Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Brev fra chefredaktøren

Morten W. Langer

mandag 27. november 2023 kl. 17:25

Brev fra chefredaktøren
Kære læser

Berlingske bragte i mandags en kritisk artikel om Økono­misk Ugebrev. Denne artikel var ikke kun spækket med fejl og vildledende oplysninger. Den og efterfølgende ar­tikler var også ærekrænkende og fyldt med fordrejninger og udokumenterede påstande og insinuationer, som er injurierende.

På baggrund heraf indbringes Berlingske nu for Pres­senævnet for at bringe en stribe faktuelle fejl, udeladel­ser af vigtige oplysninger og usaglig mistænkeliggørelse på et ikke-dokumenteret grundlag. Samtidig indbringes Berlingske for Pressenævnet for at bringe skadelig omta­le uden tilstrækkeligt grundlag. Berlingske vil også blive stævnet for injurier med henblik på erstatning.

Berlingske har uden nogen som helst dokumentation fremsat alvorlige og usande påstande om, at ØU’s analytike­re og journalister varetager privatøkonomiske interesser på bekostning af udarbejdelse af saglige og velunderbyggede analyser. At der skulle være bragt overoptimiske eller over­positive analyser, altså usaglige og uprofessionelle analyser, med henblik på at skabe ekstra interesse for bestemte ak­tier, er et centralt omdrejningspunkt i Berlingskes kritik.

Men der er ikke bragt eksempler på dette. Det er heller ikke undersøgt eller på anden måde dokumenteret. Ber­lingske burde som minimum have givet eksempler på artik­ler/analyser, som havde karakter af overfladiske roseartikler – og hvor man kunne stille berettiget spørgsmål ved, om det var tale om en saglig og grundig analyse baseret på fakta.

Det er også en afgørende del af Berlingskes kritik, at det skulle være muligt for de enkelte journalister/analyti­kere at påvirke en aktie til egen privatøkonomiske fordel. Dette er heller ikke påvist med eksempler, analyser eller på anden vis – i de analyser, hvor den enkelte har flaget private aktier. Hvis det havde været tilfældet, kunne dette dokumenteres med konkrete eksempler.

ØU har tidligt påpeget overfor Berlingske, at de i ar­tiklen fremhævede aktier er store danske largecap-aktier, som handles for mange hundrede mio. kr. om dagen, og hvor kursdannelsen styres af store udenlandske finans­huse. Derfor er det en faktuel fejlslutning, at ØU’s skriben­ter vil kunne påvirke kursdannelsen på dem.

At ”en række centrale skribenter” på ØU har en inte­resse i at skrive positivt om Novo Nordisk, Danske Bank, Vestas og Netcompany er både absurd og faktuelt forkert. De aktier, som Berlingske fremhæver, er de tre mest om­satte aktier på børsen. Vestas har det seneste år haft en gennemsnitlig daglig omsætning på 389 mio. kr. Novo Nor­disks gennemsnitlige daglige omsætning er på mere end 1,5 mia. kr. Berlingskes historiefortælling er baseret på manglende indsigt og forståelse af aktiemarkedet, og hvad der skal til for at påvirke aktiekursen på store likvide aktier.

Både Berlingske og avisens eksperter kritiserer ØU for ikke at flage private interesser i enkeltaktier. Dette er for­kert. Hvis en journalist bringer en analyse af en konkret ak­tie, som de privat ejer aktier i, så bliver dette tydeligt oplyst under artiklen. ØU lever desuden op til EU-regler og Finan­stilsynets regler, og har mere vidtgående interne regler for privat handel omkring offentliggørelse af analyser.

Omkring aktier i ØU’s Portefølje (og dermed investe­ringsfonden) bringes en tabeloversigt med aktierne i hver udgave af publikationen ØU Formue, og alle læserne får SMS og mail ved hver enkelt konkret aktiehandel. Mere flagning kan man næsten ikke lave. Eksperternes kritik af manglende flagning er derfor faktuelt forkert.

På Økonomisk Ugebrev er vi overraskede over den use­riøsitet, Berlingskes redaktion har udvist i denne sag. Mod bedre vidende har Berlingske viderebragt løse udokumente­rede beskyldninger, som kunne være undersøgt nærmere.

Det vidner efter vores opfattelse om en journalistisk kultur på Berlingskes erhvervsredaktion, som er uprofes­sionel og baseret på mangelfuld research og dokumen­tation. Vi kan konstatere, at Berlingske alene i år har tabt adskillige sager i Pressenævnet. Og vi undrer os over, at Berlingske ved denne fremgangsmåde fortsætter med at undergrave sin egen troværdighed og hele grundlaget for at blive opfattet som en seriøs avis.

God Læselyst

Med venlig hilsen

Morten W. Langer

Chefredaktør

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Medarbejder til tilsynet med markedet for kryptoaktiver og betalingstjenester
Region H
CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Nyt job
Spændende og alsidig stilling som økonomi- og administrationschef
Region Hovedstaden
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet økonomimedarbejder med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Økonom til tilsynet med realkreditinstitutter
Region H
Økonom til analyser af arbejdsmarkedet
Region H
Nyt job
Financial Controller til Process Integration ApS
Region Midt
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland
Forbrugerrådet Tænk søger en ny direktør
Region Hovedstaden
INSTITUTLEDER PÅ AAU BUSINESS SCHOOL – Aalborg Universitet
Region Nordjylland
Udløber snart
SPARTA SØGER EN ERFAREN KOMMERCIEL CHE
Region H
Skatteministeriet søger kontorchef til Organisering og Governance
Region H

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank