Børsen: Små og store plattenslagere

I en tid, hvor milliardskandalerne florerer, er det næsten helt behageligt, når en god gammeldags plattenslager, der bare lige skal have til projektlejligheden og Porschen, viser sig på banen. Sådan en har Jesper ”Kasi” Nielsen allieret sig med, hvis en underholdende historie i Børsen tirsdag står til troende. Den mulige plattenslager (han er ikke dømt for noget) hedder Adam Lindstrøm, og ham mener, ifølge et sideelement, både komikeren Casper Christensen og fodboldspilleren Peter Graulund sig grundigt snydt af i tidligere forretningssamarbejder. Ingen af dem er dog gået rettens vej. De har slugt den bitre pille og set verdens realiteter i øjnene. ”Vi kiggede selvfølgelig også på, om der var en måde at komme efter ham på. Men mine rådgivere sagde, det tager laaaang tid, og du har jo selv skrevet under her og der og alle mulige steder, men jeg følte mig 100 pct. sikkert snydt,” som Casper Christensen forklarer. Det er i samme avis, at Nordea-direktør Casper von Koskull efterlyser en overnational hvidvaskmyndighed, og at det bliver muligt for bankerne at dele de stærkt fortrolige oplysninger om kunderne med myndigheder og andre banker. Medierne må være blevet fartblinde, når de ikke studser over, at vi nu taler om så drakoniske midler for at værne om en lovgivning, vi indtil for cirka 15 år siden levede fint uden. Eller også er det bare mentalt svært at forstå, at den samme type af plattenslageri, som findes på det lille niveau, stadigvæk findes, og at man kan forholde sig til dem med samme realisme, når man skalerer op til det store niveau.

Så lad os fluks komme tilbage til det lille niveau: Det, Adam Lindstrøm har stillet Jesper Nielsen i udsigt, er at skaffe 5100 nye abonnementskunder om dagen til Amazing Jewelry. De mange nye kunder skal betale 49 dollar om måneden, men slipper den første måned med at betale en enkelt dollar. Efter tre år vil omsætningen så være 6 mia. dollar, hvoraf over halvdelen er rent overskud. Nej, hvad kunne dog gå galt med den fine plan.

RITZAU HUSKER FORKERT OM ANDELSKASSE

I den forgange uge opsagde Finansiel Stabilitet alle kundeengagementer i Københavns Andelskasse, som afviklingsselskabet overtog i september sidste år, med baggrund i angiveligt grove overtrædelser af hvidvaskloven. Ritzau skrev naturligt nok en nyhed på sagen, men nyhedsbureauet husker forkert om årsagen til andelskassens fald, som man i stedet tilskriver ”store økonomiske problemer”. Sandt er det, at andelskassen en overgang havde for lav solvensdækning. Det blev løst ved en kapitaltilførsel. Det er også sandt, at den havde givet nogle lån, som den efter bogen måtte foretage nedskrivninger på, og at Finanstilsynet fandt forretningsmodellen for risikabel. Men ingen af delene var nødvendigvis lig med store økonomiske problemer. Så restriktive, som reglerne for nedskrivninger er i dag, kan det ofte betale sig for bankerne at yde lån, som de i første omgang må nedskrive, selv om kunderne troligt betaler ydelserne. Så måske var Københavns Andelskasse en fortrinlig forretning. Det vil vise sig, efterhånden som boet bliver gjort op.

Det er igen et tegn på fartblindheden i medierne, at Ritzau tilsyneladende har opgivet at forstå sagen om Kø-benhavns Andelskasse. Det er egentlig kun halvt ment som en kritik, for det er også svært at forstå nutidens ekstremt komplekse regulering. Det er noget, som selv de allerstørste banker med hundredvis af compliance-medarbejdere kæmper med, uden at nå helt i mål. Men må-ske var det internt på medierne tid til nogle strategimøder om, hvordan man forholder sig, når man opgiver at forstå en sag i dybden.

BERLINGSKE: NOVOZYMES’ SUCCES MED DIVERSITET

Novozymes har to år før tid nået en målsætning om, at en tredjedel af de øverste ledere skal være kvinder. Det skrev Berlingske torsdag. Det interessante er dog ikke dette resultat i sig selv, men hvordan det er nået: Man har ikke iværksat særlige ledelsesprogrammer for kvinder, men tværtimod undladt dem, fordi de kommer med et underforstået budskab om, at kvinder som udgangspunkt er dårligere ledere og altså har brug for hjælp. Det kan i sig selv få kvinder til at fravælge en karriere i ledelse. Det er en vældig god pointe, men Berlingske skulle også have taget den til sig, da de skrev rubrikken, som var et direkte citat: ”Det er ikke kvinderne, der skal fikses.” At dét skulle være en nyhed lægger jo igen op til, at der måske/måske ikke er et problem med kvinders ledelse.

Sten Thorup Kristensen