Kære læser
Set gennem vores briller har der været to store historier i denne uge: For det første har regeringen fremlagt forslag til finanslov, som synes at være baseret på et ekstremt tunnelsyn og mangel på føling med, hvad der sker i den rigtige verden.
For det andet har delvist statsejede Ørsted fremlagt oplysninger om nedskrivningsbehov på op til 16 mia. kr. på to store amerikanske vindmølleprojekter. Bl.a. for at sikre en fortsat lønsom forretning. Graver man dybt, indikerer Ørsted, at den grønne havvindproducent ikke længere kan tjene penge på havvind.
I regeringens finanslovsforslag er det store mantra, at ”Danmark har en stærk og solid økonomi”. Og så bør vi vel alle samme slappe af og glemme alt om økonomisk krise. Det er i hvert fald det budskab, regeringen hamrer løs med.
Vi synes, at det er groft uansvarligt og kritisabelt ikke at kigge lidt fremad og forsøge at vurdere, hvad der ligger forude.
Det ville være rettidig omhu, både af hensyn til virksomheder og danske husholdninger, at regeringen gav et lidt mere nuanceret billede af rigets tilstand – også ved at kigge lidt fremad. Ja, på overfladen ser alt fint og flot ud, selvom regeringen også skriver i sin redegørelse, at industrien i 2023 er blevet holdt oppe af en enkelt virksomhed, nemlig Novo Nordisk.
Set gennem vores briller ville det være relevant, at regeringen også havde fortalt lidt om de mørke skyer, der ligger forude. Men det hører vel ikke til den siddende regerings typiske adfærd til at opføre sig som en partybreaker.
Samme dag, som regeringen fremlagde sig forslag, kom der er også bnp-data for andet kvartal fra Danmarks Statistik. Tallene viser godt nok en bnp-vækst på 0,3 pct. i kvartalet – mod 0,7 pct. i første kvartal og 0,5 pct. i fjerde kvartal 2022. Korrigerer man for ændringer i erhvervslivets lagre, var bnp-væksten i de tre kvartaler 1,4 pct. i fjerde kvartal 2022, 1,2 pct. i første kvartal 2023 og 0,0 pct. i andet kvartal. Det går altså stejlt ned ad bakke for væksten i Danmark.
Endnu værre bliver det, når man kigger på de fremrettede erhvervstillidsmålinger fra analysehuset S&P Global, som fremlagde august-data fredag. For anden måned i træk lå PMI-målingen for europæisk fremstillingsindustri tæt på det laveste i 38 måneder.
Det er nu et spørgsmål om tid, før recessionen rammer europæisk økonomi. I PMI-kommentaren lyder vurderingen, at erhvervslivet endnu ikke er begyndt på store fyringsrunder, men at det hurtigt kan komme. Det er en lidt anden historie end den, regeringen fortæller.
Ørsteds melding om nedskrivninger skar 50 mia. kr. af selskabets børsværdi, selvom nedskrivningen kun var på 16 mia. kr. Forklaringen er den enkle, at analytikere og investorer nu sætter spørgsmålstegn ved, om Ørsted overhovedet kan opstille økonomisk rentable havvindmølleparker.
Oveni kan der være milliardstore yderligere nedskrivninger forude, fordi lønsomheden også i eksisterende havvindparker beregnes ved at tilbagediskontere fremtidige betalingsstrømme til nutidsværdi med en skønnet langsigtet rentesats.
Netop den rentesats har det seneste år ændret sig fra nul til 3-4 pct., og det underminerer fuldstændig rentabiliteten i projekterne. I den sammenhæng er det også værd at nævne, at statens prestigefyldte energi-øer er sat på hold på ubestemt tid. Hvorfor mon?
Så vi taler i virkeligheden om, at den grønne omstilling for alvor er truet – altså dér, hvor den betyder noget. Skal alle nye havvindprojekter nu sættes i stå, fordi de er underskudsforretninger? Eller skal staterne igen give statsstøtte til vindprojekter? Det er de relevante spørgsmål lige nu.
I det lys er regeringens pebernødder til den grønne omstilling på én mia. kr. næste år ligegyldige.
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør
