhvervsnyheder helt til bunds. Ellers står de først i køen til at blive snydt. Relevante eksempler finder man også på den danske First North børs. Børsen havde onsdag et godt eksempel på det. Det handler om det sociale medie List 101, som ikke helt har opnået de 30 mio. brugere, der var planen efter første leveår. Faktisk er der kun et par tusinde brugere.

Det skyldes bl.a., forklarer stifteren Robert Hintze, at man ikke har brugt en krone til annoncer. Der var planlagt lanceringsfester i bl.a. London, Bangkok og Miami. Men de blev aflyst, da Hintze kom i tanke om, at der ikke var råd til en flybillet, såfremt hans egen tilstedeværelse skulle blive påkrævet. Professionelle investorer ville gerne komme med penge, men de forlangte en for stor ejerandel i selskabet til gengæld. Nu bliver der i stedet udbudt en kryptocoin til private investorer.