Brev fra Chefredaktøren – Christian Schultz, hvornår markedsefterforskes realkreditten?

Få fri adgang til alle lukkede artikler på ugebrev.dk i 3 uger:

Tilmeld dig tre udgaver gratis af aktieanalysepublikationen ØU Formue, inden kampagnen udløber 31/8

Kære læser

I slutningen af juni 2025 oplyste Konkurrencerådet, at det har godkendt, at der igangsættes en såkaldt markedsefterforskning af markedet for skadesforsikring for private. Som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev er markedsefterforskning af en sektor eller konkrete virksomheder et rigtig godt nyt redskab, som kendes fra mange andre EU-lande, som giver konkurrencemyndighederne nogle nye redskaber til at gribe ind overfor mangelfuld konkurrence. Også i tilfælde hvor konkurrenceloven ikke overtrædes. Derfor er det på tide at kigge på realkreditmarkedet, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar I en analyse af forsikringsmarkedet fra maj 2025 konkluderer Konkurrencerådet, at der er problemer med konkurrencen på det private forsikringsmarked. Groft sagt betaler danskerne nogle af de højeste forsikringspriser i Europa, forsikringsselskabernes forrentning af egenkapitalen er tårnhøj, og det samme er koncentrationen. Ikke mindst fordi myndighederne har godkendt en stribe store fusioner mellem forsikringsselskaberne.

Og hvad gør man så? Myndighederne kan ikke påvise, at der sker overtrædelse af konkurrencelovgivningen. Men med det nye redskab, markedsefterforskning, kan myndighederne alligevel gribe ind. Og det kommer helt sikkert også til at ske på nogle få konkrete områder, som allerede er fremhævet i analysen fra maj 2025.

Markedsefterforskning af realkreditmarkedet

Det er sikkert ikke noget, der vil ændre meget på markedet. Men det er et skridt i den rigtige retning, hvis der skal gøres et forsøg på at skabe mere effektiv konkurrence og sikre lavere forsikringspriser. Se også artikel herom i denne udgave.

Hensigten med denne kommentar handler om noget helt andet: Nemlig at det ville være langt mere oplagt med en markedsefterforskning af realkreditmarkedet. Det begynder at være meget pinligt for både politikerne og Konkurrencerådet, at de ikke tager action på denne sektor, som har økonomisk langt større betydning for danskerne.

Det er også pinligt for Konkurrencerådets formand, CBS-økonomiprofessor Christian Schultz. Selvom der næppe kan sås tvivl om hans høje faglighed, er det ikke svært at finde det problematisk med hans to kasketter, dels som formand for Konkurrencerådet, og dels som formand for Nationalbankens bestyrelse.

Dermed skal han arbejde for at varetage to modsatrettede samfundsinteresser: Som formand for Rådet skal han være med til at sikre effektiv konkurrence i bank- og realkreditsektoren – og dermed rimelige priser og vilkår. Og som formand for Nationalbanken skal han medvirke til at styrke den finansielle stabilitet i den finansielle sektor – og dermed en solid lønsomhed.

Ja, det er en umulig opgave at fremme begge hensyn samtidigt med de to kasketter. Og derfor burde han selvfølgelig ikke være formand begge steder.

I forlængelse heraf kan man med rimelighed stille spørgsmålet: Hvorfor har politikerne eller Konkurrencerådet ikke reageret på de fakta, som de selv i årlige redegørelser om realkreditten har fremlagt de seneste fem år.

Sidste års redegørelse

I den seneste redegørelse fra juni sidste år (dette års redegørelse er endnu ikke udkommet) gentages det igen-igen-igen, at realkreditinstitutterne for længst har sikret en tilstrækkelig kapitalbuffer, så der ikke længere er nogen begrundelse for de høje bidragssatser.

I en politisk aftale fra 2017, som efter voldsomme bidragsforhøjelser årene forinden blev indgået af et flertal i Folketinget, hedder det, at det er”… det er aftaleparternes forventning, at institutterne alt andet lige vil have mulighed for at sænke bidragssatser og rentetillæg, når de har opbygget tilstrækkelig kapital og reserver i forhold til vedtagne og forventede nye kapitalkrav …”

I sidste års redegørelse skriver Konkurrencestyrelsen, at ”… de anførte forudsætninger for de høje bidragssatser er ikke længere fuldt ud til stede. Det skyldes, at realkreditinstitutterne allerede i dag opfylder de fremtidige kapitalkrav, der gennemføres i EU frem mod 2032 (…) forrentningen af egenkapitalen i historisk perspektiv er ganske høj … og dermed et større rum for lavere bidragssatser end tidligere…”

Det er rimelig klar snak, også selvom brancheorganisationen FinansDanmark i høringsprocessen sikkert har fået lov til at indføje ”fuldt ud” og ”ganske” – i et forsøg på at bløde formuleringerne lidt op.

Christian Schultz, nu venter vi blot på, at du igangsætter en markedsefterforskning af realkreditten. Især fordi politikerne tilsyneladende ikke vil leve op til deres egen aftale – og deres løfte til de danske boligejere.

God læselyst

Morten W. Langer

Chefredaktør