Brev fra chefredaktøren

Kære Læser

Q3-regnskabsæsonen er startet ganske godt.

Mange har sikkert set med ængstelse på, hvad den igangværende sæson for Q3-regnskaber ville bringe.

Ofte har netop spritaktuelle regnskaber fra de børs­noterede selskaber skabt et faktuelt klarsyn om, hvorvidt makroøkonomien var stejlt på vej ned ad bakke eller det modsatte. Alle de ledende økonomiske indikatorer er præget af så stor usikkerhed, at man i virkeligheden skal tage dem med et gran salt: De siger måske noget rigtigt om retningen på økonomien, men sjældent noget om tempoet i nedturen eller opturen.

Påfaldende er det da også, at de ledende indikatorer for europæisk økonomi har peget nedad i over et år. Og det går sådan set stadigvæk meget godt.

Når vi ser på den aktuelle regnskabssæson, lever de fleste regnskaber i det europæiske Stoxx 600-indeks op til analytikernes forventninger.

Det er ikke nogen overraskelse, at industriselskaberne leverer overskud, som er lidt ringere end samme kvartal sidse år, og at finans, cykliske forbrugsvarer, tech og he­althcare leverer det samme som eller bedre end sidste år.

Analytikerne er heller ikke i gang med et hæsblæsende ridt for at nedjustere forventningerne til de kommende kvartalsregnskaber: Eksempelvis ses industriaktierne at klare sig bedre i Q4 end forventet for en måned siden.

Den anden positive historie er, at inflationen i Europa og USA nu bevæger sig stille og roligt nedad. Forventnin­gen til en enkelt renteforhøjelse mere i USA er klart vi­gende, med kun 30 pct. sandsynlighed mod rentemødet den 31. januar, og ECB ser ud til at være færdig. I bund og grund er der udsigt til en vis optimisme.

Med fortsat tæt på fuld beskæftigelse i den vestlige verden ser en dyb recession lige forude ikke sandsynlig ud. Men vi skal heller ikke være naive.

Vi ser tre snubletråde forude: For det første er vi næp­pe færdige med at se de negative effekter af markant hø­jere renter, som kan vare længe endnu. Investorerne vil selvfølgelig ikke betale 30 gange overskuddet for en aktie, når man kan hente en risikofri rente på 4-5 pct. på obliga­tioner. Det kan få de dyre aktier til at falde yderligere. Men de solide valueaktier bør snart få et comeback.

De højere finansieringsrenter kan fortsat ramme vær­diansættelsen på alle finansielle anlægsaktiver, herunder vindmølleparker, investeringsejendomme, finansvirk­somheder og selskaber, der sælger anlægsprojekter, ek­sempelvis cementfabrikker. Der ligger en tikkende bombe og ulmer.

For det andet kan konflikten omkring Israel og Gaza forsat inddrage flere mellemøstlige stater, og det kan po­tentielt få olieprisen til at eksplodere opad.

For det tredje stiger statsgælden i USA nu nærmest eksponentielt, og de statsgældsramte sydeuropæiske lande bør også være en kæmpe bekymring, da det er en bombe under hele eurozonen – og måske også Danmark.

Ja, vi lever i en verden med store risici. Men der er altså også grund til en vis optimisme.

God læselyst.

Morten W. Langer

Chefredaktør