Børsprofessor vil have forbud mod kursskæring på pensioner

Landets mest indsigtsfulde professor på værdipapirhandel og pension opfordrer nu direkte myndighederne til at gøre op med mellemhandleravancer og skjulte omkostninger i pensionsbranchen. Det handler om danskernes tillid til at spare op til pension, og om nødvendigt må myndighederne bede politikerne om at ændre loven, lyder det fra professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet.

Har de danske pensionsselskaber i årevis snydt deres kunder ved at ”overfakturere” dem på handel med værdipapirer? Det er stadig et åbent spørgsmål, som Økonomisk Ugebrev har beskrevet i en artikelserie. Og det er også et åbent spørgsmål, om denne praksis overhovedet er lovlig.

Til gengæld er det slået helt fast, at pensionsselskaberne har haft vide rammer for at bruge sådan en praksis, og det er også slået fast, at enkelte selskaber har benyttet sig af det. I Økonomisk Ugebrevs artikelserie har flere eksperter slået fast, at den slags omkostninger er helt skjulte for offentligheden.

TRE PROBLEMER

Finanstilsynet har i en undersøgelse fundet tegn på kursskæring, som det hedder, hvor kunderne har betalt overpriser i forskellen på købs- og salgspriser på værdipapirer i deres pensioner. Branchen har beroliget tilsynet med ny åbenhed omkring disse omkostninger, men det har endnu ikke udmøntet sig i klarhed om den skjulte kursskæ-ring. Branchen skjuler med stor sikkerhed stadig hvert eneste år et stort trecifret millionbeløb fra kunderne, og en stor del af det ender angiveligt i pensionsselskaberne egen indtjening.

Økonomisk Ugebrev har spurgt en af landets ledende kapaciteter på området, professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet, hvad han mener om sagen.

ØU: Hvad er problemet for de danske pensionsopsparere, altså pensionsselskabernes kunder?

CT: ”Der er tre problemer: Det første er, at offentligheden reelt ikke ved i hvilket omfang, det sker. Vi ved heller ikke, hvilke selskaber der i givet fald bedriver den praksis. Det andet er, at kursskæring stensikkert gør omkostningerne højere, end de bør være. ”Markedskonform” kursskæring, som branchen kalder det, kalder jeg med et folkeligt udtryk en mestergris.

Og mestergrise er aldrig til kundernes fordel. Det er bare så old school kapitalforvaltning og faktisk helt fantastisk, at de tillader sig det. Det tredje problem er, at kunderne ikke kan vide, hvad omkostningerne reelt er. Efter den reviderede henstilling fra 2018 – der skulle skabe synlighed – kan selskaberne skjule almindelige indirekte omkostninger samt markedskonforme kursskæringer. Og hvordan finder de ud af, om mellem handleravancen er markedskonform? Det betyder faktisk, at store omkostningsposter ikke indgår i ÅOP og ÅOK. Til trods for branchens forsikringer om det modsatte. Det er bare ikke godt nok.”

Hvad mener du om brancheorganisationen Forsikring & Pensions (F&P) håndtering af denne sag?

”I Økonomisk Ugebrevs første artikel kommenterede jeg sagen forsigtigt. Oplysningerne virkede alarmerende, og jeg syntes, det skulle undersøges. Jeg fik straks en henvendelse fra direktør Per Bremer Rasmussen (F&P), der ville have svar på nogle spørgsmål.

Dem gav jeg selvfølgelig. Siden har jeg ikke hørt fra dem. Jeg har aldrig forstået, om de ser et problem, om de ville undersøge sagen nærmere eller bare standse kritikken. De har så forsøgt at berolige tilsynet og offentligheden med en ny henstilling. Men den bør ikke berolige nogen. Den er uklar på dette vigtige punkt, og selskaberne overholder den efter ugebrevets oplysninger ikke. Endelig er det skræmmende at læse, at indtil 2018 kunne selskaberne simpelthen aftale sig ud af gennemsigtighed med deres kapitalforvaltere. ”

USKARPT TILSYN

Finanstilsynet har fremlagt en redegørelse, hvor de har fundet tegn på kursskæring. Har myndighederne håndteret denne sag fornuftigt?

”Finanstilsynet er uskarp på flere punkter. Vi får ikke noget præcist at vide om omfanget af denne praksis. Det fremgår indirekte, at hverken tilsyn eller selskaber bryder sig om det. Men hvorfor griber Finanstilsynet så ikke bare ind? Man kunne bare forbyde det. Og hvis lovgivningen ikke giver hjemmel, må den laves om. Hvis der ikke laves kursskæring, er der heller ikke grund til gennemsigtighed på det punkt. Som jeg forstår MiFID II, er tanken, at pensionsselskaber som professionelle modparter kan varetage egne interesser. Underforstået, at de varetager kundernes interesser. Men de kan altså ikke både varetage kunders og egne interesser på samme tid. Det er selve kernen i problemet. Man kan ikke tjene to herrer på en gang. Og her er det vigtigt at skelne mellem kommercielle pensionsselskaber og pensionskasser, som er ejet af medlemmerne. Det er, som jeg forstår det, de kommercielle selskaber, der er problemet.

Hvad bør Finanstilsynet gøre ved det her?

”Finanstilsynet bør detaljeret forklare, hvordan reglerne er. Hvis det på nogen måde er lovligt, at kommercielle selskaber fabrikerer mellemhandleravancer, må loven laves om. Og der bør ses på begrebet markedskonform kursskæring. En kursskæring er en kursskæring. Jeg tror, at både tilsyn og branchen føler sig betrygget ved dette tilforladelige ord. Men ordet markedskonform er netop ikke tilforladeligt. Det er et udtryk for, at man sætter konkurrencen på markederne ud af kraft. Om det er Finanstilsynet eller konkurrencemyndighederne, der skal gøre noget, ved jeg ikke, men det er usundt, at man bruger den slags forretningsmetoder.

I dag sker aktiehandel til meget skarpe priser. Det skyldes i høj grad MiFID II. Det kan vi ikke acceptere, at kommercielle pensionsselskaber og deres kapitalforvaltere bare ruller tilbage. Hvis vi kan få slået fast, at det ikke bør ske, er næste step at give revisorerne ansvar for at kontrollere det, hvis de ikke allerede har den opgave. Og sidst så forstår jeg stadig ikke, at fagbevægelsen ikke tager medansvar for at rydde op i det. De må jo også have medlemmer, der er kunder i de kommercielle selskaber. Endelig bør det indskærpes, at alle indirekte omkostninger i pensionsselskaberne skal med. Det sker allerede i investeringsforeningerne.”

Økonomisk Ugebrev har over de seneste uger prøvet at få svar fra Finanstilsynet, ministeren og brancheorganisationen F&P. Ingen af dem har på nuværende tidspunkt ønsket at svare på Ugebrevets spørgsmål i sagen.

Carsten Vitoft

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her