Kære læser
Medierne har altid stor fokus danskernes julehandel. Muligheden for, at journalisterne kan komme ned på Strøget og snakke med glade danskere i julehumør gentager sig år efter år.
Nu har Danske Bank så faktisk løftet sløret for, hvordan det gik: I reale terme var danskernes julehandel stort set den samme som året før.
Banken skriver, at ”i december steg detailforbruget kun med 0,3 % i reale termer sammenlignet med december 2023. Dette skyldtes primært svagt dagligvareforbrug, som faldt med 2,1 % i reale termer på grund af højere fødevarepriser sammenlignet med december 2023.”
Videre hedder det, at ”eksklusiv dagligvarer så detailforbruget bedre ud og steg med 2,6 % i reale termer. Julehandlen i både november og december, eksklusiv dagligvarer og justeret for priser, endte med en stigning på 1,3 % sammenlignet med året før.”
Danske Bank konkluderer dog overordnet, at danskernes forbrug har udviklet sig solidt i årets sidste kvartal og bedre end de foregående kvartaler. Men banken konstaterer også, at ”sammenlignet med 2019 var forbruget i 2024 i reale termer 2,9 % højere eksklusiv energi. Ikke imponerende over en femårig periode, men i en opadgående retning.”
Meget tyder altså på, at danskerne fortsat er købelystne. Det understøttes ikke mindst af, at Danske Banks tal, baseret på Dankortforbrug og Mobilepay, viser, at især tre kategorier oplever forbrugsfest, nemlig indkøb af nye møbler, rejser, koncerter og brug af streamingtjenester. Så set udefra ligner det fortsat en fest med fokus på underholdning og komfort.
Det giver anledning til et vigtigt spørgsmål: Er danskerne ved at forberede sig til en forbrugsmæssig nedtur med fest for de sidste kroner? Eller er de seneste forbrugertillidsmålinger fra Danmarks Statistik forkerte? De seneste målinger af forbrugertilliden hos danskernes tegner nemlig et meget dystert billede af den aktuelle situation og udsigterne.
Den seneste måling viser, at danskerne ser næsten lige så sort på dansk økonomi om et år, som i foråret 2022, hvor renterne tordnede op, og som var værre end under corona. Som eksperterne siger, kan man ikke udelukke, at det er noget psykologisk, som ikke har hold i de økonomiske realiteter. Til gengæld er det vanskeligere at bortforklare, at danskerne ser deres aktuelle privatøkonomiske situation under forværring, og sådan har det været siden september.
Vi har tidligere påpeget, at alt i dansk økonomi på ingen måde er rosenrødt. Udviklingen i dansk industri udvikler sig fladt til negativt, hvis man ser bort fra medicinalindustrien. Omfanget af tomme kontorer og forretninger i de store byer har længe været markant stigende.
Vi bemærker, at landets bankdirektører også denne gang starter et nyt år med at være lidt forsigtige i deres udmeldinger om overskuddet i det nye år. Det holder stik igen: Forventningen er generelt lidt stigende udlånshensættelser, efter atter et år med stort set ingen tabshensættelser. Bl.a. fordi der mange steder er trukket på den hemmelige buffer, korrektivkontoen, mere end tidligere.
Men denne gang kan det godt være, at bankdirektørernes forsigtighed vil være på sin plads.
God Læselyst – og Godt Nytår.
Morten W. Langer
Chefredaktør
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
