Kære læser
I denne udgave graver vi dybere i pensionssektorens investeringer for 1000 mia. kr. i alternativer. Altså i vindmøller, ejendomme, kredit til erhvervslivet og unoterede selskaber. Som det fremgår af gennemgangen, har det ikke været en ubetinget succes.
Den gamle historie om, at alternativer giver mere stabile og høje afkast end børsnoterede papirer, udfordres i den grad af den aktuelle udvikling. Risikopræmien på alternativer skal være stor, fordi det ikke sådan lige er at komme ud af investeringer, man synes er blevet uattraktive. Og det kræver også ekstra stor investeringsekspertise af investere milliarder i enkeltprojekter.
Lige netop alternativerne er i år en topaktuel problemstilling: På den ene side er der nu udsigt til, at centralbankerne næste forår og sommer nedsætter de korte styringsrenter. Det har udløst et rally på aktiemarkeder, som igen gør det sjovt at være ejer af børsnoterede papirer. Men hvad med alternativer?
På den anden side står det mere og mere klart, at de højere lange renter endnu ikke har sat sig fuldt ud i de formelle værdiansættelser på flere typer af alternativer. Blandt andet vindmølleparker og ejendomme.
Når pensionsselskaber og pensionskasser næste forår aflægger regnskaber, kan det blive regnskabets time: Hvis de skal være helt ædruelige, er der behov for milliardstore nedskrivninger. Det har vi forklaret mere om i artiklerne i denne udgave. Det er klart, at det seneste års stigninger i både korte og lange renter betyder meget for værdiansættelserne.
Men effekten af det seneste års rentestigninger bliver ikke kun synlige, når pensionssektoren aflægger regnskaber. Der er også meget stærke kræfter i gang under overfladen, når det handler om professionelle investorers og finansielle virksomheders risikovillighed og kreditvillighed. Det er som at bevæge en supertanker: Det går ikke så hurtigt, men det er en bevægelse, som er svær at bremse.
Mange eksperter har i over et år forudset en dybere recession lige forude. Men som vi ved, er den endnu ikke kommet, i hvert fald ikke for alvor. I store dele af den vestlige verden er det fortsat næsten fuld beskæftigelse. Og det er med til at skabe en robust, modstandsdygtig makroøkonomi.
Men de seneste måneder er der sket noget: Arbejdsmarkedet i Europa og USA er nu under begyndende svækkelse. Industri og serviceerhverv er ved at gå ned i gear. Og privatforbruget begynder også flere steder at vise svaghed. Spørgsmålet er naturligvis, om det vil fortsætte.
Umiddelbart er svaret ja. Den såkaldte credit impulse er i den vestlige verden klart på vej ned. Og det virker som en bremse på samfundsøkonomien, indtil centralbankerne for alvor sætter de korte renter ned. Så nu kan det blive et kapløb med tiden om at sætte renterne ned. Måske får vi en recession, men så får vi også lavere renter, både for boligejere og virksomheder. Og det er jo dejligt.
God Læselyst.
Med venlig hilsen
Morten W. Langer
Chefredaktør
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.