Børsen: Nyhedsdirektørens samfundskontrakt

De finansielle virksomheder bliver pisket for ikke at leve op til deres ”samfundskontrakt”, med sagerne om hvidvask og udbytteskat. Det er i høj grad medierne, der kører denne dagsorden. Men hvad ville der ske, hvis vi vendte projektøren mod os selv? Hvad er vores samfundskontrakt? Det er et interessant spørgsmål, som Børsens nyhedsdirektør Nikolaj Sommer tager op i bagsideklummen Medierne på grillen onsdag. Nyhedsdirektørens svar på eget spørgsmål er imidlertid endnu mere interessant, for det belyser både, hvordan Børsen ser sin opgave, og hvordan vi som danskere må forholde os til de førnævnte sager i den finansielle sektor.

Nikolaj Sommer mener, der er mange ”systemfejl” i medierne, og en af dem, han nævner, er, ”når nogle medier konsekvent udstiller magthavere og beslutningstagere som korrupte og utroværdige”. Det skader angiveligt demokratiet. Hvis man læser budskabet bogstaveligt, er det en stråmand, for der er ingen medier, der ”konsekvent” vinkler negativt på samfundets spidser. Men der er naturligvis nogle, der gør det mere end andre, særligt Ekstra Bladet og BT.

Man må nøgternt konstatere, at de har fået mere at arbejde med over de seneste årtier, ikke blot i kraft af sagerne fra den finansielle sektor. Sagerne fra det politiske liv er ikke mindre grove, og de kommer i en lind strøm. For ikke så mange år siden blev retspraksis for skatteregler ændret, så de ikke ramte oppositionslederen. Dén skandale kom kun frem i offentligheden, fordi nogle på den daværende regerings side lavede en Watergate og stjal de fortrolige dokumenter for at skade den politiske modstander. Den daværende minister havde siddet med disse dokumenter i hånden. Men han blev på forunderlig vis frikendt, ikke bare for det juridiske, men også for det politiske ansvar, og han er igen minister, om end denne gang for beskæftigelse.

Den seneste sag omhandler Venstres politiske ordfører Britt Bager, der har omgået reglerne for at modtage støtte fra enkeltpersoner ved at dele et bidrag op i fem portioner, indbetalt fra forskellige selskaber, så hver portion kommer under bagatelgrænsen på 20.000 kroner. I sig selv ikke verdens største sag. Men den blev ubehagelig, da Bager til Altinget udtalte, at hun ”ikke kender til nogen særlig ånd i loven”. Jamen, halleluja. Hvis man fraregner ånden i en lovgivning, så skrumper også sagerne om udbytteskandalerne ned til næsten ingenting, for som vi har afdækket her i Økonomisk Ugebrev, har de fleste af dem, der blev hængt ud for fifleri, faktisk overholdt lovens bogstav. Dette, altså lovens bogstav, var bare noget uklart, og Skatteministeriet gjorde ikke nogen stor indsats for at præcisere, hvordan reglerne skulle opfattes.

Netop når det kommer til udbytteskandalerne har Børsen ydet et prisværdigt bidrag til at få afdækket, hvad der er sket. Det var ikke mindst på den baggrund, at ATP’s topchef Christian Hyldahl mistede sit job tilbage i november. Så det kan i hvert fald ikke være erhvervsbosserne, som Børsen af demokratiske hensyn vil beskytte mod mistanke om, at de er korrupte og utroværdige. Men hvem er det så, der hver eller hver anden gang får lov at slippe af krogen, af hensyn til den gode, demokratiske stemning?

Børsen kan med fordel ved førstkommende lejlighed præcisere, hvordan avisen ser sin kontrakt med samfundet. I mellemtiden kører vi på Økonomisk Ugebrev videre med mediernes klassiske samfundskontrakt: Idet vi erkender vores fejlbarlighed, dog noget modstræbende, forsøger vi at være fair over for alle parter i vores formidling af viden. Og i henseende til demokratiet ser vi det som hovedopgaven at beskytte borgere og virksomheder mod magten – ikke omvendt.

LØNHOPPET I NOVO NORDISK
Et felt, hvor man kan medgive, at medierne engang imellem skaber en usaglig modvilje mod samfundets spidser, er i spørgsmålet om løn. Det er altid interessant, hvad de rige og magtfulde tjener. Nogle gange er det relevant at få frem i lyset, men andre gange skal det bare pirre grim misundelse, og grænsen mellem det ene og det andet er flydende. Men det er interessant at se, at diskussionen om lønninger nu også kører blandt dem, den konkret vedrører. ATP stillede således på Novo Nordisks generalforsamling spørgsmålstegn ved den løn, der tilfalder topchefen Lars Fruergaard Jørgensen, og argumentet var bl.a., at denne løn ikke må være så høj, at det truer ”den sociale sammenhængskraft.” Det er igen Børsen , der beretter om det, og det er en sag, der er værd at følge. I Danmark har Novo Nordisk så høj status, at det nok glider ned, at topchefens løn er steget med næsten 10 mio. kroner, til 41,3 mio. kroner. Men i USA kan det blive et alvorligt problem. I USA kender man typisk ikke Novo Nordisk som aktionær, som vi gør herhjemme, men som diabetiker, der har oplevet store prisstigninger på insulin.

Sten Thorup Kristensen